Håkan Eriksson

Neuropsykologi
- Normalfunktion, demensformer og afgrænsede hjerneskader


I Neuropsykologi forankres klinisk virkelighed i nutidig viden om, hvordan hjernen fungerer. Forfatteren har bred og omfattende erfaring inden for neuropsykologisk diagnostik og har stor indsigt i dette områdes teoretiske og pædagogiske problemstillinger.

Bogens første del beskriver, hvordan hjernen normalt udfører sit mest komplekse arbejde. I den anden, kliniske del præsenteres og analyseres de neuropsykologiske sygdomstilstande, der kan ramme voksne. Hovedvægten er lagt dels på de psykologiske sygdomsbilleder, der ses i forbindelse med slagtilfælde, og dels de almindeligst forekommende demenssygdomme, suppleret med en præsentation af klassiske undersøgelser og usædvanlige patienttilfælde.

Erikssons bog indbyder til en fascinerende rejse i hjernens og den menneskelige psykologis verden og giver omfattende ny indsigt i de neuropsykologiske nødsituationer, fremkaldt af hjerneskader, der kan ramme voksne mennesker. De mange instruktive figurer letter forståelsen og tilegnelsen.

Bogen henvender sig til studerende og professionelle i sundhedsvæsenet, som i deres daglige arbejde kommer i kontakt med voksne, der er ramt af forskellige former for demens eller afgrænsede hjerneskader.

HÅKAN ERIKSSON, der er uddannet inden for sprogvidenskab og logopædi, arbejder som klinisk ekspert i neuropsykologi i voksenpsykiatrien ved Uppsala Akademiska Sjukhus. Han er desuden en værdsat og efterspurgt forelæser i neuropsykologiske emner og har ved flere lejligheder undervist i Danmark.

Oversat fra svensk af Kent Havemann. Forord til den danske udgave af overlæge Ole Bjørn Skausig.

Tilbage til toppen

 


Omslag: Ida Balslev-Olesen

Håkan Eriksson

Neuropsykologi
- Normalfunktion, demensformer og afgrænsede hjerneskader
 

416 sider
Kr. 450,00