Specialergoterapeut Birgitte C. Gammeltoft

Retur til forsiden

Der kan læses om følgende foredrag:

Foredrag om apopleksiens konsekvenser set fra et brugerperspektiv
Fra chef til patient/ menneske (en apopleksiramts egen beretning)
Om at være pårørende til en hjerneskadet.
Mit livs kolbøtte og hvordan jeg rejste mig.
Af skade bli´r man klog.

 

Foredrag om apopleksiens konsekvenser set fra et brugerperspektiv

 Foredragsholdere:Tom Kristiansen

Tom Kristiansen er 40 år. Som 31 årig blev han ramt af 2 blodpropper i hjernen. Tom stod midt i livet med kone, et barn og et i vente, da det skete. Kampen for at vende tilbage til et aktivt liv har Tom beskrevet i sin første bog: »Livet er dejligt – trods alt«. I den anden bog der udkom februar 2005  »Livet er dit – brug det« fortæller Tom om sit liv før blodpropperne – et aktivt liv som håndværker – og livet, som det har formet sig for ham siden. På trods af sine begrænsninger, har Tom valgt at lægge vægt på alt det, han kan – og det er ikke så lidt. Han klarer sig selv med rengøring, indkøb og madlavning. Han er en nærværende, aktiv og kærlig far for sine 2 piger. Han tager på opfordring ud og holder foredrag. Han er medstifter og bestyrelsesmedlem i Hjernesagen i Slagelse. Han er bestyrelsesmedlem i Vordingborg Sygehus’ Venner. Og sidst, men ikke mindst, han har et næsten symbiotisk forhold til sin cykel. Og sammen med cyklen har han kørt Danmark tyndt. Han har deltaget i rekordforsøg. Han har kørt strækningen Gedser-Skagen. Og træner i øvrigt hver eneste dag.  

Kontakt: Tom Kristiansen
Dybbølvej 65
4200 Slagelse
Tlf. 58 50 60 77
e-mail :  hetona@tdcadsl.dk

 Til top

Carsten Lie Johansson: Fra chef til patient/ menneske (en apopleksiramts egen beretning)

Carsten er 56 år, og blev som 53 årig ramt af en blodprop i hjernen, som medførte en venstresidig lammelse.

 

Carsten var lige tiltrådt sit ønskejob, som chef hos Falck, efter 32 års ansættelse, heraf 26 år, som leder, samtidig var Carsten aktiv i loge og Ledernes Hovedorganisation og beklædte i den forbindelse flere bestyrelsesposter.

 Efter en benhård genoptræning på Vordingborg Sygehus, blev Carsten udskrevet til genoptræning til det virkelige liv på vej fra patient til at blive et helt menneske igen. Det gjaldt, førlighed, kørekort og job, da han synes det var alt for tidligt at blive kaldt pensionist.

Genoptræningen bestod i fysisk træning, samt i at trænge igennem det voldsomme bureaukrati, som set i bakspejlet kun lykkedes at ved hjælp af en god familie, venner og terapeuter der hele vejen bakkede op.

 I dag har Carsten igen bestyrelsesposter bl.a. i Hjenesagen Storstrøms Amt, ligesom han er formand for Vordingborg Sygehus Venner. Med i frivilligt socialt arbejde, patientbutik på centralsygehuset i Næstved, holder foredrag på sygepleje og S S A skole m. m
 

Carsten er gift på 35.år og har 2 voksne børn samt 2 børnebørn.

 

” Jeg genoptræner stadig mig selv i at blive et almindeligt menneske igen og arbejder hårdt på igen at komme på arbejdsmarkedet i en niche, hvor jeg kan løse en opgave. Jeg synes stadig jeg har meget at give, stor erfaring, selvom jeg har erkendt mange begrænsninger i udholdenhed og fysik.”

 

Kontakt:
Carsten Lie Johansson
Flintevej 5,
4684Holmegård
e-mail: lie@privat.dk

 Til top

Om at være pårørende til en hjerneskadet.
 
Pårørende fortæller i en ny bog, "Livet med en hjerneskadet – ti beretninger om at være pårørende", hvordan det er at stå på sidelinien, når ens ægtefælle eller kæreste får en hjerneskade. Bogen beskriver de følelser og tanker, de pårørende oplever, både da skaden sker og flere år efter.
 
Forfatteren bag bogen er journalisten Julie Lindegaard. Hun er desuden selv pårørende til en hjerneskadet, da hendes 32-årige kæreste for tre år siden fik en hjerneskade efter et hjertestop.
 
Julie Lindegaard tilbyder foredrag , hvor hun fortæller om de erfaringer, hun har gjort sig både som pårørende og forfatter til bogen "Livet med en hjerneskadet".
 
Da Julie Lindegaard begyndte arbejdet med bogen, efterlyste hun pårørende, der ville deltage, og interessen var enorm. Julie Lindegaard har været i kontakt med mange pårørende, og i dag arbejder hun på en portal, hvor pårørende kan udveksle erfaringer på nettet. De pårørende ønskede at deltage i projektet med bogen, fordi de følte sig oversete i systemet, fortvivlede over deres egne tanker og følelser samt ønskede at dele deres erfaringer med andre.
 
Julie Lindegaard har samlet de væsentligste pointer og inddrager desuden sin egen personlige historie i foredraget. Hun fortæller, hvordan hun selv og andre har tacklet problemerne, og hun kommer desuden ind på behandlernes rolle, det offentlige system og hele det følelsesmæssige kaos, der forekommer, når den nærmeste får en hjerneskade.
 
Foredraget kan være i forbindelse med undervisning, temadage, inspiration eller blot med eftertanke for øje.
 
Fakta:
Flere end 10.000 danskere rammes hvert år af en hjerneskade. Det er en varig skade, der kan betyde ændret adfærd, personlighed og måske følelsesliv. Det har voldsomme konsekvenser for den ramte, men også de, der står ved siden af, rammes hårdt.
Bogen "Livet med en hjerneskadet - ti beretninger om at være pårørende" er 10 menneskers fortællinger om, hvordan deres liv har forandret sig, og hvilke overvejelser og følelser der kom i spil, da deres ægtefælle eller kæreste blev ramt af en hjerneskade.
Bogen udkom i april, og sælges blandt andet hos boghandlere og via www.bogguide.dk
 
For yderligere information:
Kontakt Julie Lindegaard på telefon 2071 7141 eller mail post@julielindegaard.dk.

Til top

 

 

 
MIT LIVS KOLBØTTE OG HVORDAN JEG REJSTE MIG!
Ja sådan kalder jeg mit foredrag. Hvem er så jeg?
Jeg er Vivi Krabbe Östlund, jeg er 57 år og uddannet socialrådgiver og fodterapeut. Jeg blev d. 23.3.95 kørt ned medens jeg gik på fortorvet. Jeg har opdelt mit foredrag, som ikke er en græde historie, på følgende måde:
 
Kørt ned af en heroin påvirket biltyv.
Det første jeg husker.
Jeg blev opereret i 18 timer.
Min hjerne var slået fra.
Jeg sagde ting, jeg ikke aner, jeg har sagt.
Udskrivningen/ genoptræningen.
Socialrådgiverarbejdet genoptages
Hvordan jeg kompenserede.
Min identitet.
Sorger, glæder.
Nye måder at opleve livet på.
Her og nu.
Fremtiden
Hvorfor holder jeg disse foredrag.
 
Jeg har en billedserie med forløb af begivenhederne med.. Alle punkter tilpasses selvfølgelig efter, hvem tilhørerne er. Foredraget er bl.a. holdt i gigtforeningen, i hjerneskadeforeningen, daghøjskoler for senhjerneskader og alm. aktivitetscenter.
 
Venlig hilsen
Socialrådgiver Vivi Krabbe Östlund, Vejdammen 2, 2840 Holte tlf. 4580 5012.

Til top

 

 

 
Af skade bli´r man klog
Et foredrag om at være hjerneskadet!

Når klokken er 7,16, er den så 16 minutter i 7, eller 16 minutter i 8?

Det er da indlysende!

Ikke for Børge Madsen - han er hjerneskadet. Det betyder, at han ikke blot har mistet sin tidsfornemmelse, men også er lammet i venstre side og at hans korttidshukommelse svigter. Ofte må han tænke sig lidt om, før han kan hente vigtige ord frem fra "dybet". "Det er som om, der er slået en streg gennem kroppen."

I maj 1985 blev Børge Madsen som 43-årig ramt af en blodprop i hjernen midt i et aktivt. arbejdsliv. Han har været gennem behandling på hospital og til genoptræning på Fysiurgisk Hospital, og ikke mindst på et 3 mdr. genoptræningsophold på Vejlefjord Centret. Efter genoptræningen er Børge Madsen begyndt at skabe sig en ny tilværelse med en ny identitet og et nyt indhold. For ligegyldig hvor meget han fortrænger kendsgerningerne og håber - har han ingen chance for at blive rask igen.

Børge Madsen er nu meget aktiv i forskellige højskoleaktiviteter for hjerneskadede, i handicap- og pensionistarbejde og i det sociale arbejde.

Han tilbyder foredrag til institutioner, uddannelsesinstitutioner (f.eks. sygeplejeskoler og Fysio- og Ergoterapeutskolen) og til organisationer og foreninger.

Hvordan er det at leve med en hjerneskade?

Hvordan er det at skifte identitet midtvejs livet?

Børge Madsens fortid som underviser kommer tydeligt frem i hans foredrag. Han kan med lune og engagement berette om det alvorlige emne - og han siger tingene ligeud, uden unødig indpakning. Varighed: ca. 1 time + evt. besvarelse af spørgsmål. Kontakt: Børge Madsen, Toftebakken 10, 8600 Silkeborg. Telf. 86 82 48 73.

Til top