Den hjerneskadede, der råber ’hjælp mig’ 40 gange i timen hver eneste dag. Den hjerneskadede, der pludselig slår omkring sig med den ene arm og rammer alt i nærheden. Den hjerneskadede, der i plejesituationer befamler personale i skridtet. Den hjerneskadede, der sender breve, hvoraf det fremgår, at han vil trække på sin kontakt til rockermiljøet, hvis ikke bevillingen går igennem. Den hjerneskadede, der rokker frem og tilbage og klynker for sig selv. Den hjerneskadede, der forelsker sig i en personale gang på gang. Den hjerneskadede, der trykker på nødkaldet 20 gange i timen. Den hjerneskadede, som allerede inden hjerneskaden var voldelig og nu har endnu sværere ved at tøjle temperamentet. Den hjerneskadede, der igen og igen kører sin kørestol ind i genstande og personer. Den hjerneskadede, der kradser og river i hår, så snart andre mennesker er indenfor rækkevidde. Den hjerneskadede, der skriger hele natten. Den hjerneskadede, der taler uafbrudt. Den hjerneskadede, der ikke kan slippe sine vrangforestillinger. Den hjerneskadede, som går storsvedende omkring og emmer af aggression.
Voldsom adfærd er ikke ét fænomen, men det ses i utallige varianter. Adfærdsmønstrene er naturligvis individuelle, da kombinationen af hjerneskade, følgevirkninger, livsform og omgivelser er unik for den enkelte hjerneskadede.
Det er underligt at skrive om alle de forskellige mennesker, jeg har mødt, som om de lignede hinanden og kunne puttes i samme ’kasse’ som hjerneskadede med voldsom adfærd. Dem, jeg kender, ville overhovedet ikke kunne genkende sig selv som voldsomme. Når jeg tænker på det enkelte menneske, og på hvordan vedkommende beskriver sig selv, så virker det helt grotesk at kalde ham eller hende for hjerneskadet med voldsom adfærd. Én siger altid om sig selv, at han er en stille og rolig fyr, som aldrig har villet slås. En anden siger, ”at det jo er fordi jeg gerne vil hjælpe og så kommer jeg til at hjælpe for meget”. En tredje bliver uendelig flov, når han ser videooptagelser af sig selv i affekt. Jeg har endnu ikke mødt en person, som ville beskrive sig selv som voldsom.
Når jeg spørger de hjerneskadede om, hvordan det opleves at blive kaldt hjerneskadet med voldsom adfærd, siger de samstemmende, at det er hårdt at høre, og at det ikke er sådan, det er. Nogle bliver meget kede af det. Etiketten ’hjerneskadede med voldsom adfærd er et behandler-begreb, som ikke giver mening for den hjerneskadede. Tværtimod vil mange hjerneskadede føle sig misforståede. Det gør det svært for os at mødes, når opfattelserne er vidt forskellige. Når vi som professionelle kalder den hjerneskadede for voldsom, skaber det uvægerligt en distance og en ulige relation. En hjerneskadet kvinde opsummerer det med ordene: ”Jeg vil gerne behandles som om jeg ikke var handicappet – på lige fod med alle andre”.
Nogle vil sige, at de hjerneskadede mangler erkendelse af deres adfærd, når de ikke oplever sig som voldsomme. Det kan måske være en del af det i nogle tilfælde. Men min erfaring er, at den hjerneskadede har en anden oplevelse af, hvad der er foregået, og hvad der i situationen var en rimelig reaktion. Voldsom adfærd er en måde at udtrykke sig på, når man bliver presset og ikke føler, at der er andre måder at reagere på. Voldsom adfærd ses både hos hjerneskadede og ikke-hjerneskadede mennesker. Den voldsomme adfærd skyldes ikke hjerneskaden; men hjerneskaden er med til at bestemme den måde, hvorpå adfærden kommer til udtryk.
Vi kan ikke fjerne begrebet voldsom adfærd fra vores professionelle sprogbrug, da adfærden af andre vil opleves som voldsom. Det har vi brug for at kunne benævne. Men det er vigtigt at være opmærksom på, hvad vores ord gør ved andre og ikke mindst, hvad vores ord gør ved vores relationer til andre.
Definition af vold: Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark og bid.
Psykiske reaktioner på konstant risiko for fysisk vold og trusler om vold. Når
en medarbejder føler sig truet – fysisk eller psykisk (Socialt udviklingscenters
hjemmeside www.sus.dk, 2004).
Voldsom adfærd omhandler meget mere end blot
vold. Voldsom adfærd er også råben og skrigen, store og pludselige bevægelser,
seksuel chikane, selvskadende adfærd, store følelsesmæssige udbrud samt gentagne
adfærdsmønstre.