Udarbejdet af

Birgitte Christensen

Indholdsfortegnelse:
Forflytning af den apopleksiramte

Forflytning i seng:

Bækkenkrogløft

Mobilisering af arm

Højere op/længere ned i seng

Siddende forflytning i seng

Siddende lejring

Rulle i seng

Fra liggende til siddende

Forflytning fra seng til stol

Rumpe/trocanter styret.

Scapulastyret forflytning

Håndklædestyret

Fra siddende til stående

"Pusher" forflytning

Valg af kørestol

Brug af kørestol

 

Figuroversigt:(Tryk på * for at komme til det pågældende afsnit).

Figur 1: Undgå spidsfod

Figur 2: Fodens nøglepunkt

Figur 3: Bækkenkrogløft

Figur 4: Mobilisering af lam arm

Figur 5: Håndledsgreb

Figur 6: Bækkenkrogløft højere op i seng

Figur 7: Australsk løft

Figur 8: Siddende lejring i seng

Figur 9: Rulning mod lam side

Figur 10:Rulning mod rask side

Figur 11: Fra l liggende til siddende

Figur 12: Fra siddende til liggende

Figur 13: Trocanterstyret

Figur 14: Trocanterstyret forflytning med skammel

Figur 15: Scapulastyret forflytning

Figur 16: Håndklædestyret

Figur 17: Knægreb fra siddende til stående.

Figur 18: Bjørnegreb

Figur 19: Forflytning af "pusher"

Figur 20: Passer kørestolen til behovet?

Figur 21: Krav til kørestol

Figur 22: Korrektion af siddestilling i kørestol

Korrekt forflytning af den apopleksiramte har flere formål:

1) At sikre at den apopleksiramte får den rigtige stimulation.

2) At medinddrage ressourcer hos den ramte, så forflytningen bliver aktiv genoptræning.

3) At sikre at hjælperen ikke kommer til skade under forflytningen.

I 1994 udarbejdede Sundhedsstyrelsen et referenceprogram hvor i der står:

Derfor skal forflytning foretages på en måde, hvor den ramte er så aktiv som muligt og får stimuleret den lammede side. For at opnå dette bør alle faggrupper opfylde følgende:

Undlad brug af galge eller at trække i sengehest, eller sengegavl, da det øger spænding i lammede side og forårsager stivhed og begrænsning i bevægemulighed på længere sigt. Fjern derfor permanent galgen og slå sengehesten ned før forflytning.

Ved forflytning anvendes nøglepunkter hver gang hjælper er i kontakt med den ramte. Hermed opnås at den ramte stimuleres til bedst mulig funktion, og får afspændt og bevæget de stive muskler. Arbejdet bliver derfor lettere for hjælperen.

Et hyppigt problem er at den ramte får spidsfod, da strækning i massemønster er den bevægelse den ramte hurtigt kan aktivere.

Lægmusklen er meget stærk hvilket resulterer i at foden strækker og foden vrider. Dette skal forebygges ved at den ramte kommer op og stå hver dag, med hælkontakt så lægmusklerne kan bibeholde deres længde.

Når benet skal flyttes gøres dette fra fodens nedre nøglepunkt. Storetåen vil ofte stritte op i en strækbevægelse, hvorimod de små tæer vil bøje ind under foden. Med tågrebet støttes foden så storetåen trykkes ned og de 4 tæer løftes op. Hold om grundleddet hvor tæerne sidder fast på foden, og drej foden så lilletåsiden vender opad mod den ramtes knæ og ankelen kommer op i 90° vinkel.

Bruges ved aktiv forflytning fra side til side. Start med at hjælpe lammede ben til bøjet stilling ved at støtte ved tågreb med den ene hånd, og ved at støtte under knæet med den anden hånd.

Få god hælkontakt med lammede hæl i underlaget. Brug evt. skridsikkert materiale.

Bed den ramte om at presse lænden i madrassen for at stimulere til hofte funktion i stedet for rygstrækning.

Hjælper støtter med hånd på knæ. Ved højre parese støtter hjælpers højre hånd patientens højre knæ (Omvendt til Ve.) Venstre hånd støtter under bagdel og give en kort enkelt kommando:" løft bagdelen".

Læg benet ned mens overkroppen støttes til forflytning.

Før forflytning af overkroppen skal skulderen bevæges, så den er fri for spændinger. Dette gøres ved at understøtte armen med den ene hånd og bevæge skulderbladet med den anden hånd.

Hjælper lægger sin flade hånd under skulderbladet og fører det i en bue frem og op mod næsen på den ramte.

Når skulderbladet er frit, kan armen strækkes forsigtigt ud.

Hvis det er muligt føres armen op over hovedet og ud til siden. OBS denne bevægelse kræver instruktion af en terapeut først, hvis der er nogen form for skulderproblemer.

Armen skal støttes så albuebøjningen vender ind mod ramtes ansigt, for at sikre at den er udadroteret. Træk aldrig i armen før skulderbladet er løsnet.

Den ramte skal holde sin lamme hånd med et håndledsgreb, og strække den op i lodret stilling.

Bed den ramte om at løfte hovedet under forflytning af overkroppen.

 

Hovedet skal løftes af to grunde:

1) det aktiverer mavemusklerne

2) det tager en stor del af vægten

Bækkenkrogløft kan også bruges til at komme højere op og længere ned i seng. Lammede ben holdes fast i hjælpers armhule og lammet hæl holdes i madrassen, evt. med skridsikkert underlag. Billede af venstre lammelse.

Hvis den ramte skal længere ned i sengen, bruges samme udgangsstilling, men hjælper trækker over knæet.

Husk at slå sengehesten ned, så den ramte ikke trækker sig op i den, da det vil anstrenge siden og gøre den lamme side mere stiv og ineffektiv.

Det skal være aktiv forflytning, så den ramte skal deltage med det raske ben.

Hjælper står i gangstående og laver forflytningen ved at bruge vægtoverføring. Sengehøjden skal være i en højde, så overkanten af sengen når til midt på låret.

Den ramtes hoved hviler på puden imens, og glidestykket skal være under puden, så den følger med under forflytningen.

Hvis den ramte skal sidde op i sengen er det vigtigt at bagdelen er placeret lige ved knækket i madrassen, så der kan opnås en bøjning i hofteleddet. For at opnå dette er der ofte behov for at foretage et "australsk løft".

For at det kan lykkes skal der være et koordineret samarbejde og en der giver kommandoen, så kræfterne bruges samtidig.

En god kommando kan være: "Vi flytter nu"

OBS siddestilling i sengen skal støttes godt med en pude bag i lænden.

Undlad at komme pude bag nakken, da det vil stimulere til strækning og dermed ødelægge den bøjede stilling i hoften.

Udgangsstillingen med hagen mod brystet muliggør at personen kan synke sin mad.

Ved host, nys eller anstrengelse ændres stillingen hurtigt og da strækning af kroppen er stærkest, vil personen glide ned i sengen, med det resultat at hoften strækkes og ryggen bøjes i lændedelen. Dette vanskeliggør vejrtrækning og spisning. Kontroller derfor hyppigt at personen sidder korrekt. Når det er muligt at lave forflytning til stol, før et måltid bør dette foretrækkes.

Og husk den bedste stilling er den næste, så lav hyppige stillingsskift for at stimulere kroppen.

Når forflytning i sengen sker gennem støtte ved nøglepunkter vil stivhed og bevægeindskrænkning nedsættes og den ramte vil få bedre betingelser for at lære at forflytte sig uden brug af kompensation.

Husk det skal være aktivt for den ramte, der skal bruge mavemuskler og ikke skubbe sig over med rask ben, hvilket vil øge ryg strækning.

Tegningen viser en person der er lammet i venstre side.

Når den ramte skal lejres på lamme side starter forflytning med en bevægelse ud til kanten af sengen mod rask side, for at give god plads til rulning i seng.

Når den ramte skal lejres på den raske side bruges bækkenkrogløftet til at hjælpe den ramte med at flytte ud til kanten mod den lammede side. Den nederste side har strakt ben og den øverste side løftes op og ruller hen over.

Hjælper skal bruge begge hænder til at støtte det lamme ben. Hold under knæet så det er muligt at stoppe bevægelsen.

Bed den ramte om at holde på sin lamme hånd med håndledsgreb, og strække armen op i luften.

Jo højere benet bøjes, jo lettere er det at rulle.

Vær altid ved den side der rulles over imod.

Når den ramte skal op af sengen, hjælpes det lammede ben ud først. Det bryder strækmønsteret i benet og giver en god udspænding over hoftebøjerne.

Sengen bør være indstillet i hjæperhøjde. Placer evt. lamt ben på skammel, stol, pack eller lign.

Hvis personen har en slidt hofte kan bevægelsen være ubehagelig. Hjælp derfor i stedet for overkroppen længere ind i sengen først, så hoftebevægelsen ud til siden undgås.

Denne metode kræver brug af mavemuskler og er de normale måde at komme ud af sengen på.

Jo mere den raske side er bøjet sammen, jo lettere er det for den ramte og for hjælperen. Bed derfor den ramte om at holde på knæet og tage hagen ned mod brystet.

Hjælper trykker ned og trækker frem på den raske skulder. Lam skulder støttes fra nøglepunktet skulderbladet.

Når den ramte skal fra siddende til liggende starter bevægelsen med at lave en halv skinkegang ind i sengen med den raske side, så den ramte sidder skråt.

Bed den ramte om at sætte rask hånd på rask knæ og tage hagen ned mod brystet.

Hjælper "Skruer" overkroppen ned ved at trykke på rask skulder og holde den fremme det meste af vejen ned.

Til sidst løftes lam ben op i sengen ved at bruge tågreb.

Hjælper placerer sig med så ret en ryg som muligt og med fødderne fremadrettet og i gangstående

Den ramte læner sig frem så skulderen kommer i niveau med hjælpers hofte. Den lammede arm støttes mellem hjælpers knæ, så den ikke kommer i klemme. Den ramte skal have:

Denne forflytning er den mindst energikrævende for både hjælper og for den ramte. Den bør bruges til den slappe lammelse, hvor der ikke er funktion i den ene side. Den ramte vil automatisk hjælpe med ved at bruge den raske side.

Hvis den ramte er ængstelig for at læne sig frem, kan det være en god hjælp at have en ekstra skammel, som den ramte kan sætte rask hånd på. Der kan også bruges et bord hvis den ramte har behov for endnu større stabilitet.

Der kan også bruges et håndklæde til at støtte under bagdelen, hvis hjælperens arme ikke er lange nok til at nå ned under bagdelen.

Den ramte kan også vælge at holde rask hånd ned til gulv, afhængig af hvilken instruktion der er lettest at forstå.

Når der er nogen stabilitet i kroppen kan der bruges en forflytning hvor hjælper holder lidt højere oppe på kroppen. Nøglepunktet er skulderbladene.

Støt bagom den lamme arm og tag ind under den raske arm.

Støt det lammede knæ, og læn tilbage så der opnås et fælles tyngdepunkt før forflytningen udføres over det lammede ben.

Drej på fødder og hold "3 næser fremad".

Hvis den ramte er meget stiv over ryg eller over hofte er det ikke muligt at bøje kroppen sammen.

Læg et håndklæde ind under begge arme. Det er ikke skadeligt for lam skulder, da det kun trækker i skulderbladet.

Hold fast i håndklædet med et "sækkeløft" og hold albuerne inde til siden.

Kan ikke bruges til den slapt lammede

Uden hjælp vil den ramte automatisk rejse sig op ved at trække i det nærmeste og lægge al vægten hen over det raske ben. Denne kompensation vil på længere sigt forværre mulighederne for normal funktion i lamme ben og fastholde kroppen i en stivnet stilling.

Derfor skal den ramte hjælpes til at lægge vægt på lamme ben og forskyde kropsvægten hen på lam side. Hjælper sidder ved siden af den ramte og støtter på

I starten er det godt at have en skammel, eller et bord foran, da det giver tryghed og nedsætter angsten for at falde forover. Hjælperens hånd på knæet trykker ned for at sikre vægtbæring og trækker frem for at hjælpe kroppen til stående stilling. Armen bagom støtter til at bliver i foroverbøjet stilling og hånden bag om hoften trækker den ramte over til lam side.

For at komme helt til stående må hjælper slippe knæet og flytte "knæhånden" op foran kroppen.

Denne holder sammen med den anden hånd et fast greb om kroppen og trækker vægten hen til lamme side.

Hvis der er slap lammelse vil knæet bøje, eller smække bagud uden støtte. Derfor støttes den ramtes knæ med hjælpers knæ, ved at stå på tværs og holde med knæene.

Hvis den ramte har svære perceptionsforstyrrelser, evner han ikke at samarbejde og ethvert forsøg på forflytning kan være meget angstprovokerende for den ramte. Derfor skal der gives meget tæt kontakt og der må være to hjælpere, der er forberedt på hvad der kan ske ved forflytningen.

Den ramte der pusher(skubber) er hyppigst ramt i højre hjernehalvdel og er venstresidig lammet.

P.g.a. perceptionsforstyrrelser reagerer kroppen med at skubbe fra i den "raske" side, så overkroppen hælder mod lam side. Det lamme ben har meget lidt funktion og kommer ind i bøjemønster, så benet forsvinder ind under sengen.

Der bruges en ekstra stol stående til den side hvor forflytningen skal ske hen imod. Begge hjælpere holder bagom ryggen og støtter på hoften. Men den anden hånd støttes på den ramtes knæ.

Hjælperen på rask side skal med en fod forhindre at benet skubber ud til siden.

Hjælperen til lam side skal med en fod forhindre at benet bøjer ind under den ramte.

Sammen vipper hjælperne den ramte lidt frem så bagdelen løftes og skubbes lidt til siden.

Den ramte støtter sin raske hånd på hjælpers knæ og kan på den måde udnytte de kræfter der er til forflytningen.

Forflytningen kan ske både til højre og til venstre.

Der foretages mange små forflytninger og mellemlandinger. Kontrol og ro er afgørende for om den ramte føler sig sikker og tryg.

Når vi vælger kørestol til den apopleksiramte skal vi starte med at definere hvad den skal bruges til:

Det kan sjældent lade sig gøre at opfylde begge behov på en gang, og i visse tilfælde må der bruges to stole. Jo mere tilbagelænet ryggen er, jo mere passiv bliver brugeren. Her beskrives en aktiv stol, der skal bruges til transport inden døre. Stolen må ikke være for stor og det skal være så den ramte lige præcis kan komme ned i stolen uden overtøj på.

Letvægtskørestolen med små faste dæk fortil er lettest at køre med.

Stolen er et transportmiddel, og ikke et sted den ramte, skal opholde sig i mange timer.

Sædehøjden skal passe til underbenets længde, så det er muligt at gå stolen frem, og så forflytning til og fra stolen bliver lettest mulig. Der skal være en håndsbredde friplads så blodcirkulationen i benene ikke nedsættes p.g.a. tryk.

Puden skal være så tilpas hård, at den ramte kan mærke sin krop. Bagtil hvor sædeknoglerne er, må puden gerne være blød. Undgå vandpuder og for livlige luftpuder. Hvis der er fare for tryk må der hellere skiftes stilling oftere, og lad den ramte komme i seng og aflaste trykket midt på dagen. Kontroller altid om puden er korrekt placeret i stolen før forflytning.

Ryghøjden bør gå op til skulderbladene og ikke op over, da det vil stimulere til strækning af kroppen. For at give lænden støtte skal ryggen strammes lige over bækkenet. OBS hvis ryggen har et rygklæde skal dette sættes så løst at der er plads til bagdelen.

Fodstøtterne skal let kunne tages af, og fødderne skal kun hvile på fodstøtterne under transport. Ellers skal fødderne ned på gulvet.

Figur 21: Krav til kørestol

Armlæn skal være højdeindstillelige og aftagelige. Hvis pudehøjden ændres skal armlænene også indstilles, så albuerne hviler afslappet.

For høje armlæn kan presse lamme arm forkert op i ledskål.

For lave armlæn giver for lidt støtte.

Når der er slap lammelse bør der gives stor understøttelse i form at bord eller halvbord foran.

Hvis der er fare for tryk på lam albue kan en "tagrende" skål pude benyttes.

Hjælp med guiding den ramte til at lære at bruge sin stol aktivt. f.eks.:

Bed den ramte om at lægge delene ned på gulvet, hvilket er en god opgave, der stimulerer balancen.

Den ramte skal lære at køre kørestolen ved hjælp af først rask ben og når der er funktion nok i lam side - begge ben.

Kørestillingen skal være så opret som mulig, og siddestillingen skal ofte korrigeres, da "halvliggende stilling" er ødelæggende for bevarelsen af normal funktion.

Foto fra Skridt for skridt af Patricia Davies