Er Morales konceptet ergoterapi?
Fra LFG senhjerneskade vil vi også gerne give vores bud på Dr. Rodolfo Castillo Morales koncept. Konceptet har udviklet sig til at have to store hovedområder:
1) Neuromotorisk udviklingsterapi
2) Orofacial regulationsterapi.
Ingen i LFGs bestyrelse har taget uddannelsen til Moralesterapeut og vi har kun deltaget på enkelte temadage så vi må udtale os på baggrund af bogen og på baggrund af de beskrivelser vi har lært på temadage. Vi udtaler os derfor mest om bogen ”Orofacial regulationsterapi”. Med denne overskrift påpeges hovedformålet mund og ansigt, men for at nå til behandling af dette er der en dyb baggrund, der helt basalt skal være på plads først. Konceptet har stærke antropologiske rødder og er udviklet i en kultur, hvor det er naturligt at opholde sig på gulvet. Det kan i vores nordiske kultur virke unaturligt, men samtidig har vi en erfaring for at svært perceptionsforstyrrede patienter kun kan finde tryghed på gulvet, hvor der ingen fare er for at falde. Det er primært udviklet til børn med udviklingsforstyrrelser, men da det går så tæt ind på hele den neurologiske og sensomotoriske udvikling inklusive visuel perception er der en lang række teorier og problemstillinger, der også kan bruges til den voksne med senhjerneskade.
Bogen omhandler hovedsagelig børn med ganske få henvisninger til behandling af voksne.
- Der er en særdeles grundig beskrivelse af de biomekaniske og fysiologiske forhold omkring mund/ansigt, af patologiske forandringer hos børn med Downs syndrom, CP og ved facialispareser.
- Særdeles grundig beskrivelse af udredning af muskelfunktion i mund og ansigt.
Selve terapien omhandler:
- Tonusnormalisering i hele truncus med forskellige udgangsstillinger før egentlig terapi.
- Muskel funktion (tonusregulering) i mund og ansigt v.h.a bestemte teknikker som berøring - strygninger - tryk- og vibration. Morales bruger selv udtryk som modellering og stimulering.
Der er ingen tvivl om at behandlingen er særdeles velfunderet biomekanisk og fysiologisk.
Teknikkerne er velovervejede, gennemprøvede og virksomme.
Er det Ergoterapi?
Dette spørgsmål afhænger af de ergoterapeutiske øjne der ser på det. Hvis man som ergoterapeut arbejder på basal stimulering for at kunne opnå aktivitet, så er det lige så meget ergoterapi som meget af det vi arbejder med i ABC koncepterne i forhold til de hårdest ramte. Postural kontrol er forudsætningen for orofacial reguleringsterapi og dette kender vi ligeledes fra Coombeskonceptet, som nærmest er blevet til Ergoterapi i Danmark selv om dette koncept også er tværfagligt. I bogen beskrives der arbejde på kropsfunktionsniveau, og aktivitet og deltagelse virker som meget fjerne begreber. Men forudsætningen for nogen sinde at nå til deltagelsesniveauet er meget grundigt. Konceptet arbejder på delkomponenter, der vil gøre patienten i stand til at udføre aktivitet og deltagelse på et senere tidspunkt. Det nærmeste bogen kommer til noget der ligner aktivitet og deltagelse fra patientens side er stimulering af barnets sugning.
Der er meget sanseintegration i teorien, og i sanseintegration er der ligeledes stimuleringsmetoder, der anvendes som redskaber som forudsætning for at nå til aktivitet, og hvis nogen går så langt som til at sige at kropsniveauet ikke er ergoterapi, så bør vi også betvivle om Sanse integration er ergoterapi. Det ville da set med vores øjne være helt ude i hampen. Hvis en ergoterapeut arbejder med Moraleskonceptet, er det som forudsætning for at patienten kan nå til et aktivitetsniveau. Er det en tandlæge der gør det, er det som forudsætning for at patienten kan lære at tygge og bruge tænderne. Er det en fysioterapeut der gør det er det som forudsætning for at patienten kan lære at bevæge sig frit. Vi har ikke patent på aktivitet og deltagelse og sådanne snævre definitioner vil kun begrænse patientens muligheder. Det er et tværfagligt koncept der er helhedsorienteret mod det hele menneske, og når det udføres af ergoterapeuter er det ergoterapi.
Ser man definitionen ud fra den stramme og for tiden trendsættende definition at Ergoterapi kun omhandler aktivitet og deltagelse, så må svaret være at konceptet er et støttekoncept i lighed med alle de andre koncepter vi benytter os af som ergoterapeuter. En lang række af de hårdest skadede patienter vil aldrig kunne profitere af ergoterapi hvis disse stramme definitioner skulle bruges, så vi hilser Morales konceptet velkommen som endnu et godt redskab i vores værktøjskasse.
Vi synes at ergoterapeuter skal være åbne for at finde alle de midler og metoder vi kan finde i andre koncepter - altså også Morales - og bruge dem i vores behandling, så længe de hjælper os frem mod målet, nemlig at patienten kan udføre/deltage i de daglige handlinger som i denne sammenhæng er at spise, drikke, kommunikere, sanse og percipere. Vi synes de beskrevne teknikker/metoder sagtens kan anvendes sammen med andre teknikker/metoder fra andre koncepter som FOTT. Vi må bare ikke begrænse os til kun at bruge et koncept som Morales og så tro at det er ergoterapi – det er kun en lille del af ergoterapien.
Hvis vi ser på Morales terapeuternes beskrivelse af at undersøgelse, udredning og opstilling af delmål vil tage tyve timer og den efterfølgende behandling vil tage 45 timer, så kan vi få lidt problemer med at sætte det ind i den dagligdag vi kender. Normeringer er skrappe og den kendte praksis i Danmark er at der skal kunne lægges behandlings mål indenfor få timer. Det er ikke konceptets problem, men et samfundsøkonomisk problem. Men set i den store helhed, så er det billigt hvis terapien fører til bedre funktion, for det kan være besparende i sidste ende. Specielt når vi taler om de hårdest ramte patienter. Der er, set med vores øjne, behov for konceptet ingen tvivl om den sag.
Konklusion: ikke et ergoterapeutisk koncept, men et dybtgående holistisk koncept, der bygger på det hele menneske med gode metoder/teknikker som kan bruges sammen med andre metoder/teknikker i en ergoterapeutisk behandling.
Med venlig hilsen på LFG senhjerneskades vegne
Birgitte Gammeltoft