I Nyhedsbrev nr. 19 november 2003 anmeldte jeg "Det selvhelbredende menneske" skrevet af samme forfatter. Susanna Ehdin er ph.d. i immunologi og arbejder som freelance forsker og forfatter. Nu er der udkommet en uddybende bog om kostens betydning og Malin Söderstrøm, der er en af Sveriges mest anerkendte kvindelige kokke har lavet en lang række spændende rette. Der er omkring hundrede opskrifter på fristende retter der alle kan styrke immunforsvaret og gavne både krop og psyke. Opskrifter der viser vejen til et godt helbred og et længere og bedre liv.

Dette er ikke bare en kogebog men en utrolig poetisk og smuk bog med fotografier der er helt unikke. Fotografier der i sin enkelhed viser æstetik og skønhed i råvarerne, så blot ved at se i denne bog får man lyst til at leve sundere. Bogen indledes med en beretning fra forfatternes barndom hvor den gamle tandløse ægmand kom cyklende med sin kasse friske æg, beskrivelser af den rigtige fløde fra koen, mormors tykmælk og hvor fisken blev købt friskfanget på havnen. Disse erindringer om hvordan tingene smagte før de blev drevet kunstigt frem og fyldt op med tilsætnings- og farvestoffer.

Bogen beskriver forskellige livssyn og lægger vægt på kaosteorien og vekselvirkningen mellem orden og uorden. Den beskriver kostens grundlæggende opbyggende og vedligeholdende funktion samt vigtigheden af de rigtige mineraler. Det er vigtigt at vi spiser årstidens frugt og grønt for at udnytte næringsstoffer og vitaminer optimalt. Hvilke kulhydrater er vigtige og hvorfor skal vi undgå de hurtige. Ernæringens "Darvin" den canadiske tandlæge Weston Price gjorde interessante opdagelser ved at studere urbefolkninger, der alle havde smukke lige tænder uden huller fordi de spiste den oprindelige mad fyldt med essentielle stoffer. Bogen giver fyldige beskrivelser på årsagssammenhænge i overvægt og sammenhængen med hjerte karsygdomme.

Vi må tænke på andet end rehabilitering i vores fag og også tænke forebyggelse af apopleksi, og her er en grundsubstans der kan lede os på rette vej. Vi skal ikke nøjes med at hjælpe den apopleksiramte til at kunne spise, men også kunne deltage i oplysningen om hvad der puttes i munden. Det kan næppe udtrykkes mere klart end disser ord som indleder bogen:

Vi spiser ikke bare for kroppens skyld, men også for sjælens! Mad er ikke bare noget, vi stopper i os, men noget meget større. Råvarer er levende væsner, der består af stort set de samme biokemiske bestanddele som os. Mad er energi, og føden har en åndelig dimension. Hvordan fødevarerne er vokset og dyrket, hvordan de behandles, opbevares og tilberedes, spiller en rolle for,

hvilken energi de tilfører os.