Vinden fra et stormende Vesterhav i november gav også luft til nye tanker og idéer på temadagene om sundhed, sygdom og livsstil.
ledende fysioterapeut, PD. alm. pæd.,
Sundhedscentret Frisenborgparken, Ikast
Danske Fysioterapeuter afholdte i november 2002 en tredages konference om sundhed, sygdom og livsstil i Ringkøbing. Temadagene var båret igennem af spændende og kompetente foredragsholder, der viste mange forskellige tilgange til det fremtidige sundhedsarbejde. Der tegnede sig et komplekst og svært overskueligt arbejdsområde for den professionelle sundhedsuddannede, men samtidig mærkede man også nye og interessante vinde – lige så livgivende som den friske vestenvind fra havet. Nedenstående er den opsamling som fysioterapeut Peter Thybo afsluttede temadagene med.
Tre spændende dage om Sundhed, Sygdom og Livsstil er ved at nå sin afslutning. Det er tid til refleksion, for uden refleksion ingen læring – og så er både gode initiativer og kursuspenge spildt! Dermed samtidig en tak til kursusledelsen hos Danske Fysioterapeuter for et godt arrangement omkring et for fysioterapeuter nyt og nødvendigt kursustema.
Tager man temperaturen på danskernes sundhed kan det vel udtrykkes således: Det var godt at dansken fik det bedre, men det ville være bedre, at han fik det godt! Derfor er der stadig et pænt stykke vej til målet, nemlig en acceptabel folkesundhed. Kursusdagene har til gengæld gennem varierede og relevante indlæg klart vist, at sundhedsarbejdet er i en rivende udvikling. Det er også nødvendigt, for skal man videre med folkesundheden må der trædes nye stier som alternativer til de traditionelle oplysningskampagner man kender fra tidligere regeringers sundhedspolitiske tiltag, samt de erklæringer om forebyggelse og livsstilsforandringer der præsenteres i regeringens folkesundhedsprogram 1999 – 2008. Politiske ønsker og råd fra eksperter ændre ikke alene sundhedstilstanden i befolkningen; der skal mere til.
|
|
|
Vinden fra et stormende Vesterhav i november gav også luft til nye tanker og idéer på temadagene om sundhed, sygdom og livsstil. |
Men behovet for nytænkning maner samtidig til besindighed for fysioterapeuterne. De bør som faggruppe arbejde bevidst og målrettet på, at finde både deres plads og rolle i en udvikling vi blot kan ane begyndelsen af. Hvis man ikke gør sig den ulejlighed, kan man let miste balancen under det store skridt ind i en ny måde at arbejde med sundhed på. Men hvad er det der tegner sig i fremtiden? Hvilke initiativer vil komme i fokus?
Jeg synes indlæggene har tegnet to hovedtemaer: 1) Forebyggelse, der handler om at lede borgeren uden om noget, nemlig alt det sundhedsfarlige, og 2) Sundhedsfremme, der modsat handler om at lede borgeren ind i noget, nemlig en tænkning omkring deres egen sundhed knyttet til den enkeltes livsverden og forståelseshorisont. Det viser, at der er ved at anlægges et mere nuanceret syn på begrebet sundhed, og derfor bør man også forholde sig mere kreativ – og kritisk – omkring initiativer til at opnå sundhed.
Forskellige synsvinkler på sundhed var netop synliggjort i spillet mellem direktør for Statens Institut for Folkesundhed Finn Kamper Jørgensen og hans opfattelse af sundhed og sygdom i forhold til lektor, Ph.D Torben Jensens opfattelse. De havde en herlig diskussion hvor de rev og ruskede i hinandens sundhedsbegreb, men dybest set var de ikke væsentlig uenige; de havde blot hver især anlagt forskellige perspektiver og vægtninger på sundhed: Kamper Jørgensens perspektiv var overvejende biologisk og epidemiologisk, og blev kontrasteret af Jensens overvejende psyko-sociologiske perspektiv og naturligvis omvendt.
Det er imidlertid Finn Kamper Jørgensen der sidder tættest på det politiske led, og på den måde kan udøve en større indflydelse på indsatsen for sundhed, men hvilken konsekvens kan Kamper Jørgensens biologiske perspektiv have for fremtidens sundhedsarbejde, hvor mere og mere peger på en øget borgerinddragelse?
Torben Jensen fortalte om den forskning Aaron Antonovsky (1923 – 1994), professor i medicinsk sociologi, står for. Den er interessant af flere grunde, først og fremmest på grund af salutogenesen, dvs. interessen for sundhedens opståen og udvikling, som et supplement til patogenensen, der drejer sig om sygdommens opståen og udvikling. Antonovsky fremhæver følelsen af sammenhæng i livet (sence-of-coherence) som sundhedens joker, og på den måde giver salutogenese sammen med patogenense et interessant dobbeltperspektiv på arbejdet med sundhed.
Det bør man huske Antonovsky for, samt hans udfordring og udvidelse af sundhedssystemets traditionelle flodmetafor: Sundhedsarbejdet består efter Antonovskys mening ikke i at fiske folk op på land igen fra den brusende flod de er faldet i. Til gengæld drejer det sig om, at lære borgeren at navigere i deres eget liv og blive gode svømmere, for vi befinder os alle til hver en tid i livets flod med stressorer hvinende om ørene på os, og bringer de os ud af balance, bliver de en trussel for vores sundhed.
Temadagene har vist med al ønskelig tydelighed, at det fysioterapeutiske fag ligger i et spændingsfelt mellem naturvidenskab, der søger den biologiske forklaring, og hermeneutik, der søger den menneskelige forståelse. Det er to perspektiver der står - og som skal stå - i en konstant udfordring til hinanden.
Det er i det samme spændingsfelt den sundhedspædagogiske tænkning bliver sat på sin afgørende prøve, når fysioterapeuten skal kunne kende forskel på medicinverdens videnskabelige risiko-perspektiv i forhold til sundhedfremmens eksistentielle muligheds- og livsperspektiv. Det handler med andre ord om at kunne skelne mellem at være fejlfinder eller talentspejder, men det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at man har brug for dobbeltpositionen for at komme afgørende videre med folkesundheden. Derfor er der ikke en rolle der er mere rigtig end en anden, fysioterapeuterne bør blot være opmærksom på, hvornår man er det ene eller det andet og hvad man ønsker at opnå med det.
Det vidner om, at arbejdet med sundhed indeholder uhyre komplekse udfordringer og problemstillinger man som faggruppe og fagperson må forholde sig til. Det gælder også i et forskningsmæssigt sammenhæng udtrykt gennem den kvantitative og kvalitative forskning, der netop søger henholdsvis forklaring og forståelse.
Der ligger imidlertid en pointe i, at man i arbejdet med sundhed må, i stedet for at søge det evige lys, starte med at studere sundhedssystemets egen skygge. Vi bør tænke over, hvorfor vi tænker som vi gør, for refleksioner over egen praksis er et middel til at forstå udvikling, kontraster og den mangfoldighed der præger vores daglige arbejde med borgerne i samfundet.
 |
|
Naturvidenskab og hermeneutik perspektiverer begge vigtige dele af tilværelsen – blot på hver deres måde. (M.C. Escher. Dag og Nat, 1928) |
Vinden blæser – ikke blot fra havet mod vest, men også forandringernes vind rusker i det danske sundhedssystem. Lad os derfor drage ud og bygge vindmøller frem for læhegn. Lad os udnytte den medvind og det tiltagende fokus der er på danskernes sundhed lige nu, senest udmøntet i en seriøs planlægning af motion på recept i Danmark. Det er nu fysioterapeuterne kan markere sig med konkrete forslag og vise at de besidder evnen til nytænkning i et stærkt foranderligt samfund, hvor fremtiden ganske vist stadig kommer i en hastighed med 60 sekunder i minuttet, men hvor forandringerne kommer i et langt større tempo end nogen sinde før.
Temadagene om sundhed, sygdom og livsstil har givet en god inspiration til de kommende udfordringer indenfor folkesundheden så fysioterapeuterne kan, loyal mod fysioterapiens fagkerne, påbegynde arbejdet for at dansken ikke blot får det bedre, men også får det godt! Men, og det er et vigtigt men, alt taler for, at der i fremtiden vil være både krav og behov for langt større borgerinddragelse i sundhedsarbejdet. Derfor vil jeg tillade mig at slutte denne afrunding af temadagene med et spørgsmål: Er fysioterapeuterne villige til at ændre både rolle og identitet som sundhedsarbejder og derved sætte ”magten” på spil i en øget dialog med borgerne for at højne folkesundheden?
 |
|
Forandringernes vind blæser i det danske sundhedssystem og sætter forhåbentlig nye frø. |
Biografi:
Peter Thybo er ledende fysioterapeut i Sundhedscentret Frisenborgparken i Ikast. PD. i almen pædagogik samt uddannet af Kommunernes Landsforening som udviklingskonsulent indenfor sundhedsområdet. Er projektleder for Projekt Styrke- & Sundhedsprofil, et større sundhedsfremmeprojekt i Ikast kommune, og har skrevet talrige fagartikler om pædagogik og læring inden for motorik og sundhed.