I 1950'erne var der fysiologer der gjorde store øjne. De forskede i hvor store mængder information det menneskelige nervesystem kan optage og resultatet var netop kommet. Tallet var gigantisk. De fem sanser, syn, følelse, hørelse, lugt og smag kan klare over 11.000.000 bits pr. sekund (en "bit" er udtrykket for en informationsenhed). Det er ekstremt meget i forhold til hvad bevidstheden kan bearbejde, nemlig blot 40 bits pr. sekund.

Den bevidste sanseoplevelse er således resultatet af en fantastisk proces i hjernen, hvor bevidstheden udvælger de 40 vigtigste ud af 11 millioner informationsenheder som hvert sekund kommer gennem sansesystemet. Det er et udtryk for naturens eget spareprogram, for det koster meget energi at danne bevidsthed.

Trods bevidsthedens begrænsning klarer de fleste sig jo udmærket i det daglige, fx kan man nemt tale samtidig med at man cykler. Det lyder måske mærkeligt at man bør hæfte sig ved det, men at tale er netop en bevidst proces, som derfor tager en god del af de 40 bits bevidstheden har til rådighed. At cykle samtidig med at man taler kan derfor kun lade sig gøre, fordi de motoriske processer der er knyttet til at cykle er automatiseret. Når barnet derimod første gang skal prøve at cykle uden støttehjul, er hele opmærksomheden (bevidstheden) rettet mod at træde pedalerne, holde balancen og styre cyklen. Her er der ganske enkelt ikke bevidsthedskapacitet nok til, at barnet også kan tale - eller for den sags skyld lytte - til hvad forældrene siger.

Det gælder om at få stimuleret motorikken så meget som muligt fra barnsben, for det fremmer automatiseringen af bevægelser. En øget automatisering giver således et større overskud til at man kan forholde sig bevidst til "alt det andet" der foregår i omgivelserne. Neurologisk er det ganske let at forstå, for bevidstheden arbejder kun i storhjernens bark, hvor de motoriske områder også ligger, men ved kendte motoriske opgaver, fx at løbe, svømme, cykle og binde et snørebånd, skubbes opgaverne ned til en anden hjernestruktur, putamen, som er en del af de dybe hjernekerner, hvor bevidstheden ikke kan komme.

En del af automatiseringen betyder også at man kan reagere instinktivt og sikkert. Det vil fx være helt umuligt at spille bordtennis (verdens hurtigste spil), hvis man skulle nå at tænke over hver bolds fart, retning, hvordan den skal spilles samt hvordan man skal bevæge kroppen for at nå det ønskede resultat. Til det formål benyttes samtidig nogle højhastighedsbaner der findes i hjernen i direkte linie mellem synet og de motoriske områder der udløser bevægelser. Her ligger tanken ikke i vejen som en besværlig flaskehals.

Manglende motorisk stimulation og automatisering kan have store konsekvenser for den enkelte både i barndommen og det voksne liv. En "rusten" motorik giver klodsede bevægelser, hvor man ofte snubler, taber ting, har svært ved at gribe en bold og netop har svært ved at gøre flere ting på én gang. Og hvad værre er: Får man ikke udviklet motorikken i barneårene, er det meget svært at indhente senere i livet. Flere undersøgelser peger også på, at en mangelfuld motorik kan gå ud over indlæringsevnen, bl.a. fordi motoriske usikre børn i visse tilfælde skal tænke over blot at holde balancen på stolen og derfor ikke kan deltage optimalt i undervisningen.

Hvordan kan man fremme motorik og automatiseringen samt opøve gode, sikre reflekser? Svaret ligger lige for: Gennem træning - og gerne gennem meget varieret træning. Det finder man især i de "bløde" selvforsvarsteknikker som fx Jiu Jitsu, Aikido og Tai Chi Chuan. Disse forsvarsteknikker er kendetegnet ved udøverens afventende, eftergivende holdning og pludselige udnyttelse af modstanderens egne bevægelser. Derfor kræves der ikke så megen styrke, men derimod elegant teknik der bygger på en god balance, kropskontrol, hurtighed og smidighed.

Træningen i Jiu Jitsu indeholder den eftertragtede motoriske alsidighed der gør, at udøveren udvikler sin motorik, kropsbevidsthed og -kontrol. Det er områder, der er helt centrale for at man kan blive dus med kroppen og få et højt automatiseringsniveau. De mange varierede greb, kast, faldteknikker og indviklede låse i Jiu Jitsu giver en herlig motorisk stimulation til både børn og voksne. Det er en vigtig pointe i en tid, hvor der er stor opmærksomhed på især børns dårlige motorik. Tilmed trænes nogle funktionelle bevægelser der sætter sig i kroppen som sunde vaner og kan komme til gode i arbejdsmæssige situationer så skader kan undgås.

At have en god balance drejer sig ikke udelukkende om noget kropsligt. Nyere forskning har vist, at der er stærke sammenhænge mellem krop og psyke. Således kan en god fysisk balance ofte give en god psykisk balance. Dertil giver træning i Jiu Jitsu selvsikkerhed, fordi udøveren ved, at han eller hun har et kompetent modtræk, hvis nogen vil noget ondt og man ikke kan slippe væk.

Derfor er der mange gode grunde til at dyrke Jiu Jitsu. Det er en sport, der har en positiv og dybtgående indflydelse på både krop og psyke, samtidig med at det giver en øget selvtillid og sikkerhed. Jiu Jitsu kan fint tilpasses forskellige aldersniveauer for motivationen ligger jo i at det oven i købet er sjovt, - sporten i pyjamas og bare tæer!