Flyvske tanker

Foratter: Mikael Vittrup

Forlag: Siesta

Omfang: 114 sider

Pris: 120 kr.

En hjerneblødning er sgu en ordentlig røvfuld at få! Særlig når man kun er 22 år… Sådan indleder Mikael sin bog Flyvske tanker. Mikael Vittrup var en ganske almindelig ung mand, som kort før sin start på ergoterapeutskolen pludselig uden varsel blev ramt af en hjerneblødning. Situationen var yderst alvorlig - og læger og familien troede ikke, han kunne overleve. Men kroppen og sindet ville noget andet. Han overlevede - og er kommet godt videre i livet. Selvom det hele ikke altid er så lige til. Men der kan også komme noget godt ud af at have set døden i øjnene. Pludselig bliver

man så livsklog og fyldt med erfaring, men også optimisme, selvom der naturligvis er mange nedture på vejen videre ud i livet.

Jeg har været så heldig at få lov til at vejlede Mikael lidt under vejs i skriveprocessen og har rigtig meget ros over for det fine resultat – netop fra flyvske tanker til en bog der er inspirerende og meget interessant, ikke mindst for professionelle der arbejder med neurorehabilitering. Mikael har også to gange ladet os dele sine tanker i form af små historier til nyhedsbrevet for FNE Fagligt netværk af ergoterapeuter med interesse for hjerneskade. ”Når jeg handler ind” og ”Når jeg går i bad” som læsere af nyhedsbrevet vil være bekendt med. Det kan løbe koldt ned af ryggen på mig og tæerne krummer i skoene over de refleksioner Mikael har over mødet med den verden han selv er på vej ind i som kommende ergoterapeut. En meget lærerig beskrivelse af hvordan den professionelle terapeut opfattes af den person som i en periode er patient. Ordet ”patient” betyder tålmod og det er svært at bevare tålmodigheden, men Mikael viser os at han bare drøner fremad, fordi han vil og kræver det ypperste af sig selv.  Her er et par citater som taler for dig selv:

”Når jeg ser videofilm fra begyndelsen af min genoptræning, kan jeg tydeligt se, hvor skadet jeg har været. Det underlige ved det er, at min hukommelse fortæller mig, at jeg hele tiden har været ovenpå. Jeg husker ikke den store udvikling, jeg har været igennem, det er bare noget, som er sket, og det er måske godt nok. Hele genoptræningen efter en hjerneblødning, er opbygget utrolig krænkende. Man bliver kontrolleret i alt, og der sættes spørgsmålstegn ved alt, og man behandles til tider som et lille barn. I den daglige træning er der af og til pinlig tavshed. Forskellige pinlige situationer når man træner forskellige aktiviteter. Her står terapeuten tavst og observerer. Her kunne jeg måske godt savne lidt ros! Når man behandles som et lille barn, kontrolleres og rettes i alt, så må terapeuterne da også gerne klappe en lidt på ryggen af og til. Selvfølgelig skal rosen tildeles med værdighed, men det kan vel let og enkelt gøres ved hjælp af humor! Nogen kalder det nedsat erkendelse, jeg kalder det stolthed”

En bog der bør læses af alle der arbejder med neurorehabilitering, og også en bog der kan give andre ramte et håb for en bedre fremtid, hvis der lægges kræfter og energi i træningen.

Birgitte Gammeltoft