STRESS-Den
moderne udfordring Kirsten Nørgaard-Pedersen:
Redaktør: Bente Hoffmann
Omfang: 160 sider, indb.
Pris: 229 kr.
Tag håndtering og forebyggelse af stress alvorligt og få gradvist et bedre helbred og en øget livskvalitet.
Stress er blevet en del af den moderne hverdag. Mange mennesker føler sig presset på arbejdspladsen og har svært ved at få arbejds- og privatliv til at hænge sammen, og antallet af sygedage på grund af stressrelaterede lidelser er højt. Men stress i mindre og kortvarige doser kan være positivt og netop det, som får en til at yde den maksimale indsats. Det er muligt at reducere negativt stress. STRESS – Den moderne udfordring giver en mængde gode bud på hvordan. Gennem tre dele, der behandler viden om, erfaringer med og forebyggelse og håndtering af stress, giver forfatteren, cand.mag. og jobkonsulent Kirsten Nørgaard-Pedersen, læseren en mængde gode råd, som er indsamlet hos en bred vifte af fagfolk. Fagfolk, der til daglig arbejder med stresshåndtering, og som her deler ud af deres viden og erfaringer.
Bogen giver ingen lette eller magiske løsninger, for de findes ikke, men det er dens formål at give den enkelte et mere positivt og handlingsorienteret syn på stress – og dermed en øget trivsel og bedre livskvalitet.
En let læselig bog der giver en kort teoretisk beskrivelse af stressfaktorer. Hvordan ytrer det sig i fysiske, psykiske og adfærdsmæssige kendetegn. 4 spændende personligheder giver hver deres beretning om deres liv før, under og efter deres stressperiode, med deres dyrekøbte erfaringer og gode råd, hvor de i åbenhjertige interviews fortæller om at gå ned med stress, men også om at komme ovenpå igen. Beskrivelserne er gode og let forståelige.
Stress kan ramme os alle og det er vigtigt at vi kender advarselslamperne både hos os selv og hos vores kolleger, så vi forhåbentlig kan nå at stoppe op i tide. Utilstrækkelighedsfølelse er ikke nødvendigvis et personligt problem, men et advarselssignal. Pas på dig selv og dine kolleger og lyt til hinanden, er et gennemgående tema, så vi kan undgå udbrændthed. Ikke mindst i vores verden hvor vi beskæftiger os med andre mennesker, der er afhængige af vores dømmekraft er det vigtigt at bevare evnen til empati. Denne kan ødelægges ved stress og de terapeutiske evner minimeres. Stress bærer en del af skylden for udvikling af apopleksipatienter, så i forebyggelsens navn er denne bog anbefalelsesværdig.
Birgitte Gammeltoft