”Musikk som miljøfaktor og behandling – hva skal til for å få resultater?”
Underviser: Audun Myskja er overlæge med speciale i almen medicin, neurologisk musikterapeut og den norske repræsentant i den internationale forskningsorganisation Musica Humana. Leder af Senter for livshjelp. Idrettsv. 20, 1400 Ski , Norge
Myskja afsluttede sin lægeuddannelse for 20 år siden, og interessen for brug af musik voksede ud af et vakuum, hvor han følte sig hjælpeløs i forhold til hvad der skulle til når helbredelse ikke var mulig med almen medicin. Han spurgte en masse mennesker med kroniske smerter, hvad de gjorde for at mestre uhelbredelige sygdomme og blev mere og mere opmærksom på at naturens kræfter. Musikken har gennem hele menneskets historie og i alle kulturer været den vigtigste kilde til selvopretholdelse og midlet til at mestre livet på trods af smerter. Myskja har arbejdet mange år med cancerpatienter og gennem musikoplevelser støttet dem til bedre at mestre kroniske smerter, eller at få en værdig afslutning på livet, når helbredelse ikke var mulig. Myskja har netop i 2005 udgivet en bog om sine erfaringer med cancerpatienter. Den hedder ”Leve med kræft”. Myskja spørger: Hvad er vigtigt og hvad kan måles? Gennem talrige videoanalyser af sit mangeårige arbejde med musikterapi på plejehjem har der vist sig nogle meget grundlæggende behov som sult efter liv, kreativitet, glæde og hjerte. Vi kan ikke videnskabeligt måle mysteriet, men vi kan kende dets spor. En videnskabelighed som ikke finder måder at inkluderer disse variabler, kan være menneskefjendtlig og farlig. Sang og musik er bindeled mellem disse dimensioner og en vej til det skjulte menneske.
I sundhedsvæsnet er der regler for hvordan man skal tackle enhver situation, og disse referencer er naturligvis vigtige i akutte forløb, og for at redde liv. Sådanne referencer kan der ikke opstilles indenfor musik, da musik er meget individuel. Der findes ingen fællesnævner, og der er intet musikstykke der entydigt fremkalder en bestemt ændring, og forskellig musik virker forskelligt på det enkelte individ. Nogle CDer der specielt er fremstillet til afslapning kan hos nogle virke direkte ubehagelig eller vredesfremkaldende. Musik kan nå ind til noget der ikke er bevidst. Musik er æstetisk og sanselig og vi skal støtte patienten til at finde egne selvhelbredende ressourcer.
Musik er ikke entydig og skal tilpasses individuelt. Musik er en anden måde at kommunikere på som kan bruges når ord ikke rækker til længere. Vi kan sætte musik ind i en ramme når det sker individuelt. Derfor er det vigtigt at være meget åben, lydhør og opsøgende i hvert enkelt tilfælde, for at finde ind til den enkeltes foretrukne musik. Hvad der virker hos den enkelte har meget at gøre med tidligere erfaringer og lagrede informationer i det limbiske system. Hos de patienter der ikke har et sprog, og ingen erindring der kan bruges til at formulere ønsker og behov, skal vi kortlægge den enkeltes ønsker ved at afprøve forskellige typer af musik, og aflæse reaktionen.
FORMÅL MED MUSIKTERAPI
Ø Aktivere til at vågne efter koma, forberedelse til situationer hvor du skal være på toppen, lade op. Akkompagnement til træning og kropsøvelser; øge cirkulation og ”flow”.
Ø Afspænding – mestre stress, ængstelse og angst. Sove ind og få bedre søvnkvalitet. Få øget tålmodighed og bedre evne til at håndtere andre. Kontrollere panikanfald, støtte i meditation, spise langsommere og større tryghed i udtrykket.
Ø Koncentration – støtte, mobilisering af ”intelligens” og evner, støtte indlæring og hukommelse, bedre koncentration og forlænge evnen til opmærksomhed.
Ø Lindre/større helbredelse – mindske smerter, få kortere rekonvalescens efter skader og sygdom, stimulere immunforsvaret, give ro, tryghed og forankring under operationer og generelt under sygehusophold.
Ø Opløfte – ændre negative sindsstemninger, ændre depression via ”stemningshjulet”, bryde negative tanke- og adfærdsmønstre, for eksempel spiseproblemer; overvinde generthed og social angst.
Ø Rensende – støtte til at få udløb for indestængte følelser og frustrationer (katarsis!), hjælp til at håndtere aggression og et undertrykt sind som kommer til overfladen i upassende situationer, hjælpe til at bearbejde og forvandle sorg, anger, hjælp til at bearbejde sygdom og generelle livs vanskeligheder, særlig i kombination med indre bilder.
Ø Skabende – løse problemer, få tilgang til indre bilder, som kan give nye ideer og give tilgang til nye dimensioner, støtte kreative udtryk, ophæve vanemønstre og få tilgang til flere dimensioner af livet.
Ø Belønning– knytte til situationer hvor musik markerer noget positivt, kan bruges til at ændre adfærd (Dette repræsenterer de vigtigste områder af musik brugt som ”egenterapi”, ifølge en stor spørgeundersøgelse i USA).
METODER OG MIDLER
PASSIVE: GIM (Guided Imagery in Music). Biofeedback ledsaget af musik. Lytning til selvselekteret musik. Lytning til terapeutselekteret musik. Afspændingsteknikker støttet til musik. Åndedrætsøvelser knyttet til musikalske forløb.
AKTIVE: Fællessang. Struktureret spil på instrumenter (kendte melodier). Klinisk improvisation med instrumenterer. Spontansang og digtning. Trommecirkler. Dans og bevægelse til musik. RAS Rytmisk Auditiv Stimulering.
LYDTERAPI: Lydstole, lydpuder, massage, vibration, frekvensterapi, ressonans og toning.
Toning er et begreb der indebærer bl.a. at lytte til egen indre stemme, og bevidst brug af toning kan lindre smerte og hjælpe til selvhelbredelse. Helt spontant reagerer vi med udbrud som AV AV AV når noget gør ondt, og i visse folkeslag er det almindeligt at jamre højlydt for at bearbejde sorgreaktioner. Vi synger salmer i vores kultur og tibetanske ” salmer” som kun er lyde der udstødes melodisk og dybt har været brugt lindrende sorg og smerte gennem årtusinder. Allerede i den antikke kultur har man været bevidst om disse elementer og Pythagoras vidste at en bestemt tone kunne ændre på den menneskelige adfærd. Aristoteles skrev at vores indre følelser er i konflikt med samfundets krav, og at det kan opbygge en spænding i kroppen der er usund. Derfor blev der arrangeret musik med ”power” på om lørdagen, og folket blev hjulpet til at afreagere. I Kina var der tidligere forbud mod visse toner og dette blev brugt som en måde at undertrykke folket på, hvor følelser blev lukket inde. Efter at disse stramme regler for hvilke toner der måtte bruges på hvilke tidspunkter blev ophævet, kom kultur revolutionen.
Personer der lider af stammen kan få hjælp gennem toning, og forskellen imellem sprog og sang er bevægelsen i toneleje, så stammere kan lære at styre stemmen ved at sætte betoning på. Ligeledes kan demente, der har mistet sproget, måske finde ordene ved at lære enkle rytmiske sekvenser til en vigtig sætning som ” nu skal jeg på do (toilet).”
Toning og tonus
Der er sammenhæng mellem tone og tonus og patienter kan have en dårlig både hypo og hypertonus. Dette skal ændres til en positiv hypo eller hypertonus.
Ø Den dårlige hypotoni er den apatiske patient, der sidder sammensunket og passiv. Han skal vækkes og opløftes. Enkle lydøvelser som HA HA HA kan løsne op for spændtheden og frigøre liv i kroppen.
Ø Den dårlige Hypertoni er den agiterede vrede udadreagerende, der skal hjælpes til at ændre stemmelejet til glæde og spontanitet. Lydstimulering går til det limbiske system og kan ændres på adfærd. Bløde beroligende lyde virker afspændende og beroligende.
Lidelse af både fysisk og psykisk karakter kan sætte sig til kroniske smerter og de er selvforstærkende som en evighedsmaskine og kan være meget invaliderende. Man kan bryde denne onde cirkel ved at påvirke med lyde og støtte den enkelte til at lave toning. Indestængte følelser sætter sig i pelvisområdet og bevægelser og faste rytmiske klap omkring pelvis kan frigøre disse spændinger (”Elvis the pelvis”, kan løsne: You ain´t nothing but a hounddog.) Mange udviklingshæmmede laver egne lyde som selvstimulation, og disse lyde går ind til hjernestammen og forplanter sig som vibrationer, der har en stærk positiv påvirkning på selvhelbredende processer. Denne måde at reagere på er lidt fremmed i vores kultur, og vores nordiske kultur kan forårsage at vi slutter mange følelser inde i kroppen, der senere kan udvikles til sygdom. For at lindre og helbrede skal vi derfor arbejde med at turde lave lyde og støtte patienten i at frembringe lyde.
Neuroanatomisk starter lyd påvirkningen i det indre øres akustiske organ og sendes ind til hjernestammen. Her forplanter lyden sig op igennem basalganglierne i det limbiske system hvor følelser og hukommelse aktiveres for til sidst at komme til kortex. Her modtages lyden bevidst i venstre hjernehalvdel i form af sprog, tids sekvenser og rytme. Højre hjernehalvdel modtager den intuitive musik og helhedsopfattelsen i rum. Ved skade i venstre hjernehalvdel glemmes ordene og tidssekvenser mistes, og ved skade i højre hjernehalvdel mistet helhedsopfattelsen, det musiske og evne til igangsætning. Musik er lagret mange steder i hjernen og det er nemmere at finde end sprog, der kun er lagret i venstre hjernehalvdels Wernickes og Brocas talecentre. Ved stimulering gennem sang kan højre hjernehalvdel stimuleres og ord kan faciliteres hos afasipatienten gennem musikken i højre hjernehalvdel. Sang stimuleres helst intuitivt og ikke med en sangbog, da det er forskellige hukommelsescentre der hentes information fra. Myskja sammenligner sangbogen med en sutteklud vi kan klamre os til, og opfordret til at vi lærer os en masse sange udenad, og skidt med om vi kan alle ordene. Vi burde hellere bruge ideer som bla. er brugt i Gospelmusik, hvor forsangeren kommer med en sætning som menigheden repeterer ”Call-respons”, som også er brugt meget i de gamle sangleje og f.eks i danseviser. På denne måde vil kommunikationen være mere direkte mellem patienten og terapeuten, og opmærksomheden ikke bare på papiret. Der er lavet undersøgelser der viser at personer der synger kor lever længere.
Vi hører at Alzheimer sygdommen er en genetisk bombe der rammer, men der er meget forskning der støtter at vi kan udsætte hjernens ødelæggelse gennem stimulering, og da netop musik er lagret mange steder, er den en god mulighed for at holde hjernen i gang. Vi ved fra forskning at glutamat (kemisk neurotransmittor) absorberes i synapsen under læringsprocesser. Hvis der ikke er udfordringer der stimulerer læring kan glutamaten ophobes og fremkalde en toksisk påvirkning der slår hjernecellen ihjel. Derfor kan Alzheimer forebygges gennem stimulation, eller udsættes kemisk gennem stoffet Acetylkolin, der kan neutralisere glutamaten. Det er vigtigt at forebygge denne forgiftning og det kan ske gennem stimulation. Vi kan bremse en demensudvikling og hjælpe pt. til større livskvalitet gennem bevidst brug af musik. OBS det er altafgørende at der er foretaget en grundig analyse af hvilken type musik den enkelte sætter pris på, da forkert valgt musik kan opleves som stressende støj, og forværre tilstanden.
For at forstå lydes påvirkning og opfattelse af en sproglig kommando, førte Myskja og igennem mange cases og heriblandt Olar som lider af Alzheimer. Han går rastløs op og ned ad gangen og bagfra råber en plejer: ”Ola vi skal have mad nu”. Da Ola ikke længere husker sit eget navn, og ikke er i stand til at opfatte sproget hører han kun en højrøstet kommandotone, som hans hjerne opfatter som farlig. I det limbiske system sker der en bearbejdning af lyd indtrykkene. ”Fight- Flight” reaktionen tændes og han løber forvirret hen mod døren og forsøger at flygte fra det farlige som kunne være en ”Tiger”. Ola var præget af angst og uro resten af dagen. Dagen efter går Ola også rastløs på gangen, og en sød plejer med den rette intuition følger med præcision i Olas rytme, og kommer forsigtigt hen på siden og stille hen foran Ola med udstrakte hænder og et smil, sammen med en stille bemærkning som ” Hvor hyggeligt at møde dig her, Ola er du sulten, skal vi følges ad til spisestuen?” og Olas hjerne perciperer nu at det ikke er farligt - det er bare en ”giraf” som han ikke skal frygte og han følger roligt med. Resten af dagen forløb roligt uden konfrontationer. Livet som hjerneskadet eller dement er ofte som en farlig vandring igennem urskoven, og vi skal med intuition, indføling, et venligt smil og udstrakte hænder guide den ramte til at føle tryghed og ingen farer. På denne måde kan mange katastrofereaktioner udgås fordi vi holder kontrol med de farlige ”tigre”. Beroligende medicin til demens er af det onde og kan kun sløve endnu mere, samtidig med at det forhindrer læring og dermed brug af glutamaten i hjernens stofskifte. Opbruges glutamaten ikke omdannes den til giftstof og ødelægger flere hjerneceller.
|
|
|
|
Figur 1: Rollespil hvordan kan musik fange opmærksomheden og ændre stemningslejet hos den demente
Skal man derimod udføre en kraftpræstation er det vigtigt at bruge kommandoer som ”Hiv ohøj”, eller taktfaste marchrytmer når soldaten går i krig. Det sikrer energi og udholdenhed da de rytmiske taktfaste vibrationer tænder hjernestammens aktivitet i formatio reticulares til at producere tilstrækkelig energi til at klare tunge byrder. ”Den glade vandrer kaldes jeg, og sorgløs er min færd” kunne være det danske svar på Myskjas norske ”gå i fjellet” spejdersange. Rytmer har altid været brugt i krig, ellers ville mange flere have mistet livet på slagmarken. Det sætter liv i den sympatiske del af det autonome nervesystem hvilket er godt i en periode, men vedvarende påvirkning iværksætter stressreaktioner og er skadeligt. Stimulation gennem det formatio reticulares i hjernestammen kan også anvendes under forflytning, hvor hjælperen står foran den ramte og tæller en og to og tre og fire samtidig med at terapeuten bevæger sig frem og tilbage, og først støtter den ramte i forflytningen når han er parat til at hjælpe med.
Drømme er vigtige for at opretholde en sund balance i nervesystemet. Drømmen rydder op i tankevirksomhed og hjælper med at finde orden i kaos. Derfor er drømme vigtige, og vi bør gøre mere for at stimulere patientens drømme. Sovemedicin forhindrer drømme. Hjernen skal stimuleres og ”Use it or Loose it” er hvad der sker uden stimulation. Efter en hjerneskade er der et stort område af hjernen som ikke længere er aktivt. Det er dog kun centrum af denne døde plet som ikke kan aktiveres, og området rundt om skaden kan genlære. Dette kaldes Lazaruseffekten, hvor hjernecellerne slumrer, men kan vækkes fra de døde. Men de vækkes kun ved stimulation. Mange patienter har berettet om tiden efter et traume, hvor de kunne høre, men ikke bearbejde det hørte, hvilket gav mareridt. Stille blid musik er vigtig under opvågning for at stimulere hjernen til aktivitet, og stimulere drømme. Denne type musik er afprøvet i et forskningsprojekt på Rigshospitalet under ledelse af overlæge Per Thorgaard Aalborg universitetssygehus. Musikken kan købes på apoteket under navnet MusiCure. Myskja er den nordiske repræsentant i Musica Humana, og komponist og musiker Niels Eje har netop udgivet sin 5. CD i Musicure rækken. Læs mere på
Musik
og smerte
Alle sanseoplevelser går gennem Thalamus og filtreres. Der er ingen smertesignaler der ikke kan påvirkes gennem stemninger og følelser. Uanset hvor stærk smerten er, vil den kunne modificeres og aftage, og selv en lille smerte kan vokse hvis den ikke modificeres mentalt.
Der er fire akser i den mentale tilstand: Behag-ubehag, Lyst-ulyst, øget tryghed - mindre tryghed, mere accept – ingen accept. Det er muligt at udkonkurrere smerte gennem musikoplevelse. Positive tanker og følelser udkonkurrerer smerter, og rytmiske bevægelser kan stimulere hjernen til at nulstille negative tankecirkler. Når musik med rytme bruges kan hjernen hjælpes til at modificere selv voldsomme smerter. Hvis man hører en dejlig melodi igangsætter det automatisk en thalamisk-spinal refleks og foden begynder at rokke til musik. Denne rytmiske stimulation kan modulere smerten. Helt spontant vil kroppen ofte kaste sig frem og tilbage, eller rokke under heftige smerter. Det er kroppens selvstyrende mekanisme til helbredelse gennem vibration. Er man rask tåler man det meste og kan danse selv på en skadet fod. Har man en psykisk smerte vil en fysisk smerte forværres, og dette forstærkes hvis personen er utryg og føler ringe accept fra omgivelserne. Den onde smertecirkel kan brydes blandt andet ved brug af musik, afspænding, massage, kærtegn, den gode berøring og at føle sig accepteret som den person man er. Disse stimuli giver et endorfinkick så kroppen laver sin indre smertestillende medicin. Kroppen skal tilbage til følelsen af at blive trøstet efter et fald, og oplevelse af ”Rock the buttum” er essentiel for påvirkning af smerten. Vi skal give vores patienter grounding og berøre de dybe følesanser for at skabe ro i et angstfuldt sind, og på den måde hjælpe smerten væk fra den onde cirkel. Ved smerte kan der også bruges lyde – eller blot tonløse sange samtidig med dyb berøring. Lennert Cohens sang Hallelulia er opbygget på en måde så den starter meget dybt og cirkulært bygges stemningen op for til sidst at frigive en masse energi, og denne kan for mange virke meget smertelindrende. Men husk Musik er meget individuel så der kan ikke bare bruges denne type musik til alle.
Smerte kan inddeles i to typer:
A) nociceptiv smerte som når huden skades.
B) neuropatiske smerter i nervesystemet.
Type A smerter reagerer på smertestillende medicin men type B reagerer ikke på smertemedicin. Smerte B kan i visse tilfælde dæmpes med epilepsimedicin, men kan under alle omstændigheder modificeres ved udefra kommende stimuli som musik, berøring og afspænding. Vi skal arbejde på at finde smerten hos patienten, og den sprogløse pt. kan kun kommunikere med sit nonverbale udtryk. Læg mærke til ansigtet og hvad det udtrykker. Læg mærke til kropsholdning og type af lyde. For at lindre smerte kan mobilisering ofte hjælpe, men hvor mobilisering er umulig må vi bruge musikkens vej til at lindre smerten. Musikken er meget individuel og Myskja berettede om en 80 årig cancerpatient der døde fredfyldt til tonerne af meget høj moderne rockmusik på trods af klinisk konstaterede svære smerter. Ikke en type musik der ville blive valgt hvis det ikke var afprøvet.
Depression er et spor i sindet som graver sig dybere og dybere. Depression kan også påvirkes gennem bevægelse og lettere og middelsvære depressioner reagerer lige så godt på dans og musik som på antidepressiv medicin. I Florida er der lavet undersøgelser på en stor gruppe af patienter. Den ene gruppe lavede almindelige fritidsaktiviteter og den anden gruppe spillede orgel. Efter tre måneder kunne det tydeligt påvises at gruppen med orgelmusik havde fået en øget serotonin produktion, og depressionerne blev mindre. En ”svært dement” patient med en Mini Mental Status Eksamination på 0 havde ikke talt i 7 år. Myskja startede musikterapi med hende ved at synge ”Bro bro brille” meget intens og med bevægelser. Efter kort tid begyndte hun at respondere med lyde DODODODO på de samme toner som sangen blev sunget og dette satte skub i hjerneaktiviteten, så hun begyndte at tale igen og kunne testes til MMSE 7. Blot ved denne lille sangleg vågnede hun af sin dybe depression og beholdt det talende niveau i de sidste år hun levede.
Undersøgelser udført af Carol Prickett har vist at fællessang med kendte sange kan forhindre kognitivt svigt og stimulere hjernen. Musikken skal udøves mindst to og gerne tre gange om ugen for at være effektfuldt. Det er helt ligegyldigt om der synges rent, om der er akkompagnement til eller ej bare der synges. Derimod vises der ingen resultater ved musikterapi udført kun en gang om måneden. Signifikant reduktion af depression efter to måneder med regelmæssig musik, sammenlignet med to måneder uden systematisk musik:
• Musik kan nå følelsene
• Musik kan aktivere
• Musik kan udvide repertoaret
• Musik kan ændre nevrohormoner (Kumar, Tims)
• Bør bruges både som aktiv og passiv metode
Musikpreference – foretrukken musik
Det er vigtigt at finde den rette musik og vi bør kortlægge de musikalske erindringer. Myskja har udviklet en CD med typiske norske musikstykker blandet med internationale musikstykker af alle mulige forskellige typer af musik lige fra ”Norsktoppen” til italiensk opera. Der er 12 forskellige genrer og i alt 64 stykker på den samme CD. Ved at afspille korte strofer af de enkelte numre, og aflæse reaktionen hos patienten, kan der opstilles et individuelt præferenceprogram som kan bruges til musiklytning hos den enkelte pt. Myskja anbefaler af vi udvikler en dansk CD, og har en drøm om at vi i fremtiden kan lave en fælles database på Internettet, og derfra hente musik ned, så vi ikke alle skal lave dette store stykke arbejde.
Her et systematisk udvalg fra prosjektet Musik i sidste livsfase, og eksempler på et par gengre:
Kendte sange/viser: (kunne i Danmark være)
• Gje meg handa di (Vi skal gå hånd i hånd, gennem livet du og jeg)
• I natt jag drømde (Pigen og søndenvinden)
• De nære ting
• Anna Lovinda
• Edelweiss (fra Sound of music)
• I love you because
Andre:
• Anders Rogg – Hymne, fra Lyden av lys
• MusiCure 1 (avspenning)
• HM Gardens korps – Valdresmarsjen (marsj) ( Kong Kristian stod ved højen mast)
• Einar Rose – Svigermor og Evensen (revy) ( Gå med i lunden)
• Verdi – La donna e mobile (opera)
• HM Gardens korps – Ja, vi elsker (Der er et yndigt land)
Ved kortlægning af musikpreference benyttes et preferenceskema for bl.a. at få oplysninger om: Hvad betyder musik for dig? Kan du lide at synge? Kan du lide at danse? Har du spillet klaver? – Brug gerne de pårørende som støtte til at finde den enkeltes foretrukne musik= preference.
Velværemålinger udført på 657 patienter har vist følgende konklusioner:
Ø Musik er et sprog for de sprogløse, derfor særlig egnet ved livets afslutning (palliativ fase) og lindrende behandling.
Ø Musik kan være et centralt terapeutisk tiltag i plejehjemsmedicin.
Ø Musik kan hjælpe os til at nå den anden, forstå personens behov og blive mere præcise i diagnostik og behandling.
Ø Musik kan øge velvære og styrke tryghed og personlig integritet.
Ø Musik kan supplere medicinsk behandling ved centrale symptomer som uro, depression, angst og smerter.
Ø Dette kræver udvikling af evaluerbare metoder og forskning
Ø Integrering af musikterapeut og kulturarbejdere i afdelingsarbejdet giver bedst resultat
Kurset var fantastisk inspirerende, og fyldt med talrige eksempler fra den kliniske hverdag på hospital og plejehjem med de hårdest ramte og uhelbredelige patienter. Myskja kan med sin tilstedeværelse, sit engagement og sin dybe evne til empati udvirke mirakler på enhver person. Han har tålmodighed til at vente, empati til at kunne komme i kontakt med enhver han ønsker og han udviser en respekt der er helt unik. Og det mest fantastiske er at vide at der her er tale om en meget dygtig speciallæge der benytter sig af forskningsresultater i sin higen efter at hjælpe den enkelte patient. Alle kursister var som tryllebundet af budskabet, og jeg er sikker på at der er sået mange kim der vil forplante sig, vokse og gro. Kursisterne var 35 tværfagligt sammensatte af mange forskellige personalekategorier indenfor behandlingsverdenen, men vi savnede repræsentation fra lægeverdenen. Gid dette må ændre sig i fremtiden.
TUSIND TAK TIL AUDUN MYSKJA FOR TO FANTASTISKE DAGE
|
|
|
Publikationer af Audun Myskja:
• www.livshjelp.no – salg af bøger og CDer.
• www.tidsskriftet.no (2000, 2000, 2004,2005 – søk på Myskja, Audun)
• Den musiske medisin. Oslo: Cappelen 1999
• Musik som medicin, Borgen 2005 (oversat til dansk)
• Individualisert musikk i eldreomsorgen. Oslo: GERIA Veiviser 1/2002
• Metodebok. Oslo: Unikum forlag 2005
• Den siste song. Bergen: Fagbokforlaget 2005
Yderligere referencer:
• Bygren LO. Unequal in death: Attendance at cultural events, reading books or periodicals, and making music or singing in a choir as determinants for survival: Swedish interview survey of living conditions. BMJ. 1996; 313: 1577-80.
• Verghese J, Lipton RB, Katz MJ. Leisure Activities and the Risk of Dementia in the Elderly. N Engl J Med 2003; 348: 2508-2516.
• Wilson RS, Mendes De Leon CF. Participation in cognitively stimulating activities and risk of incident Alzheimer disease. JAMA 2002; 287: 742-8.
• Thaut M et al. Rhythmic Auditory Stimulation in Gait Training for Parkinson’s Disease Patients Mov Disord 1996
• Thaut M et al. Music therapy in mobility training with the elderly: A review of current research Care management journals 1999
• Current opinion in neurology 12 (6) 1999 (nevrologisk musikkterapi i state-of-the-art dokument)
• Nilsson U. Acta Anaesthesiol Scand 2001; 45: 812-17
• Nilsson U. Acta Anaesthesiol Scand 2003; 47: 278-83
• Nilsson U. Anaesthesia 2003; 58: 699-711
• Randomiserte dobbelblindkontrollerte studier om musikk i smertebehandling
• Evans D. The effectiveness of music as an intervention for hospital patients: a systematic review. J of advanced nursing 2002; 37: 8-18
• Wang SM. Music and preoperative anxiety: a randomized, controlled study. Anesthesia and Analgesia 2002; 94: 1489-94.
• 1992: Glynn: Vi finner ingen systematiske studier over musikkens virkning
• 2004: Thorgaard: Man skal ha gode argumenter for ikke å bruke musikk som del av det kliniske arbeid
