Husker du? Hukommelsestræning

Forfatter: Sara Månsson

Forlag: Schønberg

Pris:149 kr. Omfang:106 sider

"Husker du?- hukommelsestræning er primært for ældre mennesker som vi træne- og vedligeholde hukommelsen, ligesom det også kan være en bog til glæde for deres pårørende og terapeuter, og efter min mening også en bog for yngre ramt af hjerneskade."

Bagsiden beskriver at: "Hvis du synes du bliver mere og mere glemsom, distræt og husker dårligere, så bliv ikke urolig. Alting har en årsag, og det er med hukommelsen kan meget vel i udgangspunktet være fordi du er ukoncentreret eller stresset eller begge dele. Både unge og ældre kan rammes af den slags negative påvirkninger, men ældre er langt mere følsomme overfor stress og bliver nemmere ukoncentrerede, og samtidig er ældre mennesker tilbøjelige til ikke at bruge metoder når de skal huske eller lære noget nyt. Det er aldrig for sent at udvikle sin hukommelse og intellektuelle formåen, styrker hukommelsen."

Bogen er inddelt i 12 kapitler der giver information om hvordan hukommelsen fungerer, og dens funktion i forhold til aldring og helbredet. Heriblandt nævnes apopleksi, diabetes, depression og vitaminmangel. Der er mange gode forslag til hvordan hukommelsen konkret kan trænes og der lægges vægt på troen på at det kan lykkes, og Janteloven er omskrevet positivt og lyder sådan her:

Du skal tro du er noget, og at dine tanker og erindringer er vigtige både for dig selv og andre.

Du skal tro du er lige så god til at huske som andre, at din hukommelse ikke er dårligere end andres.

Du skal tro at du er lige så klog som andre, og at du har gode kneb til at forstærke din hukommelse.

Du skal tro på at du ofte husker bedre end andre.

Du skal tro på at du ved mere end andre og kan dele dine erfaringer, og kneb med dem.

Du skal tro på at du kan, og at det ikke er for sent at lære nye teknikker til at forstærke din hukommelse.

Du skalle af dig selv sammen med andre. Livet er temmelig sjovt. Når du finder mælken i supermarkedet, handler det ikke så meget om hukommelsesproblemer, men mangel på koncentration, når du ikke gør det.

Du skal tro på at andre kan lide dig, og at de synes dine erfaringer er værdifulde.

Du skal tro på at du kan lære andre noget.

Personligheden påvirker hukommelsen og Jung mente f.eks. at personligheden er meget stærkt med til at påvirke, hvad vi husker. Det kan være forklaringen på hvorfor mennesker husker og glemmer på så forskellige måder, og er også en måde at forklare, hvorfor hukommelsen ikke objektiv for alle der har været med til den samme oplevelse.

En lille praktisk orienteret nem bog, der kan give ideer til forskellig måde at stimulere hukommelse på, og frem for alt et håb om at der kan ændres ved stimulation. Vi skal dyrke kognitiv fittness både som forebyggelse og som helbredelse.

Birgitte Christensen