Opdatering af Affolterkonceptet

Emnet ved årsmøde 2004 var opdatering af Affolterkonceptet ved ergoterapeut og Affolter terapeut Lotte Mikkelsen Småbørnscentret, Århus amt og ergoterapeut Anna Birthe Andersen – Hammel Neurocenter.

Konceptet udvikler sig hele tiden og Felicie Affolter og Walther Bischoffberger forsker stadig ved University of Minnesota. Affolterkonceptet bygger grundlæggende på Piagets udviklingspsykologi og de grundlæggende sanser i den sensomotoriske udvikling er taktil kinæstetisk information, der integreres længe før udvikling af sprog og tænkning. Affolter og Bishofberger kan ikke forklare deres forskningsresultater ud fra de eksisterende udviklingsmodeller. De forklarer barnets udvikling som et træ hvor roden er fundamentet for alt læring. Roden er den kraft der får grenene og blade til at vokse sig sunde og stærke. Roden opfattes som den taktile kinestætiske sans, stammen opfattes som perception og kronen ses som den kognitive formåen. Grenene er ikke direkte forbundet med hinanden, men er indirekte forbundet via roden og stammen. På denne måde er det ikke en hierarkisk opbygget model, men en model hvor udviklingen ses som et hele. Affolterkonceptet bygger på udfaldsorienteret træning og er ikke kompensatorisk.

Formålet er at den ramte skal opleve en mærkbar interaktion imellem sig selv og omverden. Der skal altid være et mål for bevægelsen og dette skal gives nonverbalt før aktiviteten går i gang. Al læring er koncentreret om en lang række handlinger, der skal føre frem til et mål. Under handlingerne skal den ramte danne hypoteser om hvad der skal ske. Hele kroppen skal guides og det er vigtigt at vi sørger for at den ramte hele tiden er i stabil kontakt med tre punkter for at kunne guides til at bevæge det fjerde punkt. Det er ligesom en bjergbestiger, der har tre stabile punkter, før en ekstremitet søger nyt fixpunkt. Der findes nu kun to former for Affolterguiding: Plejende guiding og Elementær guiding.

 

 

 

 

Plejende guiding er meget velegnet til traumepatienter og til hyperaktive apopleksipatienter, da det øger opmærksomheden og giver mere ro. Det har også stor effekt på demente og på neglekt. Det benyttes når vi skal udføre en aktivitet for pt. som f.eks. forflytning, vask, påklædning og lignende daglige aktiviteter, så patienten får mulighed for at danne og forkaste hypoteser om aktiviteten, eller patienten oplever mere ro, struktur og nedsat tempo i sin dagligdag. Under den plejende guiding mærker den ramte sin krop, hvilket sænker stressniveauet og hjælper den ramte til at bliver mere rolig. Dette er en forudsætning for at kunne danne hypoteser om, hvad der sker og skal til at ske.

 

 

 

 

Ved elementær guiding inddrages den ramtes hænder.  Derfor er det nødvendigt for terapeuten at stå ved siden

af eller stå bagved, så højre hånd kan guide den ramtes højre hånd og venstre guide venstre. Terapeuten har sine fingre helt ude på fingerspidserne, og det er vigtigt at den ramte får meget præcise input. Hverken for hårdt eller for upræcist. Vær meget opmærksom på at vælge en aktivitet med det rette niveau til at det kan gennemføres. Ofte vælges et for svært niveau hvilket kun forvirrer den ramte. Husk at nonslip er unaturligt og i stedet for bør aktiviteten gradueres til et enklere niveau.

En appelsin kan f. eks. bruges på mange måder:

  • Pilles med fingrene og direkte i mund.
  • Skæres i både ved brug af kniv.
  • Skæres i både på et spækbræt og lægge på tallerken.
  • Skæres over og presses – drikkes direkte af presseren.
  • Skæres over og presses – hændes over i et glas
  • Skæres over og lægges i automatisk presser der udfører aktiviteten (ikke velegnet, da det ikke kan mærkes hvad der sker.)

 

 

 

 

Affolterbegreber og guldkorn:

·        Hver gang redskaber inddrages skal den ramte løse opgaven med en omvej i stedet for den direkte vej. Graduer og glem alt om ”normalitet”.

·        Topologiske forandringer er noget der går sammen og går væk fra hinanden, så den ramte mærker forandring i modstand. Svært skadede, har brug for store topologiske forandringer.

·        Det er processen, der er vigtig og ikke produktet, så vælg et niveau hvor den ramte kan forstå og samarbejde. Hoften er den vigtigste grundlæggende kilde til information.

·        Se på feedback fra den ramte for at beslutte, hvad næste trin er.

·        Start altid med hvad før du arbejder på hvor, ellers forvirres pt. unødvendigt.

·        Hypertoni er søgning efter information i egen krop – giv mere plejende guiding og tilrettelæg aktiviteten, hvor der indgår en stor genstand mellem kroppen og den spændte arm, så armen inddrages på et niveau den ramte kan forstå.

   Feedback fra pt. der guider os på rette vej mod effekt:

·        Der skal ske normalisering i tonus, mere ro i ansigt, mere mimik.

·         Pt. skal have kortvarig blikkontakt på hænder og eller handling, overtage dele af guidingen

·        Talestrøm mindskes, aggressioner mindskes.

·        Afasien mindskes og der er mere samlet sprog efter guiding.

·        Der skal forekomme færre smerter, og respirationen skal være dybere.

             Referent Birgitte Gammeltoft