Stilhed i bevægelse, bevægelse i stilhed -Tai Chi Chuan
Forfatter: Torben Bremann
Omfang: 107 sider, hardcover Pris: 149 kr.
,
Tai Chi Chuan er den tredje danske bog om Tai chi, men den mest udførlige og den første, der fortæller om de grundlæggende principper, som er basis for udførelsen af Tai Chi. Bogen er skrevet af den danske Tai chi-lærer Torben Bremann. Torben Bremann er uddannet hos nogle af de ypperste kinesiske mestre og formår gennem sin egen undervisning - og nu bog - at gøre den østlige filosofi og træningsform tilgængelig for danskerne.
Tai Chi er en "indre" kinesisk kampkunst med hovedvægten lagt på afspænding, centrering og eftergivenhed både i selvforsvar og i dagligdagen. Forbindelsen mellem sind og krop er fundamental, hvorfor Tai Chi er så meget mere end blot en motionsform. Mange oplever derfor en forbedret sundhedstilstand og større fleksibilitet kropsligt såvel som mentalt.
Tai Chi Chuan er lavet så både begynderen og den øvede udøver af Tai Chi vil kunne hente værdifulde informationer. De mange billeder viser bevægelse for bevægelse de forskellige øvelser og hele Formen er vist fra start- til slutstilling, så man får et visuelt billede af serien (Formen) i sin helhed.
Torben Bremann er bl.a. uddannet i traditionel kinesisk medicin samt afspændingspædagog. Han har siden 1989 drevet egen klinik, undervist på adskillige uddannelsesinstitutioner samt private firmaer i Tai Chi, Qi Gong, anatomi, bevægelsesanalyse samt forebyggelse og behandling af problemer i bevægeapparatet. Torben Bremann kan kontakte for interview på tlf. 40 20 77 75
Nogle af de grundlæggede elementer i Tai Chi er øvelser der giver indre ro og styrke, som kan påvirke kroppen. Det fysiske og det psykiske smelter sammen til en spændende enhed.
I det daglige arbejde, har vi der arbejder med neurorehabilitering brug for selv at have en god balance for at kunne klare forflytninger på en sikker måde. Den apopleksiramte med lammelser og tonus forstyrrelser har ekstra brug for dette, og alle de elementer som vi almindeligvis forbinder med Bobath som symmetri, vægtforkydning, balance og leddenes normale alignement kan til fulde tilgodeses gennem Tai Chi. Mange øvelser er direkte mulige at overføre, hvis vi anvender en sikker base for det i form af omgivelserne, så nicherne vi finde i hjørner og langs vægge kan bruges til andet end Affolterterapi.Birgitte Christensen