| Jean Piaget og Bärbel Inhelder
Barnets psykologi
Den verdenskendte psykolog Jean Piaget og hans nærmeste medarbejder,
Bärbel Inhelder, skrev denne bog i 1966. Den udkom første gang på dansk i
1971. At den nu genudgives i let revideret form skyldes den fornyede
interesse for Piaget og hans forskning, man oplever i disse år.
Barnets psykologi er den første bog, hvori Piaget selv kortfattet
fremlægger sin opfattelse af børns kognitive udvikling, sådan som den indtil
da var blevet udviklet i de foregående ca. 45 år. I 1966 var Piaget nået så
langt i sit udviklingspsykologiske arbejde, at teorien om de operative
stadier var på plads. Også en række af de begreber, man plejer at forbinde
med Piaget, f.eks. assimilation og akkomodation, omtales i bogen.
Piagets udgangspunkt var biologisk, men han og Bärbel Inhelder overså
ikke, at sociale og miljømæssige faktorer har væsentlig betydning for
barnets udvikling. Piagets synspunkt, at intelligens udvikles og forandres
gennem opvæksten, var et opgør med de fleste hidtidige teorier om
intelligens som noget arveligt.
Barnets psykologi kan udmærket læses som en introduktion til
Piagets teori og forskning, endda som en relativt letlæst sådan.
Den nye udgave af bogen er forsynet en oversigtsskabende introduktion til
hvert kapitel af Piaget-eksperten Hans Vejleskov, der også har revideret den
fyldige ordliste bagest i bogen. Begge dele gør teksten lettere tilgængelig
for læseren og gør bogen velegnet til f.eks. studiebrug.
Barnets psykologi er oversat fra fransk efter "La psychologie de
l'enfant" af Vibeke og Victor Bloch.
Tilbage til toppen
|
 |
 |
 |

Omslag: Sille KoppelJean Piaget og Bärbel Inhelder
Barnets psykologi
164 sider
Kr. 175,00 |