SNOEZELHUSET I MARIBO

Sdr. Boulevard 2A
4930 Maribo
Tlf. 54 78 33 63
 
Hanne Holmer, leder

Praktiske oplysninger

Hvad gør man?:
Ring til Snoezelhuset og reserver en tid for gennemgang og introduktion til huset. Derefter kan man -mod et depositurn - få udleveret en "nøgle", således at man fremover selv låser sig ind i huset på den på forhånd reserverede tid.

HUSK ALTID AT RESERVERE TID, INDEN l KOMMER!

Telefontid / tidsreservation:
Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 8.30 - 10.30

Udover telefontiden vil der være tilkoblet telefonsvarer, hvor man kan indtaste sit telefonnummer (+ evt. lokalnummer), hvis man ønsker opkald.

Udlejningstidspunkt:
For introduktion og rundvisning: Tirsdag og torsdag kl. 8-12, onsdag kl. 8-15
For brugere med egen nøgle: Når det passer jer, og der i øvrigt er ledigt!
Påklædning:
Bekvemt tøj til at bevæge sig i, strømpesokker eller gymnastiksko, evt. badetøj (+ håndklæde).

På gensyn i Snoezelhuset!

 

Det hvide og gule rum
er døserum, hvor man kan ligge på store vandsenge og lytte til dejlig musik og kigge på fascinerende lyseffekter. Bashøjtalere under den ene seng gør, at man også kan komme til at mærke musikken.

 
Det grønne rum
domineres af et vældigt bassin med 10.000 farvekugler, som man kan dykke ned i.

 
Det blå rum
indeholder et dobbelt boblebad med dyser, bobler, lys samt en briks til omklædning og eventuelt efterfølgende massage.

 
Det røde rum
er et rum for bevægelse med hængekøjer, trampolin og en Sound Bearn, hvor man ved egen bevægelse kan skabe lyde og musik. Et stort musikanlæg gør, at man også kan sætte dansemusik på og få sig en sving om.

 
Gangarealerne
giver sanseoplevelser i sig selv ved hjælp af mobiler, spejle, planter og lys. Kaldes "det grå galleri", hvor vekslende udstillinger vil give nye oplevelser hver gang.

 

 

Snoezelhuset i Maribo

er fysisk placeret i lokaler på Søndersøhjemmet på Sdr. Boulevard 2 A, men er en selvstændig institution under Socialforvaltningen i Storstrøms Amt.

i umiddelbar tilknytning til haven ned mod Søndersø er der indrettet ca. 200 kvadratmeter Snoezelhus, fordelt på 5 rum, gange og baderum.

Huset er indrettet således, at det kan benyttes af selv svært fysisk handicappede mennesker. Loftmonterede lifte i samtlige rum sikrer, at man kan komme til at bruge alle aktiviteter på lige fod med mennesker med fuld førlighed.

Hvad er et Snoezelhus?

"Snoezelen" er et hollandsk ord, sammensat af de to ord Snuffelen og Doezelen, som betyder: at SNUSE og at DØSE.

Et Snoezelhus er et sted, hvor man kan komme til at bruge alle sine sanser aktivt og få anderledes nye oplevelser, som kan virke enten oplivende eller afslappende.

Snoezelhusets målgruppe er mennesker, som -grundet fysiske og/eller psykiske handicaps - kan have svært ved i dagligdagen at få tilstrækkeligt af de sansestimuli, som medvirker til at fastholde et stabilt forhold til omverdenen.

Anvendt målrettet kan også andre grupper af mennesker have glæde af Snoezelhusets udbud af sanseoplevelser, f.eks. senildernente mennesker, psykotiske mennesker og mennesker med andre sensoriske vanskeligheder - børn som voksne.