Som henholdsvis musikterapeut og musiklærer med mange års erfaring og samarbejde har vi på Specialundervisningscenteret i Roskilde udviklet en aktiv musiklytningsmetodc til brug i undervisning af mennesker med hukommelses- og koncentrationsproblemer. I artiklen vil vi beskrive denne model hvor eleverne bliver bedt om at forestille sig forskel1ige situationer/ handlingsforløb under musiklytningen.

Træningen består dels i at kunne koncentrere sig, huske, genfortælle og overskue de oplevelser, de får under lytningen. Alle lytter til hinandens beretninger. En væsentlig del er også at der skal repeteres/genfortælles ugen efter. Nogen har forbavsende let ved at huske forestillingsbilleder/ "historierne", andre behøver blot et stikord - et kerneord - fra deres eget oplevelsesmateriale eller kommer " på sporet", når de hører de andre fortælle.

Musik påvirker os på mange forskellige planer kontinuerligt. Vi vil altid forholde os til den lydpåvirkning vi modtager. Vi reagerer positivt eller negativt. Vi kan slukke for musikken eller skrue op. Musik vækker affekt. Fysisk kender de fleste af os til at få gåsehud, "en rislen ned ad ryggen", friere vejrtrækning osv., eller på det kognitive/emotionelle niveau tit få vækket erindringer, associationer, at musikken udtrykker "stemninger der ikke kan siges med ord" o.s.v. Musik har både en arousaleffekt og en mere vedvarende påvirkning af både det autonome nervesystem og de kognitive og emotionelle centre i hjernen. Vi husker bedst situationer hvor vi har været følelsesmæssigt involveret.

Dette har, ud fra vores erfaringer i undervisningen og via spørgsmål til eleverne, vist sig at holde stik. Lytning til musik indeholder som nævnt muligheder for at stimulere eleverne stemningsmæssigt, og dermed skabe kontakt til følelser.

I vores undervisning forsøger vi derfor at finde musikstykker som eleverne kan lide, hvilket medvirker til at fastholde deres opmærksomhed og koncentration, som er grundlæggende elementer i hukommelsestræningen.

Vi er bevidste om at musik virker forskelligt på os, men vi benytter os i musikudvælgelsen af kulturelt velkendte kollektive opfattelse af musik såsom dur/mol. hurtig/langsom, voldsom/stille.

Ved at opfordre til billeddannelse knyttes visuel stimulering til den auditive påvirkning.

Eleverne skaber selv materialet der skal huskes, og der findes i denne metode "ingen facitliste".

Inklusionskriterier:

Elever til gruppeforløbene har ofte gennemgået et individuelt undervisningsforløb med talepædagog, speciallærer eller psykolog, inden de bliver henvist til os. Det er også muligt at blive henvist selvom man ikke tidligere er blevet undervist inden for rammerne af specialundervisning.

Typisk er der tale om hjerneskadede som følge af ulykker, blodpropper eller opløsningsmidler.

Aldersmæssigt er eleverne mellem 40 og 75 år, men der er ingen formaliserede alderskriterier.

Eleverne tilbydes et introduktionsperiode på 2 uger hvor undervisningsmetoderne præsenteres. Herefter sammensættes gruppen i samråd med underviserne ud fra relevans og motivation. Selvom der tilstræbes sammensætning af en homogen gruppe, vil der tillige være bredde i de problemer eleverne beskriver. Typisk vil det være problemer inden for korttidshukommelsen, problemer med at fastholde koncentration eller med al koncentrere sig om to ting på en gang. Mange elever beskriver at de "taber tråden" og glemmer hvad de egentlig ville sige.

Der er også elever som mister fokus i samtale, uden de selv er bevidste om dette. Desuden observerer vi ofte i begyndelsen af forløbet, at mange har mistet kontakten til deres fantasi og dermed evne til abstrakt tænkning.

Det samlede undervisningstilbud omfatter 2 gange 4 timer pr. uge i ca. 4 måneder. Gruppestørrelse mellem 5 og 7. Ugeprogrammet indeholder 5 timers kognitiv undervisning, 1½ times musikkommunikation og 1½ times samtaler i gruppen med psykolog. Herudover en del fælles pausetid.

Vi er altid to undervisere tilstede, og under selve musiklytningsseansen er den ene guide og udspørger, og den anden nedskriver oplevelsesmaterialet så ordret som muligt. Dette er basis til hukommelsesøvelsen, idel elever ugen efter skal genfortælle i billeder. Hver uge er struktureret således:

Kropsøvelser med henblik på at løsgøre muskelgrupper. Samme øvelser gentages hver gang.

Vi har indført dette punkt på programmet, idet eleverne før musiktimen har haft sproglig/kognitiv undervisning i 3 timer, og flere har givet udtryk for nakkespændinger/hovedpine efter den intensive koncentration i disse timer. I øvrigt har vi fundet at denne fælles "opvarmning" ofte bevirker en positiv opmærksomhed.

Vi synger 2 sange valgt ud fra repertoire, som eleverne kan knytte personlige kommentarer og erindringer til. Efterhånden overtager eleverne sangvalgene.

Hukommelsesøvelse ( 20 min) Genfortælling af hver elevs oplevelser fra ugen før.

Musiklytningsøvelse (ca. 50 min) Eleverne lytter til et stykke musik og skal herunder danne forestillingsbilleder, som skal genfortælles til gruppen. Metoden består i at skabe overensstemmelse mellem guidning og musikvalg, således at elevernes opmærksomhed og engagement fastholdes optimalt. Formålet er at udvikle elevernes 1forestillingsevne idet denne evne som nævnt er basal for vores hukommelse.

Musikken skaber et stemningsmiljø, hvor guidningen fungerer som vejviser/holdepunkt.

Opmærksomheden holdes fangen af bevægelsen i musikken over tid, og guidningen inspirerer lytterens fantasi og forestillinger.

Opbygning:

Eleverne sidder i rundkreds på behagelige stole. Herefter følger øvelsens 3 dele:

Første del er en kort og enkel afspændingsøvelse (3 min) med udgangspunkt i vejrtrækningen, forbereder eleven på opgave. Det er vigtigt at slappe af i kroppen, og eleverne opfordres til at lukke

øjnene og forberede sig på en aktiv, koncentreret lytning til musikken.

Anden del er en bunden (guidet) visualiseringsopgave ledsaget af musikken (4-5 min).

Guidningen er ligesom musikken med til at fastholde elevernes opmærksomhed. Vi tilstræber at guidningen passer tilstrækkeligt ind i det stemningsmiljø som musikken tilbyder.

Tredje del er "genfortælling" til gruppen af forestillingsbillederne/oplevelserne under lytningen (ca. 5-10 min. pr. elev). Fortællingerne skrives ned, og en central del af metoden består i, at eleverne skal huske deres oplevelser ugen efter.

Igennem undervisningsforløbets 12- 13 uger stiler vi imod en gradvis øget udfordring til deltagerne.

De første 2-3 gange arbejdes primært med at gøre metoden bekendt for deltagerne og herigennem at skabe tryghed i gruppen. Guidningen er simpelt opbygget og indeholder opmærksomhedsrettede

spørgsmål om, hvilke sanser eleven kan bringes i kontakt med under lytningen.

Guidningen kan f.eks. være under Smetanas "Die Muldau" at blive guidet ud på en sejltur af narrativ (fortællende) karakter. Eleverne bliver bedt om at forestille sig, at de er på vej /ned i en havn, hvor "deres" båd ligger som de skal ud på en sejltur med. For at stimulere eleverne sansemæssigt stilles åbne spørgsmål. Om de kan fornemme vejret - få lugtmæssige indtryk af atmosfæren i havnen mærke at de er på skibet - Se hvorledes deres "skib" ser ud - om de kan høre lyde på stedet, om de er alene eller sammen med nogen (interpersonelt aspekt), og hvorledes deres eget humør er (intra-

personelt aspekt)? Når eleverne er blevet. fortrolige med øvelsen, følger en periode med minimum af guidning under musiklytningen. Eleverne opfordres til lade musikken være deres guide. Vi vælger i denne fase ofte musik med et større udsving i de musikalske parametre end i begyndelsen af forløbet - og også mere uforudsigelig musik. Herefter følger øvelser, hvor vi specielt fokuserer på at teste elevernes evne til at bruge deres fantasi. Eleverne bliver f.eks. bedt om at forestille sig dat de er på størrelse med insekter på en eng. Efterhånden tages en avanceret model i genfortællingsdelen i brug, hvor elevere efter musiklytningen deles op i par og først genfortæller til hinanden for bagefter at genfortælle partnerens oplevelse under lytningen til hele gruppen.

Altså en kompleks opgave hvor eleverne både skal huske/rumme sin egen og partnerens oplevelser. De sidste gange i forløbet bliver eleverne på skift, med guiden som dirigent, bed I om at fortælle om deres oplevelser direkte under musiklytningen. F.eks. guides eleverne ind på en gårdsplads på en firlænget gård, hvor de sidder samlet på gårdpladsen og drikker kaffe. Herefter beder guiden dem på skift om at vælge et sted/rum på gården, som de skal vælge at undersøge/forestille sig/fantasere om. Guiden holder en dialog i gang med eleven, som beretter hvad han oplever til hele gruppen. Efter ca. 1.-4 minutter beder guiden personen vende tilbage til udgangspunktet på gårdspladsen og tilslutte sig de øvrige medlemmer i gruppen igen.

Ugen efter spørges eleverne så om de kan huske deres egen oplevelse, -eller som en variant af denne model- om de kan huske hvad en anden fra gruppen berettede om under besøget på gården.

Musikvalg, guidning, elevens oplevelser under lytningen, samt reaktioner på hele undervisningsforløbet:

Elev A (øvelse nr. 3)

Musik: "Anjaligruppen" # I. (Oprindelig indisk folkemusik spillet på vesterlandske instrumenter i

kammermusiksammenhæng).

Guidning: "Du går på en vej….. i horisonten ser du en by, som du bevæger dig hen imod…..

"Jeg er i Nordsjælland ved Gilleleje sammen med familie. Min kusine og jeg og nogle fætre.

Vi gik ad Fyrrestien mod Gilleleje….. kom forbi havnen, kirken og badehotellet. Tradition at se solnedgang derfra. Jeg nynnede for mig selv "Der står et slot i Vesterled". Jeg synes ikke musikken passer helt nu... den er for varierende til mit rolige tempo Jeg er cirka nogen og tyve år dejligt at være der igen. Den fredfyldte stemning... et godt minde.

Eleven var efter lytningen meget forbavset over at hun kunne huske den omtalte episode. Hun havde tidligere fortalt at hun ikke kunne huske meget fra sin fortid. Eksemplet viser hvorledes den episodiske hukommelse blev aktiveret under musiklytningen og guidningen. Efter hele forløbet (12 øvelser) fortalte denne elev bl.a.:

,. Jeg er blevet bedre til at koncentrere mig og komme i kontakt med ellers glemte tider. Jeg kan bruge det derhjemme. Musikken får mig til at koncentrere mig - den er nødvendig. Før min skade betød musik meget for mig. Efter skaden blev den væk. Nu har jeg fået den igen. Tidligere be- handlere har desværre ikke anvendt musik. Jeg får ro ved lytning, genoplever stemninger. Jeg kom til at tænke på noget, fra da mine børn var små, og de blev meget overraskede da jeg fortalte hvad jeg kunne huske."

Elev B (øvelse nr1)

Musik: Beethovens klaverkoncert no. 5.2. sats.

Guidning: .. Du er På vej ned ad en trappe ud i en have hvordan ser haven ud'?...giv dig god tid til at se dig om og fornem haven" hvad fanger din interesse'?..'.( guidningen fortsættes i denne stil).

"Jeg kom til at tænke på inkarigets trapper. Du ville have mig i en have, men jeg ville hellere Inkarigets trapper. Men så så jeg en eng. ... med noget højt græs... og en lavtstående sol der var også et vandløb og en lille mølle ude i horisonten. Jeg samlede græs sammen og kiggede op på en blå himmel, så lavede jeg "syvmile-kridt" så jeg kom hurtigt rundt. Så min kone der. Der var fugle... lærker eller lignende. Det var en meget smuk oplevelse:"

Denne elev fortalte at hans største problem var at "holde tråden" i en samtale, at han ikke var i stand til at fastholde koncentrationen Det viste sig ikke at være tilfældet med hensyn til at huske de forestillingsbilleder han fik under musiklytningen. Han genfortalte ugen efter forestillingerne

i nøjagtig samme rækkefølge. Ovennævnte oplevelse gjorde et stort indtryk på B, og faktisk kunne han huske og detaljeret beskrive oplevelsen måneder efter.

I modsætning til A 's billeder/forestillinger, der var ren genoplevelse, indeholder B's oplevelser i høj grad fantasimateriale.

B fortalte i begyndelsen af forløbet at hans problem også var at han ikke kunne huske fra "rum til rum" - og hvor han skulle hen når han kom ud af døren. Undervejs i forløbet viste det sig at B var forbavsende god til at producere fantastiske forestillingsbilleder og huske dem over tid. Vi så en mulighed for en overføringsteknik, og vi "foreslog B at finde noget roligt musik, han kunne lide. Under lytning til dette, skulle han bevidst og kontinuerligt forestille sig/ gennemtænke et givet forløb, inden han foretog det. F.eks. overskue et besøg til købmanden: At gå ud af døren, ned ad havegangen, til venstre ad vejen, se fortovet ….se forretningen….hvor ligger varerne?.,o.s.v.

Elev C ( øvelse nr. 7 )

Musik: Mozart klarinetkoncert i A- dur.

Guidning: "Vi er tilbage i tiden. Forestil dig et slot eller en borg…..måske et eventyr eller en film begynder( musikken starter)…..lad musikken inspirere dig…..læg mærke til stemningen…. Hvilket tøj har du på? …..osv.

Eleven fortæller :"Først var jeg udenfor, et højtliggende sted", kiggede på udsigten. Da musikken begyndte var jeg kommet indenfor og så på noget dans.. '.' Jeg var ikke en del…… jeg så det bare… Da vi skulle slutte, var jeg udenfor igen og så på udsigten fra det højtliggende punkt ud over noget landbrugsland…..Ude i det fjerne var der en by og bagved havet. Da jeg så danserne stod jeg måske udenfor og så ind. Damerne havde store kjoler i forskellige farver. Måske blander jeg nutid ind... store kjoler som jeg har set i TV.. ... I hvert fald... begyndte og sluttede jeg ved udsigten og huset lå til venstre, det var af stor bygning:"

Eleven var i begyndelsen af undervisningsforløbet bange for, hun ikke kunne klare opgaverne. Hun fortalte at hun ikke kunne koncentrere sig om mere end en ting ad gangen. F.eks. at hun oplevede det kaotisk og uoverskueligt at tale i telefon, mens fjernsynet var tændt. I de første sessioner følte C sig utryg ved situationen og metoden. Hun turde ikke slappe af og lytte til musikken og fik kun ganske få billedmæssige oplevelser.

Hun fortalte, at hun ikke brød sig om musikken, som hun synes var for voldsom. Som følge heraf spurgte vi om, hvad hun ville foretrække at lytte til i denne sammenhæng. Hun fortalte at hun kunne lide "gode melodier", gerne medpanfløjter - ikke hvinende violiner –eller andre høje lyde. Ved næste session spillede vi Mozarts "Elvira Madigan" tema, udført af panfløjtenisten George Zamphir, og det blev åbningen til aktiv musiklytning for C. Herefter opnåede C en tryghed som bevirkede, at hun fik langt flere forestillingsbilleder i sessionerne.

Hun blev opmærksom på at hun under musiklytning faktisk var i stand til at koncentrere sig om flere ting på en gang. Ved evaluering af forløbet fremhævede de øvrige i gruppen at C gradvist havde fået større selvtillid og deltog meget mere aktivt end i begyndelsen, hvilket C erkendte var sandt, og at det sociale aspekt havde været af stor betydning for hende og havde gjort hende tryg.

Over de sidste 5 år har vi haft 9 hold. Vi har gennem dette arbejde gradvist udviklet den metode vi anvender i dag og har blandt andet i 1995 beskrevet et forløb med højresidigt hjerneskadede (Moe, Thostrup, 1995). Den generelle respons fra eleverne har været meget positiv, og vi har erfaret, at den kreative indfaldsvinkel i hukommelsestræningen har været værdifuld. Som nævnt i indledningen indvirker musik på os på mange planer. I nævnte eksempler havde kombinationen af musiklytning og visualisering en positiv effekt på langtidshukommelsen, evnen til detaljeret beskrivelse samt fastholdelse af koncentrationsevnen.

Eleverne er ofte blevet overraskede over at opdage skjulte ressourcer, og dette har haft en positiv motiverende cirkel. Så godt som samtlige elever har fået en "succesoplevelse" hvilket styrker deres selvværd. Flere fortæller, at de hjemme lytter til musik på en anden/ny måde. At de begynder at være mere målrettede i deres valg af musik, - at musik nu giver fred, ro og afslappelse. Hidtil har vores tilbud været på 12-13 uger. For at stile mod en øget overføringsværdi, kunne vi fremover tænke os at udvide tilbuddet, så vi også kan få tid til at indarbejde visualiseringsøvelser med musik i forhold til den enkelte elevs problemer i dagligdagen. F.eks bevidst brug af visualisering under radiolytning, eller som led i planlægning af dagens gøremål.

Vi har i artiklen forsøgt at beskrive anvendelsen af visualisering under musiklytning som metode i hukommelsestræningen. Det er vores opfattelse at det er en intensiv metode med mange muligheder, og mener at de positive erfaringer vi har haft, taler for en øget opmærksomhed overfor og forskning i metoden til brug sammen med den almindelige kognitivt baserede træning.

Torben Moe og Charlotte Thostrup. Musikterapi med højresidigt hjerneskadede, er det muligt? Specialpædagogik 2/ 95

Henvendelse til