Lions Prisen 2000
![]() |
Prins Henrik hædrede Vordingborgenser. Ergoterapeut ved Vordingborg Sygehus Birgitte Christensen, Stensby, modtog fredag d. 26 maj en donation på 150.000 kroner i forbindelse med uddelingen af Lions Prisen 2000. Prisoverrækkelsen foregik på Københavns Rådhus og det var prins Henrik, der stod for overrækkelsen. prinsen er protector for Lions klubberne i Danmark. Som tidligere fortalt i Vordingborg Dagblad var det Lions Club Vordingborg, der havde instillet Birgitte Christensen til den fornemme hæder for hendes engagerede arbejde for de hjerneskadede patienter på Vordingborg Sygehus. Næstved Tidende d. 27. maj 2000.
|
Lions Clubs International
Uddrag af Pressemeddelelse:
Kr. 150.000,00 til ergoterapeut Birgitte Christensen,
Vordingborg Sygehus.
Birgitte Christensen er uddannet ergoterapeut og har siden
1981 været ansat ved Vordingborg Sygehus. Her har hun ydet en meget aktiv
indsats i formidlingen af patientpleje såvel ved kursusvirksomhed som med
fagrelaterede artikler.
For to et halvt år siden blev der oprettet en særlig
afdeling på Vordingborg Sygehus til genoptræning af unge med hjerneskader, der
overvejende er opstået i forbindelse med trafikulykker, men naturligvis også til
hjerneskader der er opstået med anden baggrund.
Afdelingen har på få år opnået meget flotte resultater,
hvor Birgitte Christensen har ydet et meget væsentligt bidrag i det faglige
arbejde ved indførelsen af nye metoder og principper for behandlingen af
patienterne. Dette har sin baggrund i, at Birgitte Christensen har oparbejdet et
godt kontaktnet til internationale kollegaer, som hun har kunnet trække på i
arbejdet for de hårdt invaliderede patienter. -
De danske Lions clubber ønsker naturligvis dette arbejde fortsat og udbygget.
Artikel Næstved Tidende d. 27. maj 2000
Flot hæder til engageret ergoterapeut
På fredag modtager ergoterapeut ved Vordingborg Sygehus
Birgitte Christensen, Stensby, en donation på 150.000 kroner fra Lions klubberne
i Danmark
Af Henrik Ekberg
På fredag er ergoterapeut ved Vordingborg Sygehus Birgitte
Christensen inviteret en tur til Københavns Rådhus, hvor blandt andet prins
Henrik venter på at få lov til at give hende et velfortjent håndtryk.
Anledningen til københavner turen er, at den engagerede
ergoterapeut er udset til at modtage en donation på 150.000 kroner ved
uddelingen »Lions Prisen« for år 2000.
I anledning af Lions Danmarks 50 års jubilæum er det prins
Henrik, der står for overrækkelsen af to priser på tilsammen 400.000 kroner.
Foruden Birgitte Christensen er det foreningen »Servicehunde til handicappede«
(STH), der skal hædres. STH modtager 250.000 kroner.
Birgitte Christensen, der er uddannet ergoterapeut, har
siden 1981 været ansat ved Vordingborg Sygehus. Hun er i dag en af landets mest
anerkendte ergoterapeuter, når det gælder genoptræning af mennesker med
hjerneskader.
En meget stor indsats har hun ydet overfor for patienterne
på Vordingborg Sygehus, og da Birgitte Christensen i slutningen af 1999 rundede
50 år, erklærede hun da også: "I dag er de hjerneskadede mine hjertebørn".
Det er Lions Club Vordingborg, der har indstillet Birgitte
Christensen til »Lions Prisen«. Og det er i øvrigt første gang nogensinde, at
den lokale klub indstiller en person til den store årlige pris.
Det har ofte været professorer og lignende, der har fået
prisen. Men vi synes, der skulle indstilles nogle "folk på gulvet", der har ydet
en stor indsats, siger Frode Grønborg, formand for Lions Club Vordingborg.
Lions Prisen bliver uddelt for 12. gang på fredag. Ni gange har læger og professorer modtaget prisen
Artikel i Sjællands Tidende uge 21.
Skrevet af NC.
Årets "Lions Pris" uddeles til lokal ergoterapeut
Ergoterapeut på Vordingborg Sygehus, Birgitte Christensen fra Stensby i Langebæk Kommune, får på fredag den 26. maj på Københavns Rådhus overrakt årets Lions Pris på 150.000 kroner af Hans Kongelige Højhed Prins Henrik.
-Det er endnu ikke gået helt op for mig, at jeg på fredag skal på Københavns Rådhus for at modtage Årets Lions Pris på 150.000 kroner at Hans Kongelige Højhed Prins Henrik. Men jeg er meget beæret og glæder mig utrolig meget, lyder det spontant fra Birgitte Christensen, da Sydsjællands Tidende aflægger hende et besøg i hendes hyggelige hus i Stensby.
Det er den lokale Lions Club i Vordingborg, der har indstillet Birgitte Christensen til Årets Lions Pris og Frode Grønborg fortæller om begrundelsen for at indstille Birgitte Christensen'.
-På vore zonemøder i Lions Club, har jeg ved flere lejligheder spurgt hvorfor prisen altid skal gå til professorer, overlæger m.v. Jeg har derfor slået til lyd for, at vi fandt emner blandt "folk på gulvet." Her koster det ofte deres frihed og stiller store krav til familielivet og det tærer på deres surt sammensparede penge.
-Da vi efter et zonemøde blev opfordret til i vores områder at finde egnede emner, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg ville indstille Birgitte til årets Lions Pris.
-Jeg har kendt Birgitte i mange år og var med til i 1991 at stifte apopleksiforeningen i Storstrøms Amt sammen med Birgitte. Jeg har efterfølgende oplevet, at Birgitte gør utrolig meget for de mennesker, og jeg kender hendes arbejdsvilkår. Og så har Birgitte også en masse fremtidsvisioner, så jeg glæder mig over, at Lions Clubberne i Danmark har besluttet, at Birgitte skal være modtager af årets pris på fredag, hvor Lions også uddeler 250.000 kroner til foreningen "Servicehunde til handicappede."
-I anledning af Lions Clubs 50 års jubilæum i år er der lidt flere penge at gøre godt med end i de øvrige år, fortæller Frode Grønborg.
Prismodtageren
Birgitte Christensen, 50 år, er uddannet ergoterapeut i 1976, og arbejdede i de næste tre år på "Marskgården" i Næstved, hvor hun stiftede bekendtskab med unge, fysisk handicappede og hjerneskadede. Siden 1981 har hun været ansat på Vordingborg Sygehus.
-Mødet med de unge på "Marskgården" synes jeg var en svær, men også en spændende opgave, og siden har jeg prøvet at pejle mig i den retning. Jeg har også arbejdet i et par år i psykiatrien, men vendte tilbage til arbejdet med specielt hjerneblødningspatienter og patienter med traumer.
-De har altid været mine hjertebørn og jeg har arbejdet med dem, før det blev almindeligt, at man gjorde det. For år tilbage blev de bare anbragt på plejehjem. Det var den mest almindelige løsning.
Jeg har derfor været glad for, at jeg har arbejdet på et sted, hvor jeg havde nogle overlæger,
der sagde god for, at vi kunne arbejde med den slags klienter.-For cirka 10 år siden blev dette arbejde interessant og der begyndte også at ske noget i udlandet, og så tog tingene rigtig fart.
-Jeg har gennem alle årene søgt alle de kurser, også i udlandet, jeg kunne komme i nærheden af, for ligesom
-at pejle mig ind på, i hvilken retning vi bevægede os og for hele tiden at have min viden up-to-date, fortæller Birgitte Christensen, der i dag regnes for en af de mest vidende inden for dansk ergoterapi i forhold til hjerneskadede.
Birgitte Christensen har praksis to dage om ugen og bruger derudover meget tid på at formidle viden ud til både brugere og til hjemmeplejens personale, samt at konstruere kurser til personalegrupperne.
-Viden om hjerneskadede er umådelig vigtig, så man får en forståelse for deres psykologiske reaktioner. Hvorfor bliver de vrede? Hvorfor gør de mærkelige ting, og hvorfor bliver de aggressive?
-Hjerneskadede skal behandles med respekt, siger Birgitte Christensen, der er booket
som kursusleder og foredragsholder i år ud i fremtiden. For cirka 9 år siden lavede Birgitte Christensen sit eget firma.Særlig afdeling
For et par år tilbage blev der på Vordingborg Sygehus oprettet en særlig afdeling til genoptræning af unge med hjerneskadede, der overvejende er sket i forbindelse med trafikulykker, men.. naturligvis også til hjerneskader, der er opstået med anden baggrund.
Denne afdeling har på få år opnået meget flotte resultater, og Birgitte Christensen har ydet et meget væsentligt bidrag i det faglige arbejde med indførelsen af nye behandlingsmetoder og principper for behandlingen af patienterne.
Dette har baggrund i, at Birgitte Christensen. der har brugt afspadsering og fridage til at dygtiggøre sig, har oparbejdet et godt kontaktnet til internationale kollegaer, som hun har kunnet trække på i arbejdet for de hårdt invaliderede patienter.
Med Årets Lions Pris håber Lions-clubberne naturligvis dette arbejde fortsat og udbygget.
Smigret
-Det af få Lions-prisen er noget meget stort tor mig' Det er toppen af min karriere og jeg er meget beæret og smigret, og det er ikke gået op for mig endnu. Men det gør nok på fredag ved ceremonien i København, siger Birgitte Christensen og smiler.
-Jeg har gjort mig mange tanker om, livad pengene skal bruges til. Men det drejer sig fortsat orn at skabe mig ny viden og viderebringe den, så nogle af pengene vil helt sikkert gå til kurser samt videreudvikle min hjemmeside, med vidensbase for pårørende og medarbejdere.
-Jo, jeg er glad for prisen og er så heldig, at mit fag er blevet min hobby. slutter en glad Birgitte Christensen. som altså på fredag bliver hovedperson på Københavns Rådhus. hvor Prins Henrik, der er protektor for Lions Clubberne i Danmark, vil overrække årets donationer.
Lions i Danmark har siden 1988, hvor Lions Prisen blev stiftet, doneret i alt 2.775.000,000 kroner til humanitære eller sociale formål. Penge. der alle stammer fra de lokale klubbers aktiviteter tide i lokalsamfundet.
NC