Tilbage til forsiden

Ny udgave af

Undersøgelse af apopleksipatienten

Der nu har navnet

Apopleksiundersøgelse (APUS)

 

Se indholdsfortegnelsens emner.
Se brugervejledningen.
Se priser og hvordan du bestiller.

 

 

 

Forord

 

Denne 6. udgave er et resultat af 12 års udviklingsarbejde og materialet fremstår nu både internt og eksternt valideret.

 

Undersøgelsesmaterialet APUS henvender sig først og fremmest til studerende, kliniske undervisere i ergoterapi og novicer (uerfarne) indenfor arbejdsområdet. Materialet er blevet udviklet for at imødekomme et mangeårigt ønske fra studerende, kliniske og teoretiske undervisere tilknyttet Professionshøjskolen Sjælland, University College, Ergoterapeutuddannelsen i Næstved. Projektarbejdsgruppen bestående af somatiske kliniske undervisere og en lektor, udarbejdede i 1996 undersøgelsen for at udvikle en metode til at lære studerende at undersøge mennesker med følger efter apopleksi.

 

Materialet tog dengang og tager stadig udgangspunkt i den obligatoriske litteratur anvendt på Ergoterapeutuddannelsen i Næstved samt i de principper og teorier, der grundlæggende arbejdes efter på praktikstederne samt på de sygehuse forfatterne er tilknyttet.

 

Det er de studerendes fortsatte tilbagemelding, at det giver god sammenhæng og forståelse, når de i praktikken kan bruge, hvad de har lært på skolen og omvendt.

 

Forud for undersøgelse af sensomotorisk funktionsevne afklares patientens ADL-færdigheder. Dernæst undersøges årsagerne til patientens ADL problemer. APUS er i øjeblikket det eneste validerede redskab, der tilgodeser såvel læringsprocessen som selve undersøgelsen af apopleksi patientens sensomotoriske problemer.

 

Det er vores grundlæggende holdning, at det er vigtigt, at den studerende såvel som den uddannede ergoterapeut får forståelse for og viden om komponenterne sensibilitet, balance, koordination etc.. Dette for at kunne begribe, analysere og målrette rehabiliteringsforløb, så det fremmer patienternes aktivitet og deltagelse.

De funktionelle tests er væsentlige at lære, idet de giver mulighed for forståelse af patientens fysiske forudsætninger for at fungere i dagligdagen. Således danner de basis for det videre ergoterapeutiske arbejde og den tværfaglige formidling.

 

Udviklingen af 1.udgave med titlen ”Undersøgelse af patienter med apopleksi” blev økonomisk støttet fra Ergoterapeutforeningen. Herudover har et meget fleksibilitet og stort fagligt engagement hos vore respektive kolleger på Roskilde amts Sygehus Køge, Roskilde amts Sygehus, Region Sjælland, Sygehus syd, Næstved sygehus, Vordingborg Sygehus, Hvidovre Hospital samt Ergoterapeutuddannelsen ved CVU Syd i Næstved haft stor betydning.

 

Tak til de mange studerende, kliniske undervisere og kolleger rundt om i ind- og udland, som har været en uvurderlig hjælp i udviklingen af materialet gennem seriøse kommentarer og ideer til forbedringer og forandringer i indhold og layout i vores 2. udgave.

 

Tak til de brugere og eksperter, der har deltaget i et fokusgruppeinterview med dét formål, at sikre kvaliteten yderligere i den 3. udgave, der også blev økonomisk støttet fra Ergoterapeutforeningens Forskningsfond og Fagligt Netværk Senhjerneskade.

 

Den løbende og omfattende afprøvning af materialet samt fokusgruppeinterviewet, har haft afgørende positiv betydning for validiteten. Der vil fortsat blive foretaget justeringer i materialet i takt med udviklingen indenfor området.

 

I 2004 søgte vi specialiseret vejledning hos den svenske Bobathinstruktør og ergoterapeut Marit Nääs for at opdatere indhold og kvalitet af undersøgelserne. Marit Nääs’ anbefalinger indgik i 4. udgave.

 

Primo 2005 videreførte vi valideringen, og fik i den forbindelse vejledning af statistiker, adjunkt og Ph.d. ved Forskningsenheden på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Jacob v. B. Hjelmborg. Dette medførte en revision af opsætning og layout i form af rubrikker med afkrydsningsmulighed og en øget overskuelighed, hvilket gør det lettere for undersøgeren at vælge rækkefølge og relevans af undersøgelser til den enkelte klient. Tak til Jacob v. B. Hjelmborg for uvurderlig inspiration, støtte og faglig kompetent assistance.

 

Den 5. udgave blev i 2005 via et Bachelorprojekt udarbejdet af Lise Nielsen, Rikke Matthiesen Svava og Mie Louise Jensen Eggersen på Ergoterapeutuddannelsen i Næstved valideret m.h.t. ”interrater reliabilitet” og er ifølge Jacob v. B. Hjelmborg fundet validt. Dette betyder, at undersøgelsesmaterialet har et indhold og en form, der viser statistisk overensstemmelse mellem det novicer, studerende og en erfaren ergoterapeut opfatter som patientens problemområder. Således kan materialet vurderes validt m.h.t. interrater-validitet.

 

Den 5. udgave har primo 2007 gennemgået endnu en validering via et Bachelorprojekt udført af Sandra Oxholm Bertelsen, Chanette Damgaard og Anne-Marie Xenia Jensen på Ergoterapeutuddannelsen i Næstved.

Denne eksterne validering indebar en vurdering af materialets anvendelighed fra erfarne ergoterapeuter fra større neurologiske rehabiliteringssteder og hospitaler fordelt over hele Danmark. APUS er i denne proces fundet validt i forhold til sensomotorisk funktionsevne.

 

Begge Bachelorprojekter er udover den faglige vejledning på Ergoterapeutuddannelsen også blevet vejledt af Jacob v. B. Hjelmborg.

Stor tak til de 5 Bachelorstuderende for deres meget grundige arbejde.

 

 

Målgruppe

Undersøgelsesmaterialet er udarbejdet til studerende, kliniske og teoretiske undervisere. Herudover vil novicer og andre med behov for grundlæggende læring om planlægning og gennemførelse af undersøgelse af patienter med apopleksi også kunne anvende materialet. Det har i praksis vist sig også at kunne benyttes til generel opdatering for den mere erfarne ergoterapeut.

 

Formål

Materialet er udarbejdet med det primære formål at være et undervisningsredskab og dermed et led i den læringsproces, hvor studerende skal sætte fokus på mulige sensomotoriske problemer hos den apopleksiramte. Opbygningen, med plads til at skrive og konkludere, har til formål at fremme den enkelte studerendes refleksion. Tankegangen i undersøgelsesmetoden bygger på klinisk ræsonnering, hvor den studerende skal danne hypoteser og komme med løsningsforslag, der løbende justeres i forhold til de indsamlede data.

 

APUS egner sig ikke i sin fulde længde til undersøgelse af patienter der er bevidsthedssvækkede, men dele af den danner grundlag for at kunne observere.


Til toppen af siden.

Brugervejledning

Før anvendelse af de enkelte undersøgelser af de sensomotoriske funktioner anbefales det at have vurderet patienten i en konkret ADL situation. Vi vælger i AUPS at bruge betegnelsen patient (pt.) vel vidende at betegnelsen klient, bruger og borger anvendes alt efter konteksten.

 

Undersøgelserne er præsenteret i en rækkefølge, hvor de enkelte undersøgelser supplerer de foregående. Hæftets udformning gør dog, at man sagtens kan vælge en anden rækkefølge, samt springe undersøgelser over, i tilfælde af at de ikke er relevante at udføre. For at synliggøre sine valg, er der i skemaet mulighed for at markere hvorfor en undersøgelse undlades ved f.eks. at sætte kryds i  "undersøgelse fravælges fordi". Ved de fleste punkter er der mulighed for at krydse undersøgelsesresultaterne ind . Det er for at tydeliggøre, hvad der skal undersøges, samt gøre det let at anvende skemaet. Rubrikkerne  i.a. og  kan er betegnelser for helt normal funktioner.

 

Redskabet er undervejs udstyret med definitioner på begreber og supplerende viden enten i undersøgelsesmaterialets egen tekst eller gennem referencer til relevant litteratur. Hvor der er mulighed for det, vil supplerende informationer fra kolleger med erfaring i A-One ]og AMPS] være relevante.

 

Ved hver undersøgelse er der, for at fremme refleksion, gjort plads til at beskrive det ergoterapeuten ser, hører, mærker etc. samt til at komme med bud på sammenhænge eller konklusioner. Vi anvender desuden vendinger som ”beskriv kvaliteten”, for at give plads til at sætte ord på det undersøgeren ser, mærker, hører etc..

Når undersøgelsens indhold og fremgangsmåde er blevet kendt, kan brugeren nøjes med at udfylde konklusionsdelen på side 33.

Rækkefølgen i undersøgelsen skal være klientcentreret, og der tages, så vidt det er muligt, udgangspunkt i det pt. oplever som største problem, og det der er vigtigst for dem at udføre. Måske er det svært at tage strømper på. På baggrund af ADL-interview og observationer kan der laves forskellige hypoteser som mulige forklaringer på problemerne. Kan problemerne f.eks. forklares med dårlig balance, tonus- eller sensibilitetsforstyrrelser? Afprøv hypoteserne ved at undersøge balance, tonus og sensibilitet.  Hypoteserne af- eller bekræftes ved at opgøre resultaterne af undersøgelsen og evaluerer hypoteserne. Således lægges der op til at lave nye hypoteser løbende. Det er en kontinuerlig og naturlig proces, der fortsætter gennem hele rehabiliteringsforløbet.

Der lægges fokus på de aktiviteter patienten ønsker at blive bedre til, da det er styrende for rehabiliteringens mål.

 

6. udgave. marts 2008.

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

Bestil materialet on line her.
 

Du kan også skrive til:

Gammeltoft
Figenvej 10

4690 Haslev

 

Pris kr. 160,-  plus  forsendelse.

Samlet bestilling på mindst 15 stk. koster 130,- pr. stk. incl. forsendelsesomkostninger.

 

Til toppen af siden.

Indholdsfortegnelse

Forord.
Målgruppe.
Formål.

Brugervejledning.
UNDERSØGELSEN
    Faktuelle oplysninger
    Yderligere oplysninger
OBSERVATIONER.
    Fremtoning.
    Kommunikation.
    Ansigt og svælg.
    Kropsholdning.
    Forflytningsmetode.
    Gangfunktion.
    Syn.
    Hørelse.
ADL OBSERVATIONER.
    Sensomotoriske funktioner.
    Kognitive funktioner.
GROVE FUNKTIONSPRØVER.
INSPEKTION OG PALPATION AF OE.
    Smerte.
    Smertefuld skulder.
SCAPULAS STILLING.
    Scapula i hvile.
    Scapulohumerale rytme aktivt.
    Scapulas passive bevægelse i forhold til thorax.
AKTIV FUNKTION af truncus, hals, scapula og bækken.
TONUS.
    Tonus i OE.
    Placing.
    Tonus i truncus.
    Tonusændringer ved passive bevægelser i truncus.
MUSKELKRAFT.
BALANCE OG AFVÆRGEREAKTIONER.
    Siddende statisk balance.
    Siddende dynamisk balance.
    Siddende afværgereaktioner.
    Stående statisk balance.
    Stående dynamisk balance.
    Stående afværgereaktioner.
SENSIBILITET.
    Generelt om begrebet sensibilitet og undersøgelse heraf:.
    Berøringssensibilitet.
    To-punkts diskriminering.
    Taktil lokalisation.
    Fingeridentifikation.
    Diskrimination af bilateral berøring.
    Smertesensibilitet.
    Temperatursensibilitet.
    Stillingssans.
    Stereognose.
FUNKTION I OE.
    Bevægelse i synergier.
    Hvilestilling som resultat af synergiernes dominans.
    Selektive bevægelser i afficeret OE.
    Selektive funktionelle bevægelser i afficeret OE.
HÅNDGREB.
KOORDINATION.
    Grovkoordination i OE.
    Grovkoordination i UE.
    Finkoordination.
    Bimanuelle færdigheder
OVERSIGTSTEGNING til at samle undersøgelsesresultater.
KONKLUSION
    Hvilke aktiviteter er de vigtigste for pt. at udføre?
    Tonus.
    Dynamisk og statisk balance.
    Sensibilitet
    Selektiv funktion i OE
    Koordination
    Øvrige områder f.eks. kognitive problemer.
    Hvad er pt. s sensomotoriske hovedproblem?.
    Hvad er det vigtigste mål i behandlingen set i forhold til patientens ønsker og mål?.
    Plan for intervention
LITTERATURLISTE.




Til toppen af siden.