Projekt om synkeproblemer
Du kan hente hele projektrapporten her. (Kræver Acrobat Reader installeret).
Undersøgelse
Synkeproblemer hos senhjerneskadede, af Eva Eriksen, ergoterapeut, Århus Universitetshospital og Annette Kjærsgaard, udviklingsergoterapeut, Hammel Neurocenter
Socialministeriet har støttet dette satspuljeprojekt, som er en undersøgelse af synkeproblemer hos senhjerneskadede patienter
Patienter indlagt med en erhvervet hjerneskade får ofte problemer med at spise, drikke og kommunikere. Udenlandske undersøgelser viser, at hyppigheden af dysfagi i den hjerneskadede befolkning varierer. Inden for hospitalsrehabiliteringsenheder skønnes frekvensen at ligge mellem 25-45 procent for patienter med traumatisk hjerneskade. Det har ikke været muligt at finde dansk litteratur, der synliggør disse patienters problemer. Det har desuden heller ikke været muligt at finde ret meget litteratur om, hvordan man undersøger synkeproblemer hos senhjerneskadede patienter i Danmark.
I rehabilitering af senhjerneskadede patienter i Danmark arbejder man ofte efter A B C koncepterne (Affolter, Bobath og Coombes). Rehabiliteringen med referencer til Coombes konceptet – F.O.T.T-. Facial Oral Tract Therapy, har medvirket til, at der er kommet fokus på problemstillinger omkring ansigt, mund og svælg, og disse problemstillinger har bl.a. været med til at danne baggrund for dette projekt.
Formål
Projektet havde følgende formål:
1. At afdække klinisk praksis for undersøgelse af dysfagi hos senhjerneskadede patienter både i Danmark og internationalt.
2. At udvikle og afprøve en struktureret manual til klinisk undersøgelse af ansigt, mund og svælg - baseret på Coombes-konceptet (F.O.T.T. - Facial-Oral Tract Therapy)
3. At udvikle en anbefaling til en national standard til undersøgelse (både klinisk og instrumentel) af dysfagi hos senhjerneskadede patienter.
Metoder
Til at afdække den kliniske praksis for undersøgelse af dysfagi blev foretaget en gennemgang af den relevante litteratur samt en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaerne blev sendt til 81 af landets sygehuse. Afdelingerne blev udvalgt som alle afdelinger i Danmark, hvor baggrundsgruppen formodede, at man varetog behandling af senhjerneskadede patienter med dysfagi.
Der blev gennemført en videreudvikling og afprøvning af undersøgelsesskemaer og manual til klinisk undersøgelse af ansigt, mund og svælg baseret på Coombes konceptet. 17 ergoterapeuter deltog. Hver ergoterapeut undersøgte to patienter og indsendte de udfyldte og anonymiserede undersøgelsesskemaer og praktiske vejledninger mv. med kommentarer og eventuelle mangler og blev derefter interviewet om erfaringer med brug af manualen
Ud fra litteraturen, projektgruppens egen viden om den eksisterende praksis samt studiebesøg udviklede vi en arbejdsbeskrivelse for undersøgelse af synkeproblemer hos senhjerneskadede patienter, som blev afprøvet i et pilotprojekt på Neuro Intensivt Afsnit (NIA) på Århus Universitetshospital og Hammel Neurocenter.
Resultater og diskussion
Til afdækning af klinisk praksis for undersøgelse af synkefunktionen hos senhjerneskadede blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse med i alt 267 skemaer. Hovedresultaterne fra de 164 returnerede skemaer er, at man på de forskellige sengeafdelinger i Danmark har meget forskellig klinisk praksis for undersøgelse af synkefunktionen, og næsten en fjerdedel af afdelingerne har selv udviklet deres undersøgelsesmetoder/skemaer. Desuden er der et meget ringe kendskab til brugen og udførelsen af instrumentelle undersøgelser af synkefunktionen, som f.eks. videofluroskopi- og fiberoptisk endoskopisk evaluering af synkefunktionen. Ingen af øre-næse-hals afdelingerne undersøger synkefunktionen i forbindelse med terapeutisk tiltag, hvis der ved fiberendoskopiskundersøgelsen påvises fejlsynkning, og kun tre af de røntgenafdelinger, der udfører røntgengennemlysningsundersøgelse af hypopharynx, nævner, at hvis der påvises fejlsynkning, så undersøges synkefunktionen i forbindelse med terapeutisk tiltag, så det vil sige, at der er meget få sygehuse, der udfører disse undersøgelser.
Resultaterne fra interviewene vil blive indarbejdet i en klinisk undersøgelse af ansigt, mund og svælg – inspireret af Coombes, som forventes udgivet i efteråret 2003 fra FADL’s forlag.
Desværre blev det et meget lille patientgrundlag i pilotprojektet, da kun få patienter opfyldte inklusionskriterierne, og en del af disse igen faldt fra. Resultatet fra pilotprojektet er, at der er brug for en kombination af de tværfaglige, systematiske kliniske- og instrumentelle undersøgelser af synkefunktionen. Desuden er det vigtigt, at der er tværfaglige retningslinier til vurderinger af synkefunktionen, hvor man skal stoppe op og vurdere, om det er forsvarligt f.eks. at påbegynde oral ernæring. Vi har også erfaret, at det er vigtigt, at organisationen er på plads. Det vil sige, at man kan arbejde tværfagligt på tværs af afdelinger. Selvom om vores mål med udvikling af en anbefaling til en national standard ikke blev nået, har pilotprojektet haft mange positive sideeffekter.
Det har været af stor betydning, at der allerede fra begyndelsen blev etableret en tværfaglig projektgruppe fra Århus Universitetshospital (afd. NIA, Røntgen afd., Øre-næse-hals afd., Respirationscenter Vest, Ergoterapien og Fysioterapien) samt fra Hammel Neurocenter (svært skade afsnittene) – bestående af:
Den store tværfaglighed og den fælles interesse for patienter med synkeproblemer og ikke mindst for samarbejdet mellem flere afdelinger samt fase 1[1] (Århus Universitetshospital) og fase 2[2] (Hammel Neurocenter) har haft stor betydning. Samarbejdet resulterede først i udarbejdelsen af arbejdsbeskrivelser, undersøgelses- og anbefalingsskemaer for den kliniske undersøgelse, FEES (Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktionen) og videofluroskopi undersøgelserne og senere i pilotprojektet, hvor disse arbejdsbeskrivelser og undersøgelses- og anbefalingsskemaer blev afprøvet.
Nationalt mener vi også, at projektet har ”sat sine spor”. I september 2001 blev der afholdt en temadag med titlen ”Fra cuffet trachealkanyle til oral ernæring”. Det var godt nok ikke en del af dette satspuljeprojekt, men temadagen blev arrangeret af den samme dysfagigruppe og af Videnscenter for Hjerneskade. På temadagen underviste et team bestående af læge, sygeplejerske og ergoterapeut fra Therapie Zentrum Burgau. Der deltog ca. 140 fra hele landet, omfattende læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, talepædagoger, diætister, fysio- og ergoterapeuter. Den 21. november 2001 blev temadagen ”Undersøgelser af synkefunktionen hos senhjerneskadede patienter” afholdt på Hammel Neurocenter i forbindelse med formidlingen af resultaterne fra dette projekt. Her var der ca. 150 deltagere fra hele lande, og deltagerskaren var den samme som ved temadagen i september 2001. På begge temadage var spørgelysten stor, og de overordnede tilbagemeldinger var, at synkeproblemer er vigtige problemstillinger for mange store patientgrupper, som vi bør blive bedre til at undersøge og behandle i Danmark.
Flere resultater
Projektet har også medført, at Århus Universitetshospital og Hammel Neurocenter nu arbejder på at indføre FEES undersøgelsen som et fast tværfagligt undersøgelsestilbud til f.eks. senhjerneskadede patienter med synkeproblemer – både indlagte og ambulante patienter. Århus Universitetshospital arbejder desuden på et fast tværfagligt tilbud for videofluroskopiundersøgelsen. Tilbuddet har eksisteret for indlagte og ambulante patienter siden 1998, men ikke som en tværfaglig undersøgelse – det vil sige, hvor man kombinerer undersøgelsen med forskellige behandlingstiltag og i et samarbejde mellem læger, sygeplejerske og ergoterapeut.
Desuden er Afd. NIA gået i gang med at udarbejde en tværfaglig klinisk retningslinie for undersøgelsesforløbet af synkeproblemer, da de finder det vigtig at få beskrevet hvornår en undersøgelse af synkefunktionen skal foretages.
Håb for fremtiden
Vi håber, at dette projekt har været med til at sætte fokus på undersøgelse af synkeproblemer hos bl.a. senhjerneskadede patienter, og at der i fremtiden vil blive udviklet og videreudviklet undersøgelses- og behandlingsmetoder inden for pleje og terapi af patienter med synkeproblemer.
Læs mere på nettet
§ Hyppigheden af synkeproblemer
§ F.O.T.T. – Facial-Oral Tract Therapy
§ Intentionerne med denne manual
o Forberedelser
o Foto med forslag til udgangsstillinger, kæbekontrolgreb
§ Materiale- og forhandlerliste
1 Den akutte fase
2 Behandling og rehabilitering i hospitalsfasen