Emnet ved årsmøde 2004 var
opdatering af Affolterkonceptet ved ergoterapeut og Affolter terapeut Lotte
Mikkelsen Småbørnscentret, Århus amt og ergoterapeut Anna Birthe Andersen –
Hammel Neurocenter.
Konceptet udvikler sig hele tiden og Felicie Affolter og Walther
Bischoffberger forsker stadig ved University of Minnesota. Affolterkonceptet
bygger grundlæggende på Piagets udviklingspsykologi og de grundlæggende sanser i
den sensomotoriske udvikling er taktil kinæstetisk information, der integreres
længe før udvikling af sprog og tænkning. Affolter og Bishofberger kan ikke
forklare deres forskningsresultater ud fra de eksisterende udviklingsmodeller.
De forklarer barnets udvikling som et træ hvor roden er fundamentet for alt
læring. Roden er den kraft der får grenene og blade til at vokse sig sunde og
stærke. Roden opfattes som den taktile kinestætiske sans, stammen opfattes som
perception og kronen ses som den kognitive formåen. Grenene er ikke direkte
forbundet med hinanden, men er indirekte forbundet via roden og stammen. På
denne måde er det ikke en hierarkisk opbygget model, men en model hvor
udviklingen ses som et hele. Affolterkonceptet bygger på udfaldsorienteret
træning og er ikke kompensatorisk.
 |
Formålet er at den ramte skal opleve en mærkbar interaktion
imellem sig selv og omverden. Der skal altid være et mål for bevægelsen og
dette skal gives nonverbalt før aktiviteten går i gang. Al læring er
koncentreret om en lang række handlinger, der skal føre frem til et mål.
Under handlingerne skal den ramte danne hypoteser om hvad der skal ske. Hele
kroppen skal guides og det er vigtigt at vi sørger for at den ramte hele
tiden er i stabil kontakt med tre punkter for at kunne guides til at bevæge
det fjerde punkt. Det er ligesom en bjergbestiger, der har tre stabile
punkter, før en ekstremitet søger nyt fixpunkt. Der findes nu kun to former
for Affolterguiding: Plejende guiding og Elementær guiding.
|
 |
Plejende guiding er meget velegnet til traumepatienter og til hyperaktive
apopleksipatienter, da det øger opmærksomheden og giver mere ro. Det har
også stor effekt på demente og på neglekt. Det benyttes når vi skal udføre
en aktivitet for pt. som f.eks. forflytning, vask, påklædning og lignende
daglige aktiviteter, så patienten får mulighed for at danne og forkaste
hypoteser om aktiviteten, eller patienten oplever mere ro, struktur og
nedsat tempo i sin dagligdag. Under den plejende guiding mærker den ramte
sin krop, hvilket sænker stressniveauet og hjælper den ramte til at bliver
mere rolig. Dette er en forudsætning for at kunne danne hypoteser om, hvad
der sker og skal til at ske.
|
 |
Ved elementær guiding
inddrages den ramtes hænder. Derfor er det nødvendigt for terapeuten at stå
ved siden
af eller stå bagved, så
højre hånd kan guide den ramtes højre hånd og venstre guide venstre.
Terapeuten har sine fingre helt ude på fingerspidserne, og det er vigtigt at
den ramte får meget præcise input. Hverken for hårdt eller for upræcist. Vær
meget opmærksom på at vælge en aktivitet med det rette niveau til at det kan
gennemføres. Ofte vælges et for svært niveau hvilket kun forvirrer den
ramte. Husk at nonslip er unaturligt og i stedet for bør aktiviteten
gradueres til et enklere niveau.
En appelsin kan f. eks. bruges på mange måder:
- Pilles med fingrene og direkte i mund.
- Skæres i både ved brug af kniv.
- Skæres i både på et spækbræt og lægge
på tallerken.
- Skæres over og presses – drikkes
direkte af presseren.
- Skæres over og presses – hændes over i
et glas
- Skæres over og lægges i automatisk
presser der udfører aktiviteten (ikke velegnet, da det ikke kan mærkes
hvad der sker.)
|
Affolterbegreber og guldkorn:
·
Hver gang redskaber inddrages skal
den ramte løse opgaven med en omvej i stedet for den direkte vej. Graduer og
glem alt om ”normalitet”.
·
Topologiske forandringer er noget
der går sammen og går væk fra hinanden, så den ramte mærker forandring i
modstand. Svært skadede, har brug for store topologiske forandringer.
·
Det er processen, der er vigtig og
ikke produktet, så vælg et niveau hvor den ramte kan forstå og samarbejde.
Hoften er den vigtigste grundlæggende kilde til information.
·
Se på feedback fra den ramte for at
beslutte, hvad næste trin er.
·
Start altid med hvad før du
arbejder på hvor, ellers forvirres pt. unødvendigt.
·
Hypertoni er søgning efter
information i egen krop – giv mere plejende guiding og tilrettelæg aktiviteten,
hvor der indgår en stor genstand mellem kroppen og den spændte arm, så armen
inddrages på et niveau den ramte kan forstå.
Feedback fra pt. der
guider os på rette vej mod effekt:
·
Der skal ske normalisering i tonus,
mere ro i ansigt, mere mimik.
·
Pt. skal have kortvarig
blikkontakt på hænder og eller handling, overtage dele af guidingen
·
Talestrøm mindskes, aggressioner
mindskes.
·
Afasien mindskes og der er mere
samlet sprog efter guiding.
·
Der skal forekomme færre smerter,
og respirationen skal være dybere.
Referent Birgitte Gammeltoft