Idræt / fysiske aktiviteter i undervisningen af voksne med erhvervet hjerneskade.
Kan idræt kvalificere til hverdagslivet?
På Specialskolen for Voksne i Nykøbing F. ( nu Videnscenter for Specialpædagogik) har vi netop afsluttet et tre-årigt satspuljeprojekt "Idræt/fysiske aktiviteter i undervisningen af voksne senhjerneskadede". Det var vores mål at undersøge, om de krav og udfordringer, en idrætsaktivitet stiller til den enkelte, har overførselsværdi til hverdagslivet.
Ideen til projektet opstod, fordi vi begge har erfaring med at anvende fysiske aktiviteter som supplement i den kompenserende specialundervisning, og vores hypotese var, at en del af den kognitive rehabilitering med succes kan foregå i gymnastiksalen og på idrætspladsen.
Samtidig organiserede vi undervisningen på hold frem for den traditionelle eneundervisning, hvilket var vigtigt for os, da vi er overbeviste om, at læring finder sted i samarbejde og fællesskab.
Netop idrætten rummer rige muligheder til at styrke og udvikle sociale færdigheder, såsom at tage hensyn og samarbejde, dvs udvikle og udvise empati.
Nedenstående er eksempler på nogle af de færdigheder, som kan trænes ved hjælp af idrætsaktiviteter:
Kognitivt:
Socialt:
Psykisk:
Fysisk:
Undervisningen er tilrettelagt således, at ca. halvdelen af tiden foregår i klasselokale med individuelt tilrettelagt mundtlige og skriftlige opgaver samt fællesdebat og diskussion, og den øvrige undervisningstid er henlagt til gymnastiksalen eller til udendørs terræn.
Den fysiske undervisning starter altid med fælles opvarmning til god musik, der inspirerer til bevægelse og tempo. Øvelserne er bygget op som balance- styrke- konditions- og tempoøvelser.
Efter opvarmningen tilrettelægger vi ofte et holdspil; netop holdspil indeholder krav til kognitive, sociale, psykiske og fysiske færdigheder, hvorved disse færdigheder trænes og styrkes.
Alle holdspil har mange fordele, hvad enten man vælger hurtige spil som hockey, volleyball og basketball, eller mindre tempofyldte spil som boccia og petanque. Når vi spiller, deltager alle – også kørestolsbrugere og dårligt gående – uanset spillets art. Vi har erfaret, at alle idrætsaktiviteter kan bruges i undervisningen, da det afhænger af tilpasning af aktivitet, regler mm til den aktuelle gruppe af deltagere.
I holdspil er det nødvendigt at agere med resten af holdet, skaffe sig et overblik over med- og modspillere, altså at kunne samarbejde og vise hensyn. Man skal huske regler og rækkefølge, der skal lægges taktik, og den skal huskes! Der er masser af kommunikation, og det er godt for selvværdet at få oplevelsen af at blive bedre – at kunne mestre en aktivitet eller spil.
Oplevelsen af 'flow' er lige om hjørnet, når sammenspillet fungerer, og bolden er i nettet!
Ud fra spørgeskemaer, interviews, undersøgelser og evalueringer har vi fået overbevisende eksempler på, at idræt / fysiske aktiviteter som en integreret del af undervisningen udvikler kognitive, sociale, psykiske og fysiske færdigheder.
Efter endt undervisning fremhæver de fleste holddeltagere, at de husker bedre, at de er blevet bedre til at overskue hverdagens gøremål og udfordringer, og at de har fået øget selvtillid.
En del holddeltagere har genoptaget tidligere aktiviteter i fritiden, nogle er begyndt på nye fritidsaktiviteter, hvor det forudsættes at kunne skabe nye kontakter. Nogle er efter endt arbejdsprøvning vendt tilbage på arbejdsmarkedet i det omfang, det har været muligt.
For at imødegå et uhensigtsmæssigt 'tomrum' efter endt undervisning, beskrev vi et 3-årigt projekt, ansøgte og fik bevilget støtte fra Socialstyrelsens satspuljemidler. Dette nye projekt – Hjernelauget – er en fritidsklub for 40-60årige med erhvervet hjerneskade. Fritidsklubben giver først og fremmest mulighed for samvær med ligestillede, og der foregår mange forskellige aktiviteter, f.eks. diskussioner om udvalgte emner, idræt, undervisning i brug af computer, kulturelle indslag og udflugter.
Næsten samtlige holddeltagere har problemer med at tage initiativ, at holde opmærksomheden fast, at mobilisere energi, og vi har set mange eksempler på elever med ulyst / manglende evne til at deltage i sociale sammenhænge, men en fysisk aktivitet, der indeholder tilpas / veltilrettelagt udfordring, kan gøre en stor forskel: Opmærksomheden skærpes, der tilføres energi og kontakten med de øvrige holddeltagere bliver levende!
Da de fleste holddeltagere har udtalt, at de efter endt undervisning husker bedre og er blevet bedre til at planlægge og danne sig overblik, er vi overbeviste om, at netop den aktive og involverende fysiske undervisningsform er velegnet til personer med erhvervet hjerneskade.
Vi har mange gange i undervisningen erfaret, at 'kroppen husker', og har derfor arbejdet bevidst med hukommelsestræning igennem kropslig udfoldelse.
Det har været tydeligt i hele projektperioden, at holdundervisningen har afgørende betydning for styrkelse af sociale færdigheder, og vi har oplevet en høj grad af social ansvarlighed for hinanden og holdet som helhed.
Ovenstående emne om idrættens mulighed for at udvikle kompetencer belyses nærmere i rapporten 'Idræt / fysiske aktiviteter i undervisningen af voksne senhjerneskadede'.
Rapporten kan læses på www.vfhj.dk under satspuljeprojekter. Rapporten kan også rekvireres for 60 kr. + forsendelse ved henvendelse til Videnscenter for Specialpædagogik, Skovboulevarden 1, 4800 Nykøbing F., tlf. 54881500, e-mail: VISP@stam.dk
Denne artikel er skrevet af
tale- og neuropædagog Ingun Andersen,
fysioterapeut og speciallærer Bente Schwensen,
Videnscenter for Specialpædagogik, Storstrøms Amt.