Referat fra foredrag af speciallæge i neurologi PhD. Pia Würtzen Norup
Indlægget startede med gennemgang af formatio reticulares funktion og konsekvenser ved skader. Hvis skaden er under det reticulære netværk sker der ingen påvirkning i vågenhed, men hvis skaden ligger øverst oppe i systemet bliver vågenheden påvirket i større eller mindre grad. Nogle patienter befinder sig i en halvsovende tilstand p.g.a. disse dybe skader.
Inde i midthjernen har vi et indre ur der har en normal døgnrytme på 25 timer. Da dette ikke er foreneligt med at døgnet kun er på 24 timer, skal det indre ur nulstilles hver morgen hvilket sker ved lyspåvirkning. Hvis vi ikke blev vækket ved hjælp af lyset og andre signaler som vækkeure, ville vi automatisk forskyde døgnet med en time.
Hvis hverdagen kræver at man skal nå noget, kan man lære at sove en time mindre i døgnet uden at det går ud over den daglige funktion, ligesom søvnen kan øges med en time hvis der ikke sker noget interessant man skal stå op efter. Men søvnens længde er ikke så vigtig. Derimod er søvnens kvalitet vigtig, for om personen er i stand til at klare at fungere optimalt i dagtimerne. Normal indsovning sker indenfor 5-10 minutter og det betragtes som abnormt hvis der til stadighed går mere end 30 minutter. Personer der igennem længere tid har problemer med at sove bør undersøges for dette og en enkelt metode er at udfylde et søvndiagram med tider for vågne perioder, sengetider og stå op tider. Man kan også låne et specielt ur, der registrerer bevægelser i løbet af natten og således kan give et objektivt billede af hvordan søvnkvaliteten har været beskrevet over en uge.
Søvnen indeholder 5-6 faser hver nat startende med den døsige stadie 1, den lette søvn stadie 2 og den dybe søvn og REM søøøvnen (Rapid eye movemet), hvor man drømmer. REM fasen fylder 25% af vores samlede søvn. I denne fase har kroppen øget svedtendens, dårligere respiration, atoni (ingen tonus), erektion, småtrækninger i muskulaturen. Det vigtigste er at få nok af den dybe søvn, og en enkelt nat har ingen betydning, for så tager kroppen revanche den næste nat. Der sker store ændringer i det autonome nervesystem under søvnens forskellige faser, og den gode søvn forekommer i perioder hvor kropstemperaturen har været højest og er på vej ned. Opvågningen styres af cortisol der ligesom adrenalin er et stresshormon. Når koncentrationen af adrenalin er lavt er vi mest trætte.
Personer ramt af vedvarende søvnforstyrrelser af mere end 3 måneders varighed bør søge behandling og dette skal ikke være i form af sovemedicin. Søvnforstyrrelser kan være Imsomni der er en subjektiv følelse af utilstrækkelig søvn præget af indsovningsbesvær, gennemsovningsbesvær, tidlig morgen vågning eller manglende udhvilethed. Imsomni kan skyldes en akut belastning i stressperioder eller personlige problemer, der i perioder kan ødelægge evnen til at falde i søvn. Denne tilstand kan også blive til en kronisk tilstand der er behandlingskrævende.
Gode råd mod søvnløshed:
Der er et misforhold i forhold til en god søvnhygiejne når vi tænker på sygehusbehandling, hvor vi vender pt. hver 2. time, giver dem i.v. medicin og sonde ernæring om natten, giver hovedparten af væsken om natten, tænder lyset og taler med medpatienten, giver kaffe efter kl. 20 og lægger pt. i seng kl. 21 og giver dem sovemedicin for at få ro. Det strider mod al sund fornuft og vi bør gøre noget for at ændre på disse rutiner.
Af andre søvnforstyrrelser kan nævnes Parasomnier der er søvnforstyrrelser i form af at gå i søvne, tale i søvne, snorke, mareridt, tænderskæren, myoklonier og epilepsi. Et stort problem er søvnapnø, hvor drøbelen og tungen under søvn lukker af, så vejrtrækningen bliver vanskelig.
2-4 % af voksne har søvnapnø og 30 % af disse er behandlingskrævende, da det forstyrrer søvnen og dermed ødelægger muligheden for at være vågen dagen efter. Mange øre/halslæger anbefaler og udfører operation hvor den bløde gane og drøbelen reduceres kirurgisk. Dette er en DÅRLIG ide og bør frarådes, da det ikke løser problemet og giver fejlsynkning. Prøv i stedet for CPAP behandling
(Continuous Positive Airway Pressure) der er en maske der sættes for munden og ilt forsyningen styres af en maskine. Pia kan kontaktes påprivatklinikken: Boulevarden 6. 2800 Kgs. Lyngby
Birgitte Gammeltoft