Musikken virker!
" ... man kan faktisk blive helt høj af at have sådan et hold " udtaler en ergoterapeut, der arbejder med musik og sang i forhold til demente.
En undersøgelse af ergoterapeuters formål med og effekten af musik og sang som aktivitet i behandlingen af de demente viser, at aktiviteten har mange muligheder og har en god effekt på demente.
Undersøgelsen, der er foretaget i forbindelse med vores afsluttende eksamen viser, at ergo-terapeuterne er bevidste om med hvilke formål, de anvender musik og sang. Fælles for dem alle er at prøve at få erindringer frem hos de demente. Øget arousal, følelsesfremkaldelse, kognitiv og fysisk træning og det sociale aspekt går stort set igen som formål. Samtidig er det vigtigt at give de demente en her-og-nu oplevelse, ligesom formålet er at få afdækket deres ressourcer.
De referencerammer, ergoterapeuterne underbygger deres arbejde med, er en blanding af flere forskellige. Anvendelsen af Validering (Naomi Feil), Sanseintegration, Tom Kitwood, Synnøve Friis’ principper samt Miljøterapi er relativt udbredt. Interessant er det også at se, at baggrunden for brugen af musik og sang bygger på ergoterapeutens intuition samt egne og andres erfaringer. Kendskabet til MoHO er begrænset, afhængig af, om man havde modtaget undervisning i det på skolen. Gældende for alle er, at det er behandlingssituationen, der bestemmer hvilke teorier og behandlingsprincipper, der bruges.
Den effekt, som ergoterapeuterne får frem hos de demente, er primært fremkaldelse af følelser og erindringer, herunder fortællinger. Der opnås også øget arousal, ligesom de dementes humør bedres, og de bliver mere rolige. Ergoterapeuterne observerer også, at der hos nogle demente fremkommer reaktioner, der tyder på øget selvtillid og tryghedsfølelse.
De demente kan komme til at tænke på sammenhænge, hvor musikken blev spillet og sangene sunget, f.eks. til missionsmøder, forsamlingshusballer eller familiesammenkomster, hvilket kan animere til snak om fortiden (narrativer), herunder roller, interesser, arbejde, værdier og normer. Det at snakke om fortiden er med til at give de demente identitet og selvværd.
Ergoterapeuterne benytter musik og sang i grupper mhp. fællesskab. I sociale sammenhænge vil det at fortælle om dengang være med til at skabe en følelse af tilhørsforhold. Der vil være andre i den gruppe, man indgår i, som har oplevet noget tilsvarende, og derved opstår følelsen af at være fælles om noget. Uanset, at der indbyrdes i en gruppe kan være uenighed omkring f.eks. begivenheder, vil det at snakke være identitetsskabende - "sådan er jeg...", "det mener jeg...".
Det er vigtigt for alle mennesker, uanset alder, at være en del af et fællesskab. Det er vigtigt at føle, at man har noget at bidrage med - at det ikke er helt ligegyldigt, om man er til eller ej. I fællesskabet skabes ens rolle, der er grundlæggende for ens egenopfattelse. Bortfalder de sociale kontakter mister man en del af sin identitet.
Musik og sang har vist sig at have en god effekt på de demente, og det indeholder mange behandlingsmuligheder. Aktivitet er af stor betydning for menneskets udvikling, idet vi derigennem udvikler og bevarer fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Vi mener, at det hænger godt sammen med musik og sang, idet vores undersøgelse viser, at det er de demente, der er aktive ved at synge og fortælle om erindringer. Formålet med ergoterapi er også at fremme det enkelte menneskes muligheder for at fungere i sine omgivelser. Ved at bruge musik og sang til at afdække livshistorie og i nogle tilfælde at klarlægge ressourcer, får ergoterapeuten mulighed for at vurdere på den dementes muligheder. Musik og sang som aktivitet er derfor et relevant ergoterapeutisk arbejdsredskab.
Musik og sang kan anvendes på mange niveauer, og vi kan kun opfordre ergoterapeuter til at benytte denne aktivitet. Med de mange muligheder den giver, og den gode effekt den har på de demente, er der ingen grund til at undgå den, fordi man ikke føler sig specielt musikalsk. Vi kan varmt anbefale et kig i "Musik i ældreplejen" af Synnøve Friis for at få yderligere inspiration.
God arbejdslyst J
Litteraturliste: