Specialergoterapeut Birgitte C. Gammeltoft
Beskrevet af Birgitte Gammeltoft juli 2015
De
amerikanske ergoterapeuter
Julia og Patricia
Wilbarger har
gennem
mange år
specialiseret sig i
sensorisk
intolerance,
som
i den
engelske
litteratur
beskrives
som Sensory
Defensiveness.
Dele
af deres
metode
har været
brugt i
mange
år, og
danske terapeuter
har
fejlagtigt
kaldt det
for
et
børsteprogram,
fordi
der
også
indgår
en
børste,
men
det
er
meget
mere
end
det.
I
virkeligheden
burde
det, som
Julia og
Patricia
Wilbarger
selv udtrykker
det,
defineres
som en
”approach”
(tilnærmning)
til
at
behandle
”Sensory
Defensiveness”.
(1 s.
335).
Børsten
er kun
en lille
del
af et
helt
program.
Det er
især
de dybe
tryk,
proprioceptiv
og vestibulær
påvirkning,
der
er
vigtige i
metoden.
Hvis
terapeuten
vælger at
bruge en
børste, anbefaler
Wilbarger,
en
speciel
børste
som ikke
river, kilder
eller klør,
når
den
føres
med
et
fast
tag
hen
over
huden.
En
kirurgisk
tørbørste
ved
navn
Medi
Scrub
har
tidligere
været brugt. Denne har hårde kanter og egner sig ikke til de
dybe tryk/strøg.
Julia
og Patricia
Wilbarger
har
mødt
mange forkerte
måder
at
bruge
børstning på,
og nogle
måder
har vist
sig
at være
direkte
skadelige for
klienten. For
at
undgå
forvekslinger
med
andre
metoder
ønsker
Wilbarger
ikke at
ordet børstning
bliver brugt
i
kombination
med
deres navn.
Wilbarger
har udviklet
en ny
børste ved
navn Therapressure
Brush®,
hvor antallet
og placering
af børsterne,
hårdheden og
faconen
er nøje
gennemtænkt,
så børsten
afhjælper
sensoriske
forstyrrelser
mest
muligt.
Den er
specielt
udviklet
til at
kunne give
tilstrækkeligt
dybe strøg
uden at
beskadige huden,
og den
har et afrundet håndtag, som
er godt for brugeren
at holde på.
For at være
sikker på at Wilbarger
metoden bliver virksom til
klienten
med sensorisk intolerance,
skal
terapeuten
deltage
på deres
3 dages
kursus
i
”Sensory
Defensiveness”.
Den nye
reviderede
metode, kan reducere og
i nogle tilfælde helt
fjerne den
sensoriske intolerance.
Wilbarger Programmet
er
det overordnet
begreb
for
hele
Wilbargers
omfattende
”Comprehensive
treatment
approach/program/protocol”.
Det
indeholder
ikke
kun
dybe
strøg
ved
hjælp af Therapressure
Brush® og ledkompression
– men består af
3 trin:
1.
Interview og afklaring af
modulationsvanskeligheder.
2.
Udfærdigelse af et sensorisk dagsprogram
sammen med klienten
og omsorgspersoner.
3.
Undervisning i Wilbarger
metoden som
omfatter:
a)
Dybe
Tryk/strøg
og
Proprioceptive
Teknik forkortet til
DTPT.
b)
Oral
Tactil
Teknik forkortet til OTT
Ad
a)
Under de
dybe
strøg
gives bevæges
børsten ”sejt”
over
hele
hudoverfladen.
Et
strøg med
Therapressure
Brushen®
hvert
sted
er
tilstrækkeligt.
Formålet
er
at
dække
et stort
område
hurtigt.
Umiddelbart
efter skal
der gives
dybe tryk
til alle
led.
Der er
følsomme
områder
på
kroppen,
som skal
undgås.
Det
er ansigtet,
forsiden af
kroppen og
lyskeområdet.
Vi ved,
hvad der
påvirkes, når
der
stimuleres
over
hud og
muskler,
men
ikke hvad
der sker,
hvis
maven
stimuleres, og
det kan
iværksætte svære
autonome reaktioner
med
påvirkning af de indre
organer. Derfor
må der aldrig
stimuleres her,
og lad
heller ikke
klienten gøre
det selv.
Giv heller
ikke
trykbørstning
i ansigtet,
men
det er
OK, hvis
klienten selv
gør det.
Therapressure
Brushen®
holdes vandret,
da den
er konstrueret
på en
måde,
at den
kan rive,
hvis der
stryges
med
den, når
den holdes
lodret.
Prøv
selv
på
egen bare
hud
for
at
mærke
forskellen.
Trykbørstning skal
altid
straks efterfølges
af
approksimation,
der er
ledkompression.
Der gives
10
moderate
tryk gennem
leddene i
rygsøjlen og
gennem leddene
i både
arme
og ben.
Hvis det
udføres af
en terapeut,
som er
bekendt
med
nakkehvirvlernes
korrekte
position,
kan
der
trykkes
gennem
hovedet ned i rygsøjlen. Andre skal give trykkene fra skuldrene
tæt på halsen. Det er specielt vigtigt at
give
tryk til
skuldre,
albuer
og håndled,
samt
til
hofter,
knæ
og
ankler.
Det
der
sker
ved
ledkompressionen
er, at
hjernen tror,
at
knoglerne
flyttes, og
derfor
straks
sender
fremmende
proprioceptive
impulser
ud
for
at
stabilisere
og beskytte
leddet.
Denne
fyring
af
impulser
medfører en strøm
af beroligende eller
hæmmende input, som
modulerer stimuli til
hjernen.
Resultatet
er ro
til nervesystemet.
Gentag
det hele
hver anden
time.
Teorien
bag
Trykbørstning
er, at
smertetærskel
ændres,
da det
stimulerer
til dannelse
af
endorfiner,
der er
kroppens egen
smertestillende
”medicin”.
Den
første
trykbørstning og
tryks effekt
varer i
ca. 90
minutter,
før
”smerten”/
ubehaget
kommer
tilbage.
I
slutningen af 1. uge varer effekten
længere end 90 minutter.
Undgå
at børste
på hudlæsioner,
brandsår,
hudafskrabninger
eller
andre tydelige
tegn på
et
følsomt
hudområde.
Vær
meget
opmærksom på den
klient som
modtager trykbørstning
første gang, for hurtigt
at stoppe og graduere
ved uventet reaktion.
Hvis
huden bliver
rød under
trykbørstning, kan
det skyldes
en
allergisk
reaktion.
Det kan
også være reaktion på for voldsom
stimulation.
Hvis
noget usædvanligt
eller uventet
sker,
giv
da straks
besked
til
den
behandlende
ergo-
eller fysioterapeut.
Hele
processen tager
2-3
minutter
og gentages
7-8 gange
dagligt i
2-3
uger.
Har
det ikke
haft
en
effekt efter 3 uger vil det
heller ikke få det, og bør stoppes.
Det
er
et
spørgsmål,
om børsten
overhovedet er
nødvendig, når
det
drejer
sig om
behandling af
børn som
motorisk
er
i stand
til at
bevæge sig.
Under alle
omstændigheder
er det
alle de
andre
medfølgende
stimuli,
der
er de
vigtigste.
Den
direkte
taktile
stimulering bør
hos børn
helst foretages
ved at barnet er aktiv og
kommer i kontakt med
forskellige overflader.
Ad
b)
Den
Oral
taktile
teknik
består
af
tre
moderate
strøg
med
en
finger
oppe i
ganen,
efterfulgt
af tre
hurtige
tryk
på de
forreste
undertænder.
Terapeuten
som
udfører
teknikken
gør det
med
en handskebelagt
finger.
Processen
gentages 3
gange. Den
orale
taktile
teknik bør
anvendes når
klienten har
medfødte
mundmotoriske
problemer,
som skyldes
en
sanseforstyrrelse.
Det
kan
dreje sig
om
problemer
med at tolerere taktile
stimuli, som
kan medføre
spiseproblemer.
Når
det
drejer
sig
om en
hjerneskadet
klient
vil de
mundmotoriske
problemer
skulle
afhjælpes
efter en anden teknik kaldet
Facio Orale Tract
Terapi,
forkortet FOTT efter
Coombes konceptet.
Hvis
man
vil bruge
det
at
trykbørste
i en
anden
form
til f.eks.
at
hæmme
spasticitet
eller
til at
give
taktil stimulation,
er det helt legalt,
men det skal bare ikke
kaldes Wilbarger
programmet.
Denne
stimuleringsmetode
kan
med
god effekt
anvendes til
behandling
af
mennesker
med
sanseforstyrrelser,
også efter
psykiatriske
lidelser,
blodpropper,
hjerneblødninger eller
traumatiske
hjerneskader med
følgevirkninger
som:
·
Nedsat kropsopfattelse
·
Nedsat følesans
·
Indre uro/rastløshed
·
”Sansesult”
·
Neglekt*
Ved de
neurologiske lidelser er
klienten
sjældent i
stand
til
at
opsøge
tilstrækkelig
mange
sensoriske
stimuli,
da der
ofte
er
lammelser. I
neurologien
frygter
man
mere,
at der
opstår
en sekundær
sensibilitetsforstyrrelse
ved for
lidt berøring.
Det
er
derfor ikke
den
samme bagvedliggende
årsag som
hos det
sensorisk intolerante
barn, og
derfor
mener
jeg
ikke, at
det er
nødvendigt at
følge den
tidsmæssige
afgrænsning på
to -tre
uger og
heller ikke,
at det
skal ske
hver
anden
time.
Fra praksis
med
klienter
med
neurologiske
lidelser
og/eller
traumer
har
jeg
erfaring
for,
at
dybe
strøg/approksimation
kan
være
en
vækkende og
samtidig
beroligende
stimulation,
der
kan
bruges
før
en aktivitet, og som
beroligende stimulation
efter behov.
Den
type berøring
huden lettest
kan tolerere
er
de dybe
tryk,
og
det er
derfor
vigtigt, at
der f.eks.
holdes godt
fast i
klientens hånd
med
den ene
hånd og
børsten
har
en
fast
kontakt
med
armen
med
langsomme
og
meget
dybe strøg.
Der
skal kun
stimuleres
en gang
for hvert
sted
på
huden.
Stimuler
aldrig på
overgangen mellem
bar hud
og tøj.
Der kan
børstes
uden
på tøjet,
og tøjet
skal så
holdes
meget
stramt, så
det
ikke rucher
mellem
børste og
hud. Børst
gerne
nogle ekstra
gange
indvendig
i
håndfladen.
Ved
dybe strøg
påvirkes den
taktile
følsomhed
i huden,
og det
giver
øget
opmærksomhed.
Det er
stadig
vigtigt
at
stimulere
alle
led
umiddelbart
efter
med
dybe
tryk/approksimationer
10 gange,
hvilket generelt virker
beroligende.
OBS!
børst ikke
en
person,
der er
taktil
overfølsom
efter en
halvsidig
lammelse,
hvis
klienten
oplever det
ubehageligt,
men
giv i
stedet
for
approksimationer.
Nogle
føleforstyrrelser kan
opleves som
smerte,
og børstning
kan
måske
forværre
symptomet.
Ved
nedsat
sensibilitet er
det
derimod
meget
nyttigt. Det er
hele kroppen,
der
børstes,
og ikke kun
den
lammede side.
Tilfør trykbørstning helst
direkte på huden, med
børsten holdt
på tværs af strygeretningen.
Hvor det ikke er praktisk
muligt, bruges børsten uden på
tøjet. Trykbørstes der udvendigt på
tøjet, bør tøjet glattes
ud og holdes fast, så det ikke kører
med eller folder under
udførelse af teknikken.
Trykbørst
aldrig på
overgangen
mellem bar hud og
tøj.
Brug børsten
med rolige,
rytmiske bevægelser og
et meget fast
og dybt tryk der går både op
og ned uden at børsten slipper
kontakten
med huden.
Trykbørstningen skal være så dyb, at
børstens plasthår bøjes over 45 grader.
Tilfør trykbørstning på
arme, hænder, ryg, ben
og fødder. Brug ikke
børsten på mave,
bagdel, på indersiden af lårene, i
ansigt eller i
armhulerne.
Trykbørst i
legemsdelens
længderetning -
eksempelvis oppe fra
skulderen og helt ned
til håndleddet og retur.
Ved retningsskift er det
meget vigtigt, at
hele børstens overflade
forbliver i kontakt med
huden, med uforandret
grad af tryk. Vær
opmærksom
på at børsten
ikke vippes opad.
Hold klientens hånd, og drej
underarmen, så
trykbørstningen sker i
retningen ovenfra og ned
og retur.
Hånden
kan trykbørstes med lidt
højere hastighed end i øvrigt,
også i håndfladen.
Der trykbørstes
med børsten under
fodsålen
samtidigt
med, at der i
samme retning stryges
på oversiden af foden
med din anden
hånd. Der kan anvendes to hænder i stedet for børsten,
hvis dette føles mere
behageligt for klienten.
Formålet
er, at tilføre tryk fra begge
sider af leddet, så sansereceptorerne tilhørende
muskel-
led sansen aktiveres.
Når de udsættes for tryk eller træk sender de
mere
effektivt
information
til
centralnervesystemet om
kroppens stilling og
graden af
muskelaktivitet.
Det giver efterfølgende
en mere tydelig og
præcis fornemmelse af
kroppen.
Dine hænder placeres på siden
af halsen tæt på rygsøjlen, og
der trykkes dybt nedefter i
kroppens længderetning
mod halebenet (10 gange)
Læg en
stabiliserende hånd på skulderen
og hold med den anden
hånd under albuen, som er
bøjet 90 grader. Tryk opefter i
retning mod
skulderleddet.
Tag fat i klientens hånd som
ved et håndtryk. Hold med
den anden hånd bag
albueleddet og skub ind
mod albueleddet.
Håndleddet
skal være i neutralstilling
hverken bøjet eller
overstrakt.
Med din ene hånd holder du klientens
fingre (på nær tommelen)
samlet omkring knoerne og
stabiliserer leddene så godt
som
muligt i strakt position.
Med din anden hånd skubber
du skiftevis fingrene ind
mod hånden og trækker
udefter med en
rytmisk bevægelse.
Efterfølgende behandles
tommelfingeren på samme
måde,
med
strakt og
stabiliseret
grund-
og yderled.
Med klienten siddende på en
stol påføres tryk ved at
lægge den ene hånd bag
hofteleddet og den anden
foran knæleddet, som er bøjet
90 grader. Tryk fra
knæet i retning
mod hoften.
Den ene hånd placeres ovenover
det bøjede knæled. Foden har fuld flad fodkontakt.
Tryk
i retning knæled ned
mod hælen.
Stabiliser bag hælen og hold på
forfoden og tryk ind
mod hælen.
Tryk alle 5 tæer
samtidig ind
mod
mellemfoden.
Læg basen af din håndflade henover
klientens brystben, og hold
imod med din anden
hånd bag på ryggen. Tryk fast
i ind og nedafgående retning og bed
klienten ånde ud, eventuelt
med lyd på, for hvert
tryk. Giv 3 tryk.
Therapressure Brush®
forhandles af
www.gammeltoft.eu
1 Bundy
A, Lane S,
Murray E.
Sensory
Integration
Theory and Practice Second
Edition.
The Wilbarger Approach
to
treating Sensory Defensiveness
.F.A. Davies Company; 2002; p
335-341.