Udfordring

Ny lille bog udgivet af Hjerneskadeforeningen

Brøndby Møllevej 8, 2605 Brøndby

Tel. +45 43432433 Pris 30 kr. + porto

info@hjerneskadeforeningen.dk

www.hjerneskadeforeningen.dk

Bogen er på 47 sider skrevet af Neuropsykolog Stig Hagen der bl.a. i sit forord skriver:

"Det var i begyndelsen af 1980' erne at undertegnede aflagde besøg i Christians hjem, hvor han samt hans kone og 2 børn ventede os. Chistian havde været ude for en ulykke i bil og havde slået hovedet betydeligt. Der var vævsskade fortil i hjernen og pletvise blødninger ligeledes i pandelapperne. Christian havde været umulig at have på neurologisk afdeling og han kom derfor til den psykiatriske afdeling, hvor vi i nogen tid havde arbejdet med rehabilitering af hjerneskadede, hvis fremtrædende problemer var adfærdsmæssige, herunder vanskeligheder med at styre følelsesmæssige udbrud. Vi synes vi havde gjort et godt stykke arbejde og havde i den lange indlæggelsestid fået Christian til at reagere mere stille og afdæmpet og vi fandt også at hans initiativ var bedret. Hans sociale adfærd var bedret, men dog uden særlig dybgående kontakter til andre i hospitals- sammenhæng. Fysisk var Christian velfungerende og han havde kun beskedne vanskeligheder med hukommelse. Christians kone bød os velkommen, idet Christian ikke var at se Han har nok glemt I skulle komme, sagde hans kone. Han glemmer meget af det vi skal sammen, tilføjede hun og jeg fornemmede en svag irritation i stemmen. Han gør også ting han aldrig ville have gjort tidligere, tilføjede hun. Uden for vinduet var Christian dukket op og førte familiens havefræser hen til gårdspladsen. Gårdspladsen var for kort tid siden belagt med nye småsten og så nydelig ud. Christian gav sig derefter, uden vi nåede at reagere, til at fræse gårdspladsen, så stenene og jorden blev blandede. Hustruen havde lige brugt ret mange penge på at gøre gårdpladsen pæn med nye sten."

Denne situation blev starten til tanker om hvordan rehabiliteringen bør være langt bredere, end blot at arbejde med den ramte. En succesrig rehabilitering er "nul og niks" i den familiemæssige sammenhæng.

Bogen er ikke tænkt som en lærebog, men som en hjælp til de pårørende. Den gennemgår kort og enkelt hjernens anatomi i et enkelt sprog følgerne af hjerneskade. Hovedvægten i pjecen beskriver de sociale forandringer og psykiske byrder der lægges på familien efter at en person er ramt. Der beskrives bl.a. rolleskift i familien og praktiske råd til hvordan familien kan mestre den ændrede situation, med udgangspunkt i at lære at forstå egne følelser og reaktioner. Der er gode anvisninger på stresshåndtering og vigtigheden af at den pårørende også kommer igennem den svære rehabiliteringsproces uden for mange skår, for Velbefindende hos nærmeste pårørende er en væsentlig gavnlig faktor i rehabiliteringsprocessen. i sidste kapitel beskrives kort Rehabilitering i Danmark med forskellige tiltag i de forskellige faser.

Birgitte Christensen