Artikel bragt i Ergoterapeuten 1 . 96

Musikterapi med højresidigt hjerneskadede

En højresidig hjerneskade rammer meget ofte et menneskes musikalitet og evne til abstrakt tænkning. I et pilotprojekt med receptiv musikterapi i en gruppe højresidigt hjerneskadede, har to musikterapeuter undersøgt deltagernes emotionelle og visuelle reaktioner på musikterapi. Deltagerne i gruppen var i stand til at udnytte musiklytningen visuelt og emotionelt og to deltagere fik forbedret deres forestillingsevne i forbindelse med musiklytningen.

Det rejser spørgsmålet om musikterapi også kan anvendes som middel til genoptræning af ellers tabte funktioner. Igennem flere år har vi på specialundervisningscenteret i Roskilde Amt med meget godt resultat arbejdet med musikterapi og musikkommunikation overfor mennesker, der som følge af en hjerneskade har fået afasi, dysartri samt hukommelses- og koncentrationssvigt.

Musikken bruges indenfor en række områder f.eks. kompensation, substitution, strukturering, kodning og direkte træning som led i genoptræning og behandling. (Moe, T. 1994).

I forbindelse med et nyt alsidigt undervisningsprogram for højresidigt hjerneskadede på centeret, hvor vi deltog med temaet »Musik og kommunikation«, blev vi derfor nysgerrige efter at undersøge, hvorledes musikterapi ville påvirke denne patientgruppe. Vi valgte et pilotprojekt med receptiv musikterapi, altså en analyse af deltagernes oplevelse af musik.

Vi har undersøgt en gruppe på 5 mennesker med højresidige hjerneskader i et musikterapeutisk forløb på 9 sessioner. Undersøgelsen skal opfattes som en kortlægning af deltagernes evne til at følge dette korte forløb ud fra kriterier, vi opstillede - altså som en testning. Som et egentligt behandlingsforløb vil vi generelt anbefale betydelige flere sessioner.

Egenskaber som. helhedsopfattelse, billeddannelse, rum og retningssans, intuition, kreativitet, abstrakt tænkning, musikalitet og tolkning af følelser henregnes typisk blandt funktioner som højre side af hjernen varetager. Flere steder i litteraturen nævnes at nuancer i emotionelle områder og abstraktionsevnen ofte skades som følge af en højresidig hjerneskade. (Udesen H., 89, Christensen D., 94). Dette vil naturligvis også medføre problemer i den emotionelle opfattelse af musik og forestillinger i forbindelse med musiklytning.

Det har derfor været nærliggende for os at undersøge, om musikterapi med vægt på oplevelser under musiklytning overhovedet kunne lade sig gøre med en gruppe af mennesker, der er diagnosticeret med en højresidig hjerneskade. Som udgangspunkt valgte vi metoden Guided Imagery and Music, (GIM), der er udviklet af den amerikanske musikterapeut Helen Bonny. (Bon ny, 1978). I GIM fokuseres der på deltagernes visuelle og emotionelle oplevelse af musik, ofte understøttet af en guidning fra musikterapeuten. Ved at koncentrere os om de!1LJmiddelbare musik- oplevelse i et afslappet bevidsthedsstade, har vi begrænset os til de egenskaber, der typisk henregnes til højre hjernesides funktioner. Af disse valgte vi at fokusere på deltagernes evne til:

Undersøgelsen er foretaget som del af temaforløbet

"Musik og kommunikation" med ugentlige sessioner a 1,0 time. Indholdet i disse forløb var:

Hvordan oplever vi deltagernes reaktioner på de udvalgte musikstykker?

Og hvordan bedømmer vi disse oplevelser ud fra et til formålet udformet skema? Det var vore spørgsmål forud for undersøgelsen.

 

UNDERSØGELSEN

Undersøgelsen var bygget op af ni sessioner med mellem 5 og 10 minutters lytning og herefter umiddelbar verbal rapport fra deltagerne om oplevelsen af musiklytningen.

- Jeg har væsentlig lettere ved at forestille mig noget i det hele taget end før forløbet. Musikken inspirerer mig, jeg får lyst til at lytte. Sådan beskriver en af deltagerne sit udbytte af musikterapien.

SKEMAFORKLARING

Nr.: Sessionsnummer

Mu: Musikvalg

Gui: Guidingstema. Note 1. angiver udførligt eksempel.

Obs.: Observationsfokus. Nævnes i guidingen. F.eks. v. guiding "i haven", med obs. fokus på sansning, spørges om dufte i den forestillede have.

 

Navn: Deltager nr. 1 .5

Emne: Evne til grundlæggende at kunne få indre billeder i relation til musikken eller guidingen.

 

Afs.: Afslapning. Er deltageren synligt afslappet, f.eks. med lukkede øjne, koncentreret om opgaven.

 

Sans: Sansning. Oplevelse af defineret sansemæssig karakter i den indre billeddannelse.

1 = lugtesans, s = smagssans, f = fornemme,

h = høresans.

 

Obj.: Oplevelse af objekter eller objektrelationer i den indre billeddannelse.

Akt.: Aktivitet. Udvikling, bevægelse i de indre billeder.

Emo.: Emotioner. Følelser i.f.m. musikken eller de indre billeder, samt oplevelse af stemningsskift. k/a: Konkret/abstrakt. Er oplevelsen hovedsagelig præget af konkret indhold såsom f.eks. minder, eller er oplevelsen udtryk for fantasi, såkaldte katatyme billeder.

 

*: Betyder at deltageren var fraværende, eller p.g.a. kropslige gener ikke kunne gennemføre forløbet.

Skemaet, som blev anvendt ved undersøgelsen består af en række observationspunkter. Progressivt i forløbet bliver disse mere omfattende, begyndende fra et til flere fokus, og til slut til 2 forløb, der direkte appellerer til forestillingsevnen og emotionel respons uden guidning. Musikvalg og guidingsvalg er foretaget af os, ud fra en antagelse om, at valgene understøtter og faciliteter de valgte fokus.

EVALUERING AF SKEMAET

At deltagerne havde diagnosen højresidig hjerneskade, var ingen hindring for at deltage og få udbytte af musikterapien. Som det fremgår af skemaet var alle i gruppen basalt i stand til at følge forløbet. Næsten alle kunne følge emnerne koncentreret under alle sessionerne. I sidste halvdel af forløbet havde flere deltagere desuden oplevelser af emotioner og aktivitet, mens det er vores opfattelse, at evnen til abstrakt tænkning generelt var det, deltagerne havde sværest ved. Det er bemærkelsesværdigt, at flere patienter kunne fremkalde visuelle forestillingsbilleder fra tidligere i deres liv. Dermed kunne de benytte sig af begrebet episodisk hukommelse (Tulving, 1972), idet denne funktion ofte er hæmmet ved en højresidig hjerneskade. Selvom processer relaterede til dannelse af forestillingsbilleder ikke uden videre kan henføres til højre hemisfære, er hukommelsen af billeder et højreside hemisfære fænomen. (Hansen L., et al. 1989)

Med hensyn til sansningsoplevelser i de forestillede billeder, ser det ud til, at deltagerne kun i ringe grad fik disse oplevelser. Der bør dog tages det forbehold, at vi i sidste halvdel af forløbet måske ikke fik udspurgt nok om dette punkt, idet andre modaliteter var i fokus. Generelt kan det siges, at alle deltagere kunne danne forestillingsbilleder og opnåede en emotionel respons, mens det vanskelige punkt var evnen til abstrakt tænkning. Den sandsynlige nedsatte evne til abstrakt eller bizar tænkning harmonerer med tidligere undersøgelser med højresidigt hjerneskadede.

INITIALE SPØRGSMÅL

Før forløbet blev hver deltager spurgt om følgende:

Hertil svarede 2 deltagere, at de skulle bruge væsentligt mere energi på at forestille sig noget, - f.eks. løsningsmodeller eller et overblik over en situation.

De øvrige havde ikke bemærket nogen ændring, hverken med hensyn til forholdet til musik eller til deres forestillingsevne i det hele taget.

Desuden fandt vi følgende bemærkninger fra initial- fasen særligt væsentlige: Deltager nr. 2 – efter første session:

»jeg prøvede at forestille mig noget, men jeg falder hen. De finere nuancer får jeg ikke frem. Jeg hører eller ser ikke rislende vand f.eks. Det er jeg misundelig over. Kan man træne det op?"

»Mit forhold til musik er ændret i og med, jeg er blevet mere bevidst om det at lytte,« siger en af deltagerne i undersøgelsen af hvordan musikterapi anvendes i genoptræning.

Deltager nr. 2 - efter første session:

»Jeg er i skoven alene. Jeg hører rislende vand. Der er efterårsfarver. Jeg bliver meget rørt af musikken. « - altså en tydelig nuanceret følelsesmæssig respons.

EVALUERINGSSPØRGSMÅL

Ved evalueringen blev alle deltagere spurgt om følgende

Har forløbet haft betydning for dit forhold til musiklytning og for din forestillingsevne?

Vi fik følgende svar:

»Jeg har altid brugt musiklytning hjemme. Jeg har nydt det meget her, og det har haft betydning for mig. Jeg fik mest ud af den musik, jeg kendte lidt til.«

"Mit forhold til musik er ændret i og med, jeg er blevet mere bevidst om det at lytte. Jeg kan godt huske, jeg sagde, at jeg ikke kunne få billeder i begyndelsen, og jeg håber dette er en ny mulighed. Jeg har åbnet mig og har ændret syn på musik i det hele taget. «

"Jeg har væsentligt lettere ved at forestille mig noget i det hele taget end før forløbet. Musikken inspirerer mig, jeg får lyst til at lytte.«

»Jeg har altid lyttet med glæde, så jeg ved ikke, om det er ændret efter dette forløb. Jeg mener ikke, at jeg har problemer med at fantasere, men det er rigtigt, at jeg ikke var i stand til at følge abstraktionsopgaven med at blive lille som et græs strå.«

"Jeg har det, som jeg hele tiden har haft det. Jeg har jo altid haft nemt ved at forestille mig noget.«

ALLE KUNNE FØLGE MED Alle deltagere kunne følge forløbet og var i stand til at danne indre billeder og få nuancerede emotionelle reaktioner. Et par af deltagerne havde meget svært ved at danne abstrakte fantasibilleder.

Af særlig interesse i evalueringsøjemed var deltager nr. 2 og 3

 

Begge omtalte nedsat forestillingsevne efter hjerneskaden. De havde begge efter et subjektiv skøn optrænet deres forestillingsevne både episodisk og abstrakt under terapiforløbet og nævnte, at musikken havde været inspirerende herfor.

Såfremt dette er tilfældet, er hjernen hos visse højresidigt skadede i stand til via stimuli at genoprette hæmmede funktioner indenfor det forestillingsmæssige område, der har en central forbindelse med hukommelsen i det hele taget.

Hvordan dette sker, og om dette biologisk kan testes, ligger uden for denne artikels rammer. Men vores observationer har givet anledning til nye spørgsmål om hjernens evne til restitution af hæmmede funktioner af forestillingsmæssig og emotionel karakter som følge af en højresidig hjerneskade.

 

NOTE 1:

Guidningseksempel

»Engen"

Kort afslapningsøvelse

Intro: Når musikken starter så forestil dig, at du står på en eng, eller et andet sted i naturen, hvor du kan føle dig godt tilpas. Lad musikken hjælpe dig med at få billeder, hvis du har brug for hjælp til det.

Musikfase:

Forestil dig at du kan mærke jorden under dine fødder. Kig dig omkring og indsnus atmosfæren omkring. Giv dig god tid.

Hvordan er vejret og stemningen på det sted hvor du er?

Er der noget du særligt lægger mærke til omkring dig?

Måske et træ eller en blomst?

Hører du nogen fugle, eller er der andre dyr i nærheden?

Går du rundt i landskabet eller vil du hellere finde et godt sted, hvor du kan se på udsigten?

Giv dig selv tid til at være sammen med musikken uanset, hvor du er.

 

Autro:

Tænk nu på at du snart skal afslutte din tur på engen, eller hvor du er kommet hen. Find en god måde at gøre det på, måske ved at vende tilbage til dit udgangspunkt.

 

NOTE 2:

Der var seks deltagere, men en havde på grund af hospitalsophold så meget fravær, at vi ikke skønnede, at han relevant kunne deltage i undersøgelsen.

artiklen har været bragt i tidsskriftet specialpædagogen 2/9

 

REFERENCER