Projekt Styrke- & Sundhedsprofil er et udviklingsprojekt indenfor området sundhedsfremme. Det blev sat i gang i et samarbejde mellem Sundhedsafdelingen i Ikast kommune og Sundhedsfremmeafdelingen i Ringkjøbing Amt i september 2001. Projektet søger metoder til at afdække et lokal samfunds styrkeprofil som kan supplere områdets sundhedsprofil. Bording lokalområde udvælges til forsøgsområde og borgerinddragelsen er central for projektet.

Projektet tager udgangspunkt i problemformuleringen:

Dataindsamling foretages igennem 1) case- studie, 2) interview af nøglepersoner og fokusgrupper samt 3) en spørgeskemaundersøgelse. Den kvalitative databearbejdning af interview foregår efter analysemetoden Grounded Theory, hvorudfra den eftersøgte styrkeprofil for lokalområdet tegnes. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at få svar på graden af sundhed hos tilfældigt udvalgte borgere i lokalområdet, målt som følelse af sammenhæng i livet. Spørgeskemaundersøgelse foretages på baggrund af sociologen Aaron Antonovsky forskning indenfor sund- hed, som har vist, at jo højere grad af sammenhæng den enkelte har i livet, jo bedre er sundheden.

Projektets resultater og proces evalueres og den efterfølgende diskussion indeholder bl.a. forslag om, at styrkesider kan nå et "mætningspunkt", hvor en styrke ikke længere kan betragtes som en styrke. Slutteligt fremsættes anbefalinger til det videre arbejde med sundhedsfremme på tre planer:
anbefalinger til det videre arbejde med sundhedsfremme på tre planer:

1) Et konkret plan for Bording lokalområde.

2) Et generelt plan for i Ikast kommune.

3) Et metodeplan.

Aaron Antonovsky

• Livskvalitet
• Mestring
• Socialantropologi
• Styrkeprofil
• Sundhed
• Sundhedsfremme

"Sundhed er ikke en fast definerbar norm eller et legemligt og sjæleligt eller socialt velbefindende, men en aktiv realisering af den livsmulighed, der findes i alt liv" Hildegard von Bingen (1098 - 1179)

Der er stadigvæk et tiltrængt fokus på folkesundheden, i en tid hvor vi kan konstatere, at vi kommet et pænt stykke vej med sundheds systemets traditionelle ydelser i form af behandling og forebyggelse, men ikke langt nok. Der er noget andet og mere på spil, end det de medicinske eksperter hidtil har kunnet afdække, og der kommer flere og flere faktorer, der problematiserer at finde dækkende sandheder for befolkningen: Selvom fremtiden stadig kommer med 60 sekunder i minuttet, sker der i dag hurtigere ændringer i samfundet og den måde vi lever på end for blot 20 - 30 år siden.

Samtidig bliver holdninger, værdier og tilhørsforhold mere og mere individuelle og differentierede. I samme periode er der dukket et nyt sundhedspolitisk tema op: Sundhedsfremme. Måske er det herfra danskernes sundhed kan komme et afgørende skridt videre, for med sundhedsfremme er der netop lagt op til, at arbejde med sundhed på borgernes præmisser, med respekt for den enkeltes holdninger og værdier knyttet til livsverden og forståelseshorisont.

Hvordan mon verden ville se ud, hvis man red på en bølge af sundhedsfremme? Det er for tidligt at svare på endnu, men et er sikkert: Med den tiltagende interesse for sundhedsfremme blæser der nye vinde. Det er vinde, der vil føre nye former for mål, initiativer og forpligtigende roller med sig både indenfor sundheds systemet og for borgerne i samfundet. Forandringerne vil komme, fordi sundhedsfremme i sig selv er en radikal anderledes måde at arbejde med sundhed på, i forhold til det sygdomsperspektiv der knytter sig til sundhedssystemets nuværende ide- og ydel- seskatalog.

Forhistorien til projektet er følgende: I Ringkjøbing Amt er der en lang tradition for et godt samarbejde mellem kommuner og amt på en række områder, og i de senere år også indenfor forebyggelse og sundhedsfremme. I den 2. sundhedsplanrunde 1998 – 2002 blev der gennemført en sundhedsplanproces som involverede 18 kommuner, fem sygehuse og de praktiserende læger. Det overordnede tema var "Samarbejde om Sundhedsfremme og Forebyggelse". Der blev ud fra ønsker og behov fra kommuner og sygehuse nedsat syv temagrupper til at analysere valgte problemstillinger.

I arbejdet med at afdække styrkeprofilen er sundhedssystemets traditionelle 'Fejlfinder' imidlertid skiftet ud med 'Talentspejderen'. Det er en monumental anderledes synsvinkel på sundhedsarbejdet; et arbejde der kræver en sundhedsforståelse frem for en sygdomsforståelse - men det er den synsvinkel, kombineret med borgerinddragelse, sundhedsfremme kræver for at komme i spil.

Med sundhedsfremme vendes opmærksomheden med andre ord væk fra sygdom og over mod sundhed. Sundhedsfremme har sit ærinde i, "hvad der holder folk raske, i stedet for, hvad der gør dem syge. Man fokuserer på ressourcer og handlemuligheder i stedet for på risici. Man sigter efter at mobiliserer det over- skud, der gør folk robuste over for dagligdagens og livets stressorer, 2.

Det er vigtigt at pointere, at der i mellem forebyggelse og sundhedsfremme ikke er et konkurrerende forhold. Derimod er der forskellige strategier til at opnå nogle forskellige ønskværdig e mål i forskellige sammenhænge. Set i det lys lever begreberne sundhedsfremme og forebyggelse side om side og komplementerer hinanden i hverdagen.

Projektet handler først og fremmest om borgerne i Bording og deres lokal områdes styrkesider, idet Bording udgør forsøgsområdet. Involveringen af borgerne er helt afgørende for kvalitet og autencitet af projektets resultater, for det er igennem mødet med borgerne og deres fortællinger, at den grundlæggende viden og indsigt omkring styrkesiderne i området kommer frem.

Der er endnu ikke den store tradition for borgerinvolvering i arbejdet med sundhed. Traditionelt har sundhedsarbejdet drejet sig om behandling og forebyggelse, og af samme grund har de sundhedsfaglige eksperter med rette været toneangivne for den hidtidige udvikling på sundhedsområdet. Prisen har imidlertid været et forskningsfelt primært knyttet til kroppens biologi, præget af apparatfejlsmodeller, en dualistisk tankegang og positivisme. Det er naturvidenskaben s og den evidensbaserede forsknings åg, men selve livet har (heldigvis) mere at byde på end det der kan fanges op af naturvidenskab.

Sundhed er et yderst personligt anliggende, og alene af den grund er der grænser for videnskabeliggørelsen. Eller med andre ord: Sundhed er relativ i henhold til den enkelte, hvorfor man ikke kan lave en egentlig sundhedsvidenskab (hvilket dog nødvendigvis ikke betyder, at sundhedsomsorgen og sundhedsfagligheden bliver uvidenskabelig).

For at folde begrebet sundhed ud og skabe sig viden om og forståelse for mekanismerne bag, må man drage af forskningens fænomenologiske veje, hvilket først og fremmest betyder, at tale med borgerne i det område hvori de lever deres liv, og hvorudfra deres forståelse springer.

Målgruppen for Projekt Styrke- & Sundheds- profil er bred. På det overordnede plan skal projektet bidrage til mulighederne for at borgerne i det udvalgte lokalområde i videst mulig udstrækning kan håndtere belastninger og udfordringer i hverdagslivet. Forskning inden for sundhed peger på, at dette er en af de vigtigste parametre indenfor både sundhed, helbred og livskvalitet. Det er specielt betydningen af den enkeltes følelse af sammenhæng der er vigtig. Sociologen Aaron Antonovsky pointerer, at netop dette er en central mekanisme i menneskets generelle modstandskraft og dermed evnen til at klare belastninger i livet (3). Aaron Antonovsky er en af dette projekts hovedteoretiker.

På det mere konkrete plan giver projektet et overblik over ressourcer og muligheder til de sundhedsarbejdere der er tilknyttet lokalområdet, hvilket er værdifuld viden for det videre arbejde med sundhedsfremme. Endelig henvender projektet sig til alle professionelle sundhedsarbejdere, politikere og embedsmænd i kommune og amt, samt andre med interesse for sundhed og sundhedsfremme i et udviklingsperspektiv.

Et af projektets mål er samtidig at udvikle metoderedskaber til lignende projekter. Det er et vigtigt mål, da det er første gang man har forsøgt at udarbejde en styrkeprofil i et sundhedsfremmeperspektiv i Danmark (4). Således drejer det sig ikke blot om at få beskrevet styrkesiderne i lokalområdet, men også at beskrive projektets teoretiske baggrund, dataindsamlingsmetode samt erfaringer der kan føre frem til anbefalinger for det videre arbejde, dels i det udvalgte lokalområde, dels for kommune og amt, og dels omkring det metodemæssige.

Derfor indeholder Projekt Styrke- & Sundhedsprofil både en produktdel og en procesdel. Dette bygger på en teori del, som giver projektet dets videnskabelige forankring. Det skal imidlertid præciseres, at projektet først og fremmest er tænkt som et metodeudviklingsprojekt.

Der er blevet udarbejdet to rapporter omkring Projekt Styrke- & Sundhedsprofil. Hovedrapporten på 96 sider hedder "Projekt Styrke- & Sundhedsprofil - Et Udviklingsprojekt om Sundhedsfremme i et lokalsamfund". Rapporten har fem kapitler:

Kap. 1: Omhandler problembaggrunden og beskriver hvorfor Sundhedsafdelingen i Ikast kommune har valgt at påbegynde projektet. Kommunens definition af begreberne forebyggelse og sundhedsfremme præsenteres. Efter en perspektivering af begrebet sundhedsfremme, afsluttes med projektets problemformulering, kommissorium samt

problemafgrænsning.

Kap. 2: Omhandler projektets teoretiske baggrund som danner grundlag for metodevalg. Der afsluttes med en overbliksfigur af projektdesignet.

Kap. 3: Afsnittet er rapportens produkt- og procesdel. Her præsenteres hvordan data er indsamlet samt dataanalyse og tolkning. Det fører frem til den eftersøgte styrkeprofil for lokalområdet. Endvidere præsenteres resultatet af en spørgeskemaundersøgelse der giver et fingerpeg om borgernes sundhed i lokalområdet.

Kap. 4: Projektets hovedkonklusioner præsenteres samt evaluering af metode og proces. Projektets resultater diskuteres og der afsluttes med anbefalinger til fremtidige initiativer indenfor arbejdet med sundhedsfremme på lokalt plan, kommunalt plan samt indenfor det metodemæssige.

Kap. 5: Indeholder litteraturliste samt diverse bilag.

Som et uddrag af hovedrapporten er der lavet en mindre rapport (60 sider) der kaldes "Styrkeprofil for Bording

Lokalområde". Denne rapport koncentrerer sig om resultaterne af undersøgelsen, dvs. de styrkesider der er fundet i lokalsamfundet samt deres mekanismer. Rapporten er primært tilsigtet borgerne i Bording lokalområde og skal ses som et arbejds- redskab til den videre udvikling af sundheds- fremme i området. Den kan også læses af andre interesserede der ønsker at stifte et hurtigere bekendtskab med Projekt Styrke- & Sundhedsprofil.

Begge rapporter ligger på Ikast Kommunes hjemmeside hvor de kan downloades.

Adressen er:

Rapporterne kan også rekvireres hos:

Sundhedscentret Frisenborgparken Frisenborgparken 26 DK- 7430 Ikast

Uddybende anmeldelser af de omtalte bøger kan ses på hjemmesiden:

Antonovsky, Aaron (1987) He1bredets mysterier.

Jensen, Torben K. & Tommy J. Johnsen (2000)

Sundhedsfremme i teori Og oraksis. Sundhedsfremmeafdelingen, Ringkjøbing Amt.

Ikast Kommune, Sundheds afdelingen (2000) Ikast kommunes erklæring om folkesundhed. sundhedsfremme og forebyggelse.

Ringkjøbing Amt, (2001)