Køb bogen i BogGuide

Jens-Erik Risom
AKUPUNKTURENS METODE
En lærebog i traditionel kinesisk medicin
ISBN 87-21-02150-3
368 sider
Pris 399 kr.
AKUPUNKTURENS METODE – en lærebog for begyndere og en håndbog for professionelle

AKUPUNKTURENS METODE giver med sit enkle sprog og sin systematiske opbygning en detaljeret indføring i akupunkturudøvelsens teori og praksis.

Traditionel kinesisk medicin er et helstøbt medicinsk system, som har opnået vid udbredelse i den vestlige verden i de sidste tyve år. Bogen trækker på en guldgrube af information om denne lægekunst – om hvordan man stiller en diagnose og finder frem til den rigtige behandling.

Den kinesiske krops- og energiforståelse væves naturligt sammen med de psykologiske aspekter, et perspektiv, som er særegent for traditionel kinesisk medicin og af relevans for moderne sundhedsarbejde.

Bogens fire dele er:
 

I   Meridianer og akupunkturpunkter
II   Det teoretiske grundlag og organernes energi
III   Traditionel diagnose og sygdomslære
IV   Behandlingsteknikker, herunder akupunktur, moxa og akupressur

Forfatteren er uddannet i akupunktur i England og Kina og har i mere end tyve år undervist i discipliner inden for orientalsk lægekunst og kropskultur. Har tidligere bl.a. skrevet bøgerne KINESISK AKUPUNKTUR-MASSAGE, KROPPENS VEJE 1-2 og SELVUDVIKLINGENS TAO.