When Talking Stops Walking

- om motorisk træning og bevidsthedens kapacitet

af Peter Thybo,

led. fysioterapeut, PD. alm. pæd.

Et vigtigt mål for træning af personer med hjerneskade er at få motorikken automatiseret. Men hvorfor egentlig? Forklaringen drejer sig om bevidstheden og dens begrænsning.

Nøgleord

Genoptræning, Movement Science, Motorik, Hjerne, Bevidsthed.

En oplevelse

”Det var dæleme svært at få forbindelse igen fra hjernen ud til arm og ben” sagde Søren, heldigvis med det gamle glimt i øjnene. ”Det var lige som om, at tråden var klippet over, men jeg arbejdede hårdt og heldigvis kom det igen”. Han spjættede lidt med venstre arm og ben, for at overbevise mig - og måske sig selv - om, at der var kontakt.

Det var rart at se Søren igen efter sygehusopholdet. Han er en frisk herre der netop har rundet de 70 år, og er et velkendt ansigt i fysioterapien i sundhedscentret Frisenborgparken i Ikast, hvor han har trænet på et motionshold siden han blev pensionist. En blodprop i hjernen sendte ham imidlertid på sygehuset i to måneder. Her kæmpede han sig igennem en hård genoptræning for at genvinde livsdueligheden med en lammelse i venstre side af kroppen. Nu var han udskrevet og skulle videre med sin tilværelse, bl.a. ved at forsætte træningen i mere velkendte rammer.

Søren var kommet fri af kørestolen og havde lige lært at gå med en fire-punktstok. Det var en krævende opgave for ham, men stædige midtjyder er ikke sådan at stoppe. Vi blev enige om, at begynde træningen med en gåtur på de hyggelige gangstier omkring centret.

Fig. 1.

When talking stops walking! Hver gang jeg spurgte Søren om noget,
standsede han konsekvent op før han svarede.
Efter svaret forsatte han med at gå (modelfoto).

Vi gik og det gjorde snakken også. Jeg lagde imidlertid mærke til, at hver gang jeg spurgte Søren om noget, standsede han konsekvent op før han svarede. Efter svaret forsatte han med at gå. Det var tydeligt, at han måtte dele de to ting op. "When talking stops walking" kaldes fænomenet på engelsk, men hvad var det for en begrænsning der så åbenlys var kommet? Hvad er forklaringen på, at Søren ikke længere kunne gå og tale på én og samme tid?

Svaret kan findes ved at se nervesystemet i lyset af informationsteori (også kaldet kybernetik). Dybest set drejer det sig om, hvor meget information bevidstheden magter at overskue. Det er ikke ret meget – og slet ikke i forhold til den mængde information sanseapparatet leverer til hjernen.

Sansning og Bevidsthed

Nervesystemet har tre millioner sensoriske nerver, der leverer impulser til hjernen i forbindelse med de fem sanser man kan være bevidst om, dvs. syn-, føle-, høre-, lugte og smagssansen. Forskere har fundet ud af, at der er tale om enorme mængder information (fig. 2).

Fig. 2

Nervesystemets kapacitet til at modtage og videresende informationer til hjernens
sensoriske barkområde er gigantisk. En informationsenhed kaldes en ”bit” og synssansen
er i stand til at levere 10.000.000 bit pr. sek., hvorimod smagssansen blot leverer 1.000.
Det gør synssansen til den mest dominante sans, og giver bl.a. giver forklaringen på,
at man kan gribe sig selv i helt unødigt at læse underteksten på en dansk Tv-udsendelse!
Synet er også vigtigt i forhold til motorik, idet man i høj grad planlægger og kontrollere
bevægelser i forhold til det man ser.

Psykologisk forskning har imidlertid vist, at man blot er i stand til at være bevidst om ca. 40 ud af de over 11 millioner bit der strømmer til hjernen pr. sekund. Man taler om bevidsthedens kanalkapacitet, der således er mikroskopisk lille i forhold til sanseapparatets kapacitet. Bevidsthedens vigtigste rolle er derfor at udvælge de informationer som synes at være de mest relevante i den situation man befinder sig i. Derfor sammenlignes bevidstheden ofte med en lille spotlight der lynhurtigt stiller knivskarpt på det, der fanger vores opmærksomhed på livets scene. Bevidsthedens øvre grænse ser i øvrigt ud til at gælde for alle mennesker, bl.a. også højt trænet jagerpiloter, sportsstjerner og professorer. Man ved også, at fremskreden alder desværre nedsætter bevidsthedens kapacitet.

Man har ikke et klart svar på, hvorfor bevidstheden ikke magter at favne flere informationer. Dog lyder det fornuftigt, at naturen har lagt et neurologisk spareprogram ind i hjernen, da det koster meget energi at producere bevidsthed. I det hele taget er nervesystemets arbejde fra sansning til motorisk handlen en yderst kompliceret proces, der involverer hele hjernen og hvor bevidstheden har mange forskellige opgaver (se fig. 4 på næste side). 

Når kropsautomatikken svigter

Nu tilbage til Søren og gåturen. Den halvsidige lammelse havde gjort gangen til en udfordring; noget Søren skulle tænke over. Med andre ord var automatiseringen omkring den motoriske funktion ”at gå” ikke længere intakt, hvorfor alle bevidsthedens ressourcer blev sat ind på opgaven. Derfor var der ganske enkelt ikke neurologisk overskud til også at tale. "When talking stops walking"-fænomenet var en realitet.

Episoden med Søren viste, at han skulle træne gang og balance i håbet om, at gangen atter kunne automatiseres. Når det er nødvendigt at tænke over at gøre noget motorisk, er der stor aktivitet i hjernebarken, hvor bevidstheden hører til. Men med træning er det muligt at skubbe visse motoriske bevægemønstre ned i en dybereliggende hjernestruktur som kaldes putamen. Herfra kan mønstrene sættes i gang når bevidstheden giver signal til det, og forløbe stort set automatisk og kun med minimal overvågning af bevidstheden.

Fig. 3. Putamen og dens komplekse forbindelser til præmotorisk cortex

A) Putamen

B) Den præmotoriske cortex

C) Den motoriske cortex

Velkendte motoriske færdigheder, fx at køre på cykel, kontrolleres af putamen,
en hjernekerne som er en del af basalganglierne i det ubevidste limbiske system.
Putamen besidder en slags hvordan-hukom-melse for velkendte motoriske opgaver.
Stimuleres kernen viderebringer den via en kompleks løkke af nerver meddelelsen
til storhjernens præmotoriske cortex der forbereder bevægelser. Herfra sendes
bevægeimpulser videre til det primære motoriske område som udløser de
specifikke impulser til musklerne om at sætte ”cykle-bevægel-serne” i gang.
Alt dette foregår uden indblanding af bevidstheden (efter Carter 1998).

 Fig. 4. Processen fra sansning til motorisk handling er en skrue uden ende, idet motorisk handling udløser sansning der igen udløser handling osv. Processen indeholder en lang række komplicerede hjernefunktioner som involverer hele hjernen. Funktionerne kan imidlertid deles op i nogle større overskuelige blokke: Sansning, perception, kognitive processer, handling og motorik. Bevidstheden og alle dens delelementer har en afgørende rolle for, at man handler rigtigt på baggrund af den sansning man modtager samt den virkelighed der til stadighed produceres i og opleves af selv samme hjerne (Thybo, 2000).

Træning og refleksion

Bevidsthedens begrænsning er et argument for, at man generelt bør få så mange motoriske færdigheder som mulig automatiseret. Er man tvunget til at tænke over kroppen som et objekt, fylder den ganske enkelt for meget i bevidstheden. Tanke og handling bør i stedet være ét så man handler instinktivt, men det kræver altså, at kroppen skal ud af bevidstheden. Påstanden kan imidlertid lyde paradoksal, når fysio- og ergoterapeuter med rette siger, at det er godt at have en god kropsbevidsthed. Forklaringen er imidlertid, at der netop kræves en god kropsbevidsthed for at kunne glemme kroppen, og dermed få automatiseret motoriske færdigheder.

I mange situationer kræves også intens træning. Nu kunne man tro, at det var nok blot at øve, øve og øve, men det har afgørende betydning, at man også tænker over det man øver, indtil det er automatiseret. Refleksioner over f.eks. hvordan man gør, hvordan det går, hvilke fejl man laver og om man med fordel kan ændre nogle ting fremmer således automatiseringen. Derfor skal man tænke godt og grundigt over kroppen, før man kan glemme den! Først da bliver det muligt at gå og tale på én og samme tid!

Søren og jeg trænede intenst med gangen i ca. to uger. Herefter var han så fortrolig med ”sin nye krops” balance og handlemuligheder, at automatiseringen var trådt i kraft: Vi kunne gå og snakke samtidig til fælles fornøjelse!

Litteraturhenvisning

Carter R.

Mapping the Mind.

Weidenfeld & Nicolson, Great Britain, 1998.

Frank H.

Kybernetischen Grundlagen der Pädagogik.

Zweiter Band, Agis-Agis Verlag, Baden-Baden, 1962.

Nørretranders T.

Mærk Verden – En beretning om bevidsthed.

Gyldendal, 1991.

Thybo P.

Et fælles grundlag for neuropædagogik.

Kognition & Pædagogik, 2000, nr. 37; 21 – 32.

Thybo P & Christensen P. 

Bevægeapparatet & Motorik.

i: Fysiologi & Anatomi, Munksgaard, forventet publikation i 2005.

Thybo P & Christensen P. 

Nervesystemet.

i: Fysiologi & Anatomi, Munksgaard, forventet publikation i 2005.

Zimmermann  M.

The Nervous System in the Context of Infomation Theory.

In Schmidt RF & Thews G (eds.): Human Physiology, 2nd ed.,

Springer-Verlag, Berlin 1989.

Kontakt

Peter Thybo

Sundhedscentret Frisenborgparken

Frisenborgparken 26

7430 Ikast

Tlf. 99 60 01 06

E-mail: peter-thybo@webspeed.dk

www.peterthybo.dk

Biografi

Peter Thybo er ledende fysioterapeut, PD. alm. pæd. & udviklingskonsulent. Har siden 1988 arbejdet med motorik, genoptræning, kognition, læreprocesser, pædagogik og hjerneforskning. Underviser, foredragsholder og forfatter til talrige artikler i både ind- og udenlandske fagtidsskrifter. Har netop færdiggjort en lærebog om bl.a. hjernens funktion og menneskets motorik. Der refereres i øvrigt til hjemmesiden: www.peterthybo.dk